Med Orientekspressen på tidsrejse til De Glade 20’ere

Få en forsmag på Birgittes fortælling om hendes oplevelser om bord den sagnomspundne Orientekspres, og hør om endnu flere øjeblikke af guld i Europa på Nyhavn Rejsers nye podcast af samme navn. Lyt med her.

Rejselivets guldalder

Der har altid været en særlig magi og glamour over Orientekspressen. Til dels takket være Agatha Christies berømte roman “Mordet i Orientekspressen”, der har affødt en kædereaktion af filmatiseringer og litterære omtaler. Men mest fordi Orientekspressen bare er indbegrebet af klasse og stil og civilisation.

Orientekspressen er taget direkte ud af det, vi med nostalgisk stemme omtaler som “the golden age of travel”. En tid, hvor det at blive transporteret fra et sted til et andet var et privilegium, ikke noget der bare skulle overstås.

Den sociale elites samlingssted

Det legendariske tog, der begyndte at køre mellem Paris og Konstantinopel (i dag Istanbul) i 1883, var mere et rullende luksushotel end et transportmiddel. Særligt i storhedstiden i Mellemkrigsårene var Orientekspressen et sted, hvor Europas elite mødtes og minglede.

Og det er den oplevelse, du også får om bord i dag, takket være en monegaskisk togentusiast, der har investeret ufattelige summer i at opstøve og restaurere de originale salonvogne fra 1920’erne.

“Museum on wheels”

Personalet om bord omtaler selv Orientekspressen som “a museum on wheels”, så autentiske er rammerne. Alt er spejlblank mahogni og tykke tekstiler. Vinduet rulles ned med håndsving. Du sover i nypresset damask i en køjeseng, der ikke helt er to meter lang. Spiser med sølvtøj og drikker af krystal i restauranten. Og om natten kan det blive lidt vel lunt i kupéen, for her er naturligvis ingen aircondition.

Aircondition eller ej?

Sidstnævnte er en kilde til konstant diskussion i ledelsen. For ja, aircondition vil øge komforten for de rejsende. Men man havde altså ikke aircondition i 1920’erne. Og hele formålet med Orientekspressen er at give en autentisk oplevelse af, hvordan det var at rejse på Agatha Christies tid.

London-Venedig

I dag opererer Orientekspressen på ruten London-Venedig samt flere enkeltstående særruter. Kun en gang årligt tilbagelægger toget sin oprindelige færd fra London til Istanbul, og det er med flere hotelovernatninger undervejs.

Hvor er Monsieur Poirot?

Fra det øjeblik vores steward – klædt i mørkeblåt liberi og hvide handsker – anviste os vores kupé, behøvede vi ikke længere tænke selv. Alt var tilrettelagt for os. Det var som at træde ind i en kulisse. En tidslomme, hvor alt var, som da Hercule Poirot rejste med Orientekspressen. Vi forventede næsten at se ham sidde ved nabobordet i restaurantvognen.

Spil med!

Det omfattende setup kræver selvfølgelig noget af dig som rejsende. Det er først rigtig sjovt, hvis du selv spiller med. For herrer betyder det smoking og stivet skjorte. Jeg selv havde min pæneste cocktailkjole på til middagen. Det gælder om at leve sig ind i konceptet. Gør du det, venter der til gengæld en fantastisk oplevelse.

Gennemførte detaljer

For selv om Orientekspressen på mange måder er et rullende museum, så føles det ikke sådan. Det føles ægte. Personalet, der myldrede rundt for at servicere os, var tydeligvis stole af deres hverv og oprigtigt engagerede i at skabe bedst mulige rejse for os. Og alt var så ufatteligt smukt og elegant, at øjnene knapt kunne se sig mætte. Fra lampeskærmenes frynser til mahognipanelernes indlagte blomstermotiver.

Gastronomi i michelinklasse

Maden om bord er en dimension for sig. 4-retters gourmetmiddag i absolut michelinklasse og de bedste vine. Alt serveret af friske råvarer og tilberedt i togets køkken. Morgenmaden blev leveret til kupéen på en sølvbakke af vores steward, og til frokost ventede igen tre retter. Havørred, vagtler og soufflé. Menuen er fastsat på forhånd, men kan tilpasses den enkelte mod et tillæg.

Afternoon tea blev der akkurat også tid til, inden Orientekspressen kørte til perron i Venedig.

Tiden flyver

Og vi nåede Venedig alt for hurtigt. Jeg havde taget bøger og blade med, som jeg aldrig nåede at kigge i. Der foregik ingenting og alligevel alt for meget omkring mig. Uden for vinduet blev Europas smukkeste landskaber præsenteret i første parket, og en spadseretur gennem toget bød konstant på nye detaljer, vi kunne fortabe os i.

Det var et chok at forlade toget igen. Tænk, at man på kun et døgn kan leve sig så komplet ind i en anden tid.

Hvordan kan det løbe rundt?

Lad det være sagt med det samme: En rejse med Orientekspressen er ikke for de små feriebudgetter. Men set i bakspejlet er det alligevel svært at begribe, at Orientekspressen kan være en rentabel forretning. Så gennemført er konceptet. Og så fuldendt er den oplevelse, du får.

Det er hver en krone værd.

Hør den fulde podcast

Hør den fulde historie om min rejse med Orientekspressen på Nyhavn Rejsers podcast “Øjeblikke af guld i Europa“. Her fortæller jeg også om, hvordan det er at bo på ishotel og se nordlys i Lapland, og du kan høre min kollega Jens-Christian fortælle om, hvordan du kan opleve den andalusiske folkeånd i Sevilla.

Med på podcasten har vi også historiker Claus Hagen Petersen, Anna Willer fra DTU Space og flamencoguitarist Poul Jacek Knudsen.