De Tre Dale – verdens største samlede skiområde
Stor luksuslejlighed på Six Senses Courchevel 5*
Jetsettets eksklusive Courchevel 1850
600 km pister inkl. Mèribel, Val Thorens, Les Menuires
Gastronomi og spa på Six Senses Courchevel 5*
De Tre Dale, Les Trois Vallées, er verdens største sammenhængende skiområde. Det mest eksklusive sted i dette skiparadis er Courchevel 1850. Og det bedste sted at bo her er Six Senses Courchevel. Denne skiferie i Frankrig er med andre ord i en klasse for sig.
600 km sammenhængende pister
Les Trois Vallées er et sammenhængende skiområde med 600 km pister og et effektivt liftsystem. Området dækker over Courchevel, Mèribel, Val Thorens, Les Menuires og La Tania. Jeres liftkort giver adgang til det hele, men I kommer kun en brøkdel igennem på jeres skiferie. Det er bare en god undskyldning for at komme igen.
I skal bo i Courchevel, der i sig selv har 150 km pister - 23 grønne, 34 blå, 32 røde og 10 sorte. Se guide til Courchevel og pistekort over Courchevel. Vil I slappe af fra skiene en dag, giver jeres liftkort også en entre til det store vandsports- og wellnesscenter Aquamotion i Courchevel.
Six Senses Residences Courchevel 5*
I har en sublim luksuslejlighed med to soveværelser på Six Senses Courchevel i området Courchevel 1850, den mest eksklusive og højest beliggende del af Courchevel.
På Six Senses Curchevel er I omgivet af velvære, komfort og hygge med mulighed for at krydre jeres skiferie i Frankrig med skønne spaoplevelser og smagfuld gastronomi i den japanske restaurant Sumosan. I vil nyde den ægte bjergstemning og smukke indretning med gennemført design, der suppleres af perfekt service med ski in/ski out concierge service.
Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker at opgradere til en endnu større lejlighed eller til endnu bedre udsigt. Og glæd jer til en skiferie i Frankrig på højeste niveau.
Inkl. fly, LEJLIGHED og transfer
Jeres skiferie i Frankrig starter med direkte fly til Geneve, hvor en bil og chauffør venter på at køre jer til Six Senses Courchevel 2½ times kørsel derfra.