Xl Greece Santorini Canaves Oia Epitome Deluxe Suite With Plunge Pool Pool View Copy
Santorini, Grækenland

Canaves Oia Epitome

Et smukt studie i hvidt på lille, autentisk græsk ø

På Canaves Oia Epitome på Santorini i Grækenland lever skønheden i den rå og mørke vulkanske natur side om side med en unik elegance og hvid renhed. En forunderlig kontrast, som går lige i hjertet.

Canaves Oia Epitome er et unikt hotel på Santorini i Grækenland. Det ligger på toppen af klipperne 10 minutters gang fra Oia, som mange tager til alene for at nyde solnedgangen. Den fås nemlig ikke smukkere.

Børn over 6 år er velkomne

Da Canaves Oia Epitome ligger rundt om pynten mere vestvendt end selve byen, har I også mere aftensol.

Canaves Oia Epitome adskiller sig desuden fra andre hoteller i Oia ved at være mere fladt, så I for eksempel børn ikke skal kæmpe med for mange trappetrin. Og de er hjerteligt velkomne, hvis de har fejret deres 6-års fødselsdag hjemmefra.

Xl Greece Santorini Canaves Oia Epitome Pool Evening
Xl Greece Santorini Canaves Oia Epitome Elements Restaurant And Bar View To Pool
Xl Greece Santorini Canaves Oia Epitome Deluxe Suite With Plunge Pool Bedroom

Rå sten, hvid elegance og dejlig fred

Hvor mange andre hoteller i Oia dyrker det hvide i indretning og arkitektur, så er arkitekturen på Canaves Oia Epitome præget af rå vulkanske sten, så hotellet smyger sig ind i den vulkanske natur. Overalt kigger den traditionelle hvide renhed dog frem, så I føler, at små oaser lukker jer ind i naturens råhed.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Gastronomi på Canaves Oia Epitome

Morgenmaden serveres på den store terrasse ved poolen, med mindre I beder om at få den i suiten eller villaen.

Køkkenets gennemgående tema er det moderne græske køkken, når det er bedst. Det vil I også nyde på restauranten Elements, hvor I kan vælge mellem tasting menuer og à la carte. Glæd jer til store gastronomiske oplevelser tilsat overraskelser.

I kan også gå til Oias mange restauranter – eller benytte den gratis shuttleservice. Men se også ned ad klipperne. Lige nedenfor ligger fiskerlandsbyen Ammoudi med mange fiskerestauranter. Her er også en stenstrand.

Suiter og villaer med pool

Canaves Oia Epitome har 24 rummelige suiter og villaer fordelt på seks kategorier. Villaer og suiter har alle en skøn terrasse med hel eller delvis udsigt mod Kykladerne og solnedgangen over Det Ægæiske Hav. Den kan ikke nævnes for ofte. Indenfor er plads til både kingsize seng og loungeområde.

Til alle suiter og villaer hører en større eller mindre opvarmet pool, hvor I kan køle ned under den græske sol. Nyd dog også Canaves Oia Epitomes store poolområde med bar og masser af solstole.

  • Deluxe Suite with Plunge Pool, 45 m2, maks. 3 personer
  • Honeymoon Suite with Plunge Pool, 45 m2, maks. 3 personer
  • One Bedroom Pool Villa, 45 m2, maks. 2 personer, separat stue og soveværelse
  • Two Bedroom Pool Villa i to etager, 90 m2, maks. 5 personer, separat stue, to soveværelser, to badeværelser
  •  Aqua Retreat Two Bedroom Pool Villa i to etager, 100 m2, separat stue, to soveværelser, to badeværelser, glasvæg mellem pool og det ene soveværelse.
  • Epitome Pool Villa, 55 m2, maks. 3 personer

Der er iPod docking, Nespresso maskine, wi-fi og tv på værelset, og I bydes velkommen med vin og frugt.

Spa og ekstra oplevelser

Får I lyst til at forkæle jer selv yderligere, kan I gå i spaen eller deltage i yogaklasser, og Canaves Oia Epitome har også et mindre fitnessrum. Hør også om smagninger af lokale vine og olivenolier.

Selv om det kan være svært at løsrive sig fra det smukke sted, så und også jer selv at udforske Santorini, der ikke uden grund er en af de mest populære græske øer.

Her er skønne vandreruter, og I kan gå med hotellets personlige trænere til hovedbyen Fira, der også ligger med fantastisk udsigt over havet, hvor toppene af de gamle vulkaner stadig kigger op. I kan også tage på cruise om morgenen og i solnedgangen.

Tæt på det hele, væk fra de mange

Med 10 minutters gang til smukke Oia, er I hurtigt inde, hvor det myldrer med restauranter, butikker og cafeer. Og hurtigt hjemme, når I har brug for bare at nyde udsigten og freden fra hotellet. Og I kan blive her, når Oias verdensberømte solnedgang er på vej.

XL Greece Santorini Island Oia City
Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Grækenland

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Grækenland. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.