• Okanagan vindistriktet i Canada er et frodigt område med et væld af lokale vingårde i alle størrelser.
  • Skulpturer i Okanagan vindistriktet i Canada.

Vintur i Okanagan Valley

Sansemættet halvdagstur med smag på Canadas bedste vine

Okanagan vindistriktet i Canada er et frodigt område med et væld af lokale vingårde i alle størrelser.
Læs mere

I selskab med en lokalkendt guide kommer I rundt til nogle af de bedste vingårde i det eksklusive vindristrikt Okanagan Valley. I bliver budt på talrige smagsprøver undervejs, og chaufføren sørger for, at I kommer trygt retur til jeres hotel.

Vinstokke i Okanagan vindistriktet i Canada.Vinsmagning ved Okanagan Lake

Med sit tørre og solrige klima og ideelle skråninger langs den 135 km lange Okanagan Lake, er Okanagan-distriktet et frodigt område med et væld af lokale vingårde i alle størrelser. På denne dagstur besøger I 4-5 af de bedste. I bliver naturligvis både hentet og bragt til jeres hotel, så hvis vinen smager jer, er I lovligt undskyldt for at give efter.

Okanagan vindistriktet i Canada er et frodigt område med et væld af lokale vingårde i alle størrelser.Rundvisning og smagsprøver

I får fuld rundvisning på den ene vingård og hører om alt for druesorter til landbrugsvilkår og den sirlige proces, der resulterer i de liflige dråber i jeres glas. Alle vingårde tilbyder besnærende smagsprøver, og undervejs nyder I det fantastiske landskab, mens jeres kyndige guide fortæller om de enkelte vine, gårdene og området.

Vintur i Okanagan vindistriktet i Canada.Perfekte forhold

Allerede på vejen op mod den første vingård begynder historien om Okanagan som vindistrikt. Der er mange faktorer, der skal opfyldes for et succesfuldt vindistrikt, og her i Okanagan falder alt i hak. Okanagan-distriktet ligger lidt højere end de traditionelle europæiske vindistrikter, hvilket giver en kortere sæson. Stokkene vokser ikke så hurtigt, og der giver en mere intens smag til druen.

Lad produktion, høj kvalitet

Produktionen er af samme årsag også lavere end i de sydligere distrikter. Det er svært at nå en produktionskapacitet, der gør det muligt at eksportere i stor stil, og vinene er af samme årsag eksklusive og eftertragtede. Hver vingård har sin egen specialitet – enten på produktion eller i forædlingen af bestemte vintyper – og nogle af gårdene har produceret vin lige siden 1700-tallet. 

Simple og sofistikerede vine

Forholdene giver områdets vine en stor bredde, og der bliver dyrket både grønne og røde druer, der efter endt lagring munder ud i en lang række spændende røde, hvide og sprudlende vine. Her produceres både de ærlige og ligefremme bondevine, de forfinede hvidvine og mere komplekse, store rødvine. 

Okanagan vindistriktet et frodigt område med et væld af lokale vingårde i alle størrelser.Anerkendte, familieejede gårde

De fleste vingårde her er små og familieejede, og med den uprætentiøse canadiske attitude har de fleste producenter et jordnært forhold til deres vine. Men det betyder ikke, at der ikke er lagt en stor grad af omhu i produktionen med stor succes og anerkendelse til følge. Vinproduktionen er sæsonbetinget, og I besøger de vingårde, der har det bedste og mest interessante udvalg på det tidspunk, I er på besøg.

Frokost af lokale råvarer

Ved middagstid gør I holdt ved en lokal restaurant for at nyde en solid frokost, så vinsmagningen ikke skal fortsætte på tom mave. Menuen står på lækker canadisk mad med kvalitetsråvarer fra det frodige opland. Frokosten er for egen regning.

Bemærk, at man skal være mindst 19 år gammel for at deltage på turen.

 
Kim Carlsson

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.