XL Maldives Hurawalhi Aerial

Beretning

Morgenkaffe med delfiner. Middag med revhajer.

af Mette Sikla Nielsen

Hurawalhi ligger ved havets motorvej. Her passerer delfiner, revhajer og havskildpadder forbi fra morgen til aften.

XL Maldives Loggerhead Turtle Coral Reef

“Se! Se derude!” råber en kvinde ved morgenbuffeten. Hun står med en croissant på sin tallerken. Jeg vender mig med morgenkaffen i hånden og kigger.

En flok delfiner bryder havoverfladen lige foran restauranten.

Flere skynder sig hen mod den lille terrasse for at se med. Kaffekopper og morgenmad står tilbage på bordene som beviser på, at delfiner altid vinder over buffet.

Det er morgen på Maldiverne, og delfinerne springer rundt få meter fra morgenbrød, ostefade og kunstfærdigt udskårne frugter.

Jeg forstår dem godt. Jeg kan heller ikke vente med at komme ned i vandet.

For Hurawalhi ligger ved en kanal ind til atollen. Derfor passerer alt fra skildpadder til revhajer forbi lige her.

XL Maldives Hurawalhi Island Resort Champagne Breakfast
XL Maldives Hurawalhi Island Resort Ocean Villa Exterior1
Small Maldives Hurawalhi Island Resort Aerial

Luksuriøs all inclusive for voksne

Hurawalhi er et resort, vi længe har haft kig på i Nyhavn Rejser, fordi kombinationen er svær at finde på Maldiverne: et luksusresort for voksne - minimumsalderen er 15 år - med et godt husrev, god mad og all inclusive på højt niveau.

Folk rejser hertil for at slappe af, snorkle, nyde et glas champagne til middagen og glæde sig over, at regningen allerede er betalt.

Og hvis morgenkaffen med delfinerne var en skøn oplevelse, så er det intet mod, hvad jeg skal opleve senere.

For én ting er at se dyrelivet fra land. I aften vil jeg sætte mig ned på havbunden og nyde en syv-retters middag.

Og om lidt skal jeg kigge under havoverfladen med min maske og snorkel.

XL Maldives Hurawalhi Island Resort Ocean Pool Villa
XL Maldives Powder Blue Tang Coral
Small Maldives Hurawalhi Seaplane

Havets motorvej

Jeg får en kort briefing af instruktøren, og så går vi ud i vandet. Det er aldrig kønt at gå med finner på, så efter få skridt lader jeg mig falde bagover i havet.

Med en vandtemperatur på omkring 29 grader føles Det Indiske Ocean mindre som et hav og mere som verdens største infinitypool.

Jeg kunne ligge her i timevis.

Under overfladen glider stimer af farvestrålende fisk forbi mig. Jeg følger husrevet langs øen, mens klovnefisk piler ind og ud mellem korallerne. Et par revhajer patruljerer længere ude, og pludselig dukker en havskildpadde op fra det blå.

Det er den slags, der får tiden til at forsvinde. Alt for hurtigt må havet vige for frokosten, og saltvand bliver afløst af soja, ingefær og chili.

På Kashibo kommer retterne glidende ind én efter én. Det er hele det Asien, jeg holder så meget af. Først Japan. Så Thailand. Så Kina.

Imens glimter havet udenfor panoramavinduerne som en påmindelse om, at jeg stadig befinder mig midt i Det Indiske Ocean.

XL Maldives Clownfish
XL Maldives Hurawalhi Island Resort Kashibo Bar
XL Maldives Hurawalhi Island Resort Aerial3

41 trin til havbunden

Men når jeg kommer hjem, er det en anden spiseoplevelse, jeg kommer til at fortælle mest om. For jeg har set delfiner springe forbi morgenbordet og set revhajer patruljere fra vandskorpen. Nu skal jeg ned på havbunden.

Hurawalhi har verdens største undervandsrestaurant i glas. Der er 41 trin ned ad trappen til havbunden. Her står bordene smukt dækket med hvid dug og glas til hver eneste servering.

Der er gjort klar til en syvretters menu med tilhørende vine. Undervandsrestauranten er uden for all-inclusive pakken, så middagen koster ekstra. Men jeg vil komme til at huske det.

For restauranten ligger 5,8 meter under havoverfladen. Hvor jeg tidligere har kigget ned på fiskene, kigger jeg nu op på dem.

Det er et omvendt akvarium. Fiskene kommer helt tæt på og kigger ind. Jeg kan kun forestille mig, hvad de tænker, når de hver eftermiddag og aften ser nye hold af spisende gæster sætte sig til rette herinde.

XL Maldives Hurawalhi Undersea Restaurant2
XL Maldives Hurawalhi Undersea Restaurant
XL Maldives Hurawalhi Undersea Restaurant3

Dyrene stjæler opmærksomheden

Undervandsrestauranten er åben til frokost og middag. Mit tip er at bestille plads til middagen, for så træder du ned i havet i dagslys. Og når solen forsvinder fra himlen, bliver havet helt mørkt.

Kraftige lamper oplyser koralrevet på den anden side af den tykke rude, og på den her tid af dagen kommer der for alvor liv i havet. De nataktive dyr er på spil.

Ved bordene fører folk stille samtaler. Mobiltelefoner optager i et væk de mange fisk på den anden side af glasset.

Jeg vælger menuen med alt godt fra havet. Tynde skiver revfisk fra Maldiverne, kongekrabbe fra Alaska og kammuslinger fra Hokkaido.

Tjenerne serverer retterne med professionel præcision, men hver gang en revhaj dukker op, mister de konkurrencen om gæsternes opmærksomhed.

På Hurawalhi er det nemlig ikke kun maden, der skifter fra restaurant til restaurant. Det gør udsigten også.

I morges så jeg delfiner fra morgenbordet. Før frokost drev jeg rundt i havoverfladen. Nu tager jeg den sidste bid på havbunden.

XL Maldives Hurawalhi Undersea Restaurant4
Small Maldives Hurawalhi Island Resort 5.8 Undersea Restaurant1
XL Maldives Hurawalhi Undersea Restaurant1
Mette (1)

Rejserådgiver

Mette Sikla Nielsen

Mette (1)

Mette har stor erfaring på Østens mange "skæve" rejsemål. Hun har rejst i Cambodja, Thailand, Vietnam, Malaysia, Maldiverne og Indonesien adskillige gange gennem årene. Hun er specialist i det sydøstlige Asien, og kender alt til kulturen, kunsten, naturen, dyrelivet og maden.

Mette har været i rejsebranchen i 15 år, og vender og drejer hver eneste detalje, indtil rejsen er skræddersyet til den enkelte kunde. Uanset om man foretrækker glamping i Laos, luksus på Maldiverne, en spændende familierejse eller autentisk og smuk natur, kan Mette hjælpe. Hun har nemlig prøvet det hele.

Når Mette selv rejser, foretrækker hun en god blanding af det luksusprægede og det mere autentiske. Hun har bl.a. oplevet elefanter, der vandrer på sletten i Sri Lanka, snorklet med djævlerokker på Maldiverne, nydt livet på Thailands strande og oplevet historien i og om Cambodja, bl.a. gennem cykelture i rismarkerne.

Destination:‌‌ Asien,‌ Bhutan,‌ Thailand,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Vietnam,‌ Det Indiske Ocean,‌ Maldiverne,‌ Svalbard,‌ Finland,‌ Spanien,‌ Indien,‌ Norge,‌ Sri Lanka,‌ Arktiske områder,‌ Nepal,‌ Mallorca,‌ Indonesien,‌ Frankrig

Rejseformer:‌‌ Strand og luksus,‌ Kultur og eventyr,‌ Togrejser,‌ Familieferie

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.