XL Cyprus Thanos Hotels & Resorts Annabelle Main Poolo
Paphos, Cypern

Annabelle

Smagfuldt og familievenligt hotel med perfekt beliggenhed i Paphos

Annabelle ligger i gåafstand til Paphos Old Town – og direkte ud til byens havnepromenade. Hoteller byder på masser af lys, varme og smagfuld feriestemning med bl.a. fem restauranter, flere barer, tre pools, spa og vandsport, foruden adgang til alle faciliteter på nabohotellet Almyra.

Lys, varme og skøn feriestemning i Paphos

Stilfuldt og moderne hotel med sjæl

Annabelle bekræfter på skønneste vis, at enkelhed ofte ikke lader meget tilbage at ønske. Hotellets moderne og lyse design spiller perfekt sammen med de skønne, frodige haver, mens kombinationen af maritime indslag, historiske referencer fra antikken, træmøbler og gulv-til-loft skodder i træ bidrager til en rolig, naturlig og elegant stemning, der indfanger alt det, vi elsker ved Cypern.    

Hotellet har værelser og suiter til både par og familier, samt tre udendørs pools, skønne terrasser og fredfyldte palmehaver, der alle fører jer videre ud til Paphos’ promenade med solnedgange, lokale restauranter, barer og butikker – vi anbefaler en gåtur ned til fiskerihavnen, hvor I kan nyde et glas bordvin og dagens friske fisk på en lokal taverna, med direkte udsigt til fiskerbådene i havnen.

Lidt længere ad samme vej, finder I også Pafos Archaeological Park med bl.a. Dionysos-huset, der er verdenskendt for sine fabelagtige, romerske mosaikker.

Adgang til strand og søsterhotellet Almyra

Når I bor på Annabelle, har I inkluderet adgang til alle faciliteter og pools på søsterhotellet Almyra 4*, som ligger lige ved siden af Annabelle. Par kan desuden benytte Almyra Apa og adults only pool.  

Fra jeres hotel er der også få minutters gang langs havnepromenaden til Antasia Beach Club, hvor I kan nyde områdets bedste strand og benytte strandklubbens solsenge mod et mindre gebyr.

Hvor ligger Annabelle?

Annabelle ligger i Paphos i det vestlige Cypern - cirka 90 minutter i bil fra Cyperns internationale lufthavn i Larnaca. Når I rejser med Nyhavn Rejser, bliver I mødt af jeres chauffør i lufthavnen, som kører jer til hotellet.   

Det bedste af Cypern og Middelhavet på 5 restauranter

Annabelle omfavner til fulde Cyperns lokale madtraditioner med afsæt i økologi, årstidens råvarer og skønne, nyskabende fortolkninger, der er inspireret af hele Middelhavets kulinariske arv – ikke mindst det italienske køkken.

Fontana: Afslappet og smagfuld morgenmadsrestaurant med skøn buffet, der kan nydes indendørs og udendørs på terrassen.  

Mediterraneo: Italiensk al fresco-taverna tættest på havet, der inviterer til frokost og middag med afsæt i lokale, økologiske råvarer.

Amorosa: Hotellets signaturrestaurant, der byder på intime og innovative gourmetoplevelser med afsæt i lokale ingredienser – serveret med en stemningsfuld udsigt til hotellets oplyste pools og tropehaver. Frokost og middag.   

Ouranos: Rooftop-restaurant og cocktail-bar med fokus på kreative tapas-anretninger og et imponerende drinkskort, der bl.a. tæller 1000 kombinationer af klassikeren Gin and Tonic!

Asteras: Intime gourmetmiddage på udvalgte sommeraftener. Kan også bestilles til private selskaber, herunder familier.  

Derudover finder I tre barer foruden allerede nævnte Ouranos: To pool barer og Byz Bar, som også byder på underholdning om aftenen.  

Skønne faciliteter og oplevelser for alle

Tre udendørs pools. Spa med indendørs pool. Fitness. Yoga-programmer. Tennis. Squash. Vandsport. Vinparrede, private frokoster. Sejlture. Bibliotek. Kids Club. Og meget mere. Annabelle har et væld af aktiviteter for såvel par og familier, ligesom I også kan glæde jer til et stort udvalg af udflugter, der dækker alt fra 4x4-udflugter på Cypern til kokkeskole og vandreture til lokale landsbyer, naturreservater og historiske seværdigheder. Hør mere hos jeres rejserådgiver.

Lyse værelser og suiter

Annabelle har 244 værelser og suiter, der alle er lyse og enkelt indrettet med blide middelhavsnuancer af honning, sand og blå på hvide vægge – tilsat marmorgulve, moderne kunst, træmøbler og gulv-til-loft skodder i træ, der holder værelserne kølige. Alle værelseskategorier har enten balkon eller terrasse med udsigt til havet, pools eller haverne, samt marmorbadeværelser med badekar. Vi anbefaler bl.a. følgende kategorier:

Panorama Sea View Room (31 m2): Elegant værelse med balkon og havudsigt. Plads til 2 voksne + 1 barn.

Studio Suite Seaview with Pool (35 m2): Skønt værelse i stueplan med egen terrasse og havudsigt. Plads til 2 voksne + 1 barn.

Family Sea View Rooms (2 x 28 m2): To forbundne værelser i stil med førstnævnte – med egen balkon og havudsigt. Plads til 2 voksne + 4 børn.

Two Bedroom Deluxe Sea View Suite (88 m2): Vidunderlig suiter med to separate soveværelser og to badeværelser, den ene med jacuzzi, samt stor spisestue med sofaområde. Dertil stor balkon med havudsigt og solsenge. Plads til 2 voksne og 4 børn.

Alle værelser har bl.a. aircondition, Wi-Fi, smart TV, kaffemaskine, minibar, pudemenu og frugtkurv ved ankomst. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.