XL Caribbean St. Lucia Panorama Of Pitons

Privat speedbåd fra Cap Maison til Sugar Beach

Fortryllende sejltur langs vestkysten af St. Lucia

Nogle steder og nogle dage er transporten en oplevelse i sig selv. Sådan et sted og sådan en dag venter i St. Lucia, når I hopper ombord på jeres private speedbåd fra nordkysten og Cap Maison til Sugar Beach, som ligger i den sydvestlige del af øen. Glæd jer til 30 fortryllende minutter langs St. Lucias vestkyst med vulkaner, regnskove, vilde klippekyster, bugter, landsbyer, blomster, fiskere, fugleliv – og ikke mindst muligheden for at møde delfiner eller spotte en hval i det fjerne.  

Privat bådtur mellem Cap Maison Resto & Spa og Sugar Beach, A Viceroy Resort

Med speedbåd langs Saint Lucias eventyrlige kyst

St. Lucia hører nok til de mest ikoniske og naturskønne af alle de caribiske øer. De små bugter, skjulte strande og stejle klippeskrænter. De frodige, vulkanske bjergsider med bregneskove og al verdens blomster som hibiscu og bougainvillea, der mange steder hænger ud over skrænterne og spejler sig i havet. Fuglelivet. De prægtige villaer omkring Rodney Bay og hovedstaden Castries.

Herfra videre forbi de enorme klippevægg, der rejser sig mod himlen og falder dramatisk mod dybet. Palmer, der vajer højt over skovene. Og de berømte vulkanske klippebjerge, Petit Piton og Gros Piton, der mere end noget andet, er symbolet på St. Lucia. To stejle, sukkertop-formede, vulkanske toppe, begge over 700 meter høje, der giver hele stedet en nærmest karakter – og samtidig på nærmest allegorisk vis fortæller historien om de sukkerplantager, der var så stor en del af St. Lucias historie. Og sidstnævnte er netop jeres endestation - en tidligere sukkerplantage gemt bag de to Pitons. Og et af de ypperste resorts, I finder i hele Caribien; Sugar Beach, A Viceroy Resort.

Nysgerrige delfiner – og mulighed for hvaler

Farvandet omkring St. Lucia er hjemsted for mange arter af delfiner, som gerne holder til i kort afstand fra øen – året rundt. De er nysgerrige og legesyge, ikke mindst de langnæbede og prikkede delfiner, som nemt kan finde på at kigge forbi og gøre jer følgeskab på dele af sejlturen. Der er ingen garanti, men I er hermed advaret!

Ps. Hvis I har en kikkert med på jeres rejse, anbefaler vi, at I har den ved hånden på denne sejltur, hvor der bliver masser at opleve og spejde efter - fra oktober til februar er der tilmed mulighed for at spotte hvaler tæt på St. Lucias kyster

Det praktiske

Bådturen er en transit mellem to af St. Lucias ypperste hoteller, Cap Maison i nord og Sugar Beach, A Viceroy Resort i syd. Sejladsen tager typisk 30 minutter med afgang efter aftale.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Caribien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Caribien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Caribien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.