XL EXPLORA I Services Pool Woman

Beretning

En luksuriøs krydstogtoplevelse

Explora Journeys leverer balsam for sjælen

Tyrkiske markeder og hvidkalkede huse på Paros. Overdådig infinitypool og ”all inclusive”-gourmetmåltider med udsigt over det Ægæiske Hav. Spa, utrolige solnedgange og unikke oplevelser på hver en ø. Vores krydstogtekspert Pernille har prøvet kræfter med det luksuriøse boutique-hotel til havs, EXPLORA I, fra Explora Journeys.

XL EXPLORA I Services Pool

Noget at leve op til

Det er ikke hver dag, der kommer en ny spiller ind på krydstogtmarkedet. Der skal noget til for at konkurrere med de etablerede rederier, så det er mildt sagt spændende, når et helt nyt rederi melder sig på banen. Jeg var derfor ekstraspændt på at opleve et af Explora Journeys’ flydende boutique-hoteller, som jeg havde hørt så meget godt om.

Jeg skulle have syn for sagen, så jeg og min gode kollega, Mette, fløj til Istanbul, hvor EXPLORA I lå så fint og ventede på os. Vi var mere end klar.

XL Krydstogt Explora Journeys EXPLORA I Exterior View 11
XL Explora Journeys Pernille Og Mette Grækenland
XL EXPLORA I Exterior DECK

Æstetik og Infinitypool

Vi trådte ombord, og jeg kunne mærke spændingen og sommerfuglene i maven rumstere. Vores suite var så fin og æstetisk – selvfølgelig med en flaske kolde velkomst-bobler ventende på os. Jeg pakkede ud med det samme, og nød tanken om, at jeg kun skulle gøre det én gang på denne tur.

Skibet skulle udforskes og der var gennemgående en intim og eksklusiv atmosfære ombord, med masser af plads til at finde sit eget space, både mentalt og fysisk. Alt var bare så dejligt behageligt for øjet. Specielt Lobby Baren fik folk til at trække telefonen op af lommen og tage et billede. Den indkapsler æstetikken ombord og var også et samlingspunkt for vores rejse. Det var her vi fik vores pre-dinner drink… hver aften.

Infinitypoolen blev hurtigt en favorit med sin magiske udsigt over havets endeløse bølger. Det var her, vi nød de gyldne øjeblikke morgen, middag og aften, hvilket gjorde det til det ideelle sted for afslapning med solens stråler og en drink i hånden. Krævede dagens strabadser mere end en time ved poolen, så var spaen, Ocean Wellness, virkelig lækkert og her fik vi da også en massage en af dagene. Vi skulle jo prøve det.

XL EXPLORA I LOBBY Room
XL EXPLORA I Services Champagne
XL Krydstogt Explora Journeys EXPLORA I ASTERN POOL 11

Autentisk stemning og daglige kontraster

Efter en nat i vores suite med udsigt over uendeligheden af det Ægæiske Hav, startede vi dagen med en skøn morgenmads omelet udenfor i Emporium Marketplace. Duften af den friske havluft kombineret med morgenens første kop kaffe satte tonen for ”wellbeing”, inden vi tog hul på Bozcaada. Her slentrede vi gennem tyrkiske markeder fulde af farverige krydderier og håndlavede delikatesser, som dannede ramme om de lokales kultur og autentiske stemning.

XL EXPLORA I EMPORIUM Outside
XL Explora Journeys Grækenland Morgenmads Bowl
Xl Turkey Bodrum Narrow Colourful Street (1)

Oftest når man er på en wellbeing-rejse er man bundet til et resort, men på et wellbeing-krydstogt har man den fantastiske fordel at rejse rundt og konstant veksle mellem nye oplevelser og afslapning i overdådige omgivelser. Kontrasten kom dagligt til udtryk, når vi bristede luksusboblen ombord på EXPLORA I og trådte ud i virkeligheden på rejsens destinationer.

En smuk kombination var da vi sejlede gennem Dardanellerstrædet og oplevede et øjebliks magi under Çanakkale-broen. Her blev vi betaget af den rå natur omkring os, mens vi var svøbt i velvære og nød en lækker frokost bestående af den friskeste sushi fra restauranten Sakura, som vi spiste ude på pooldækket.

XL Explora Journeys Sakura Nigiri Sushi

Sakura var en klar favorit både til frokost og aften. Et asiatisk fusionskøkken, der serverer delikatesser som sushi, dumplings og pad thai. Her vil jeg anbefale, at man prøver alle de små forretter som family style, så får man virkelig smagt på en masse fantastiske forskellige asiatiske retter med et lille twist, som kaviar på din gyosa eller en hummer i din pad thai.

EXPLORA I SAKURA 03

Velvære kommer i mange former

Wellness var et gennemgående tema på skibet, og der var virkelig gjort noget ud af at få motion og sundhed til at virke nemt og naturligt. Fra det udendørs fitnessområde, hvor man kunne træne med den friske luft i lungerne og udsigten over havet, til menukortet spækket med sunde juicer, shakes og snacks. Det må jeg give dem: de lykkedes med at skabe en rød tråd med fokus på gæsternes velvære og pakke det ind på en lækker og tiltalende måde.

Mange vil mene at shopping også er velvære og måske ligefrem en terapiform. Foruden ure og smykker fra Cartier og Buccellati, så kan EXPLORA I noget fuldstændig unikt. Ombord kan du gå ind i Rolex-butikken, købe et ur og få det med dig med det samme. Jeg har ladet mig fortælle, at man normalt kommer på en form for venteliste, når man vil have fingrene i et Rolex – men ikke her. Så der var mange gæster, der stod i kø ude foran shoppen for at få en lidt dyrere souvenir med hjem.

XL EXPLORA I Services Breakfast
XL EXPLORA I ROLEX
XL Krydstogt Explora Journeys EXPLORA I FITNESS 07

Store oplevelser på små scootere

De græske øer blev rejsens peak for mig. Efter verdens bedste eggs benedict med caviar på Fil Rouge (hot tip) trådte vi ud på Rhodos i bagende sol og mærkede den dejligste saltvandsbrise. Efter nogle gode kilometer i benene slukkede vi tørsten med den lokale øl Mythos, mens vi smagte på de lokale råvarer i en traditionel græsk salat.

Xl Greece Paros Parikia Street Flowers

Paros mindede mig om Santorinis skønhed, hvor de charmerende hvidkalkede huse står i skærende kontrast til det blå hav. Da vi nåede den lille græske ø Amorgos, var slentreture og kolde øl ikke længere nok til at få vores arme over hovedet. Her kom vi rigtigt i feriestemning – på lejede scootere susede Mette og jeg rundt på øen sammen med nogen, vi havde mødt på skibet. På toppen af øen fik vi en fuldstændig magisk udsigt over kystlinjen, der inviterede os ned til vandet. Vi endte på en lille fin sandstrand, hvor vi badede i det klareste blå vand. Det var virkelig en dag, jeg aldrig glemmer.

Xl Explora Journeys Greece Paros Pernille Scooters
Xl Explora Journeys Greek Salad
Xl Greece Paros Harbour Town

Gastronomi i topklasse

Tilbage på skibet slappede vi af i suiten og tog os en tiltrængt powernap. Bagefter ringede vi til roomservice, der kom med to gin & tonics, så vi kunne komme lidt op i gear og gøre os klar til vores sidste aften ombord. Vanen tro startede vi aftenen med en cocktail i den flotte Lobby Bar, hvor vi mødtes med vores scooter-venner inden middagen i steakrestauranten Marble & Co. Grill.

Xl Explora Journeys Lobby Bar Bartender

Selvom det er bøfferne, der er i højsædet hos Marble, så endte det med at være forretten, der slog benene væk under mig. Den luftigste og cremede kartoffelmos toppet med kaviar og guldstøv – det smagte fuldstændig fantastisk. Min steak var da også tilberedt til perfektion og utrolig mør, bevares. Vinen, nøje udvalgt af sommerlien der efterhånden kendte vores præferencer til perfektion, satte prikken over i’et. Det var et generelt udtryk for det altid høje serviceniveau og den personlige atmosfære, som besætningen gjorde en dyd ud af at skabe.

Vi rundede aftenen af i Malt Whisky Bar, hvor vi fik en ”nightcap” og sugede det sidste af den gode stemning til os.

Xl Explora Journeys Malt Whisky Bar Nighttime
Xl Explora Journeys Sommelier Red Wine
Xl Explora Journeys Marble Mashed Potato Caviar

Kan de toppe sig selv?

Jeg må sige, at rejsen med EXPLORA I har været med til at sætte min standard for, hvad et luksuskrydstogt skal kunne. Det er ikke kun et krydstogt; det er en sammensmeltet oplevelse af luksus og ”sund” afslapning med fokus på wellbeing.

Maden ombord var et gennemgående højdepunkt for mig, og det blev de gastronomiske oplevelser, som var med til at danne turen i sin helhed. For de kulinariske oplevelser på ombord var virkelig i en klasse for sig. Og med fem inkluderede restauranter var der mulighed for at prøve noget nyt hver dag og aften.

Uforglemmelige destinationer, udsøgt mad og exceptionelle faciliteter gør, at jeg allerede glæder jeg mig til næste gang. Måske bliver det med EXPLORA II, der netop er blevet søsat, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan de vil overgå den her oplevelse.

Indtil da leverer minderne fra denne rejse fortsat balsam for sjælen.

EXPLORA II Exterior Dusk 01
XL EXPLORA I Services Oysters
Xl Explora Journeys Pernille Og Mette Solnedgang
Pernille 2022

Rejserådgiver

Pernille Kobberup

Pernille 2022

Pernille har være i rejsebranchen i over 20 år. Hendes ekspertområder er bl.a. Thailand, Vietnam og Sri Lanka – for ikke at nævne krydstogter, der er en af de rejseformer, som Pernille holder allermest af. Hun elsker at udforske nye krydstogtskibe, og forkæle sig selv med høj service og gastronomi – eller en god morgenmad på balkonen, mens dagens nye destination tegner sig i horisonten.

Pernille har også rejst meget i Østen, som hun altid vender tilbage til. Det er særligt den sansefulde natur, maden og de lokale befolkningers hjertevarme, der lokker, men der må også gerne være tid til forkælelse og strandferie undervejs. Hun elsker f.eks. at kombinere det nordlige Thailands autentiske og landlige ro med et par nætters storbyliv i Bangkok, inden turen går mod rendyrket afslapning på øen Koh Chang.

Når Pernille skræddersyer en rejse for jer, tager hun altid udgangspunkt i jeres ønsker – også alt det, som hun hører jer sige mellem linjerne. Det kan være en oplevelse eller et sted, som I ikke selv havde tænkt på eller hørt om. Pernille bruger sin egen erfaring og ekspertise til at tyde jeres drømme, så hun kan skabe den rejse, der er perfekt til netop jer.

Destination:‌‌ Asien,‌ Thailand,‌ Vietnam,‌ Sri Lanka,‌ Cambodja

Rejseformer:‌‌ Krydstogt

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.