Riding the rapids på Colorado River

På afstand høres Colorado Rivers brusende strømhvirvler kun som en gådefuld susen. Jeg fornemmer svagt, at båden tager til i fart. Lydstyrken stiger, indtil jeg kan se de snurrende hvirvler danse forude i hypnotiserende hast. Hjertet banker, og luften er tyk af spænding –

Nu sker det! Nu sker det!

Moab, Utah: Et friluftsmekka for alle aldre

Køreturen til Moab er et magisk forvarsel. Scenerier som taget ud af storslåede naturfilm og udødelige westerns passerer forbi i en endeløs billedserie.

Intet under, at de lokale tilbringer størstedelen af deres liv mere ude end hjemme. De hypnotiserende farver, den høje himmel og de svimlende vidder er et narkotikum, som man aldrig får nok af.

Colorado River

Colorado River snor sig gennem landskabet som en doven, gråbrun slange. Tilforladelig på afstand, men fuld af skønhed, spænding og sjov. Floden er 2.300 km lang og passerer gennem fem amerikanske stater, indtil den udmunder i Stillehavet ud for Mexicos vestkyst.

Min familie og jeg støder til Colorado River ved Moab i Utah som en del af en kør selv-sommerferie i det sydvestlige USA.

River rafting for hele familien

Det er meget populært at rafte på Colorado River, og der tilbydes kortere og længere ture i varierende sværhedsgrad afhængigt af, hvad du har mod på og tid til. Vi vælger en todages tur med en enkelt overnatning i det fri, og det viser sig at være helt tilpas for vores børn på 8 og 11 år.

Vi har en professionel guide med, der fører båden, så vi skal blot sætte os til rette og nyde turen.

Sagte flyder floden

Den første strækning glider vi adstadigt af sted. Det er umuligt at se sig mæt på farvespillet i de røde klipper, der changerer bag flodbreddernes stride, grønne buskads.

Over os bager solen ihærdigt, og varmen er en kærkommen anledning til at hoppe i det kølige vand og glide af sted langs med båden.

Klipper og mudder

Ved frokosttid lægger vi til land, nyder et tiltrængt måltid og går på opdagelse mellem klipperne. Det har regnet for nylig, og vi går og svømmer gennem vandpytter, der er så dybe, at vi til sidst må vende om.

Bredden er dækket af knædybt mudder, som vi alle synker ned i på vej tilbage mod båden. Pyt. Vi kan jo bare tage en ny dukkert i floden.

Kunsten at lave ingenting

Sidst på dagen slår vi teltet op på bredden, og guiden tager sig af madlavningen, mens vi selv laver ingenting. Nyder den nedgående sols stråler, der får klipperne til at gløde og gnistre, og senere den utilslørede stjernehimmel.

Her er ingen WiFi. Intet tv. Det er intenst samvær af den allerbedste slags. Vi er trætte, beskidte og småvåde, og det er helt igennem vidunderligt. Alle hverdagens bekymringer er milevidt herfra.

Gennem brusende rapids

På andendagen kommer der mere fart på. Strømmen tager til og får floden til at krampe sig sammen i brusende hvirvler.

Visse steder skal børnene lægge sig på knæ i bunden af båden for ikke at risikere at ryge over bord.

Hold fast!

Strømhvirvlerne kan høres på lang afstand, og det gibber i kroppen af forventningsfuld spænding. Lyden bliver højere, farten tager til – det er en åndeløs nedtælling til det uundgåelige. Hvirvlerne kommer nærmere, nærmere, nærmere… Og så sker det!

Kaskader af vand står ind over os. Vi sprutter og griner, mens guiden med fast, erfaren hånd fører os gennem de sjoveste og mest sprøjtende passager.

Så glider båden igen roligt videre, men den susende lyd bliver hængende i ørerne, og spændingen i maven tager hurtigt til igen ved tanken om den næste rapid, der venter forude.