Femstjernet ferieparadis i den gyldne Kissamosbugt
Ikos Kissamos' skønne faciliteter folder sig ud i det stedsegrønne landskab, som strækker sig ud mod resortets 600 meter lange, private strand i Kissamosbugten, blot et stenkast fra fiskerbyen, der har lagt navn til området. Resortets strand byder naturligvis på skøn forplejning fra strandbaren, ikke-motoriseret vandsport og solstole med parasoller.
Ikos Kissamos er inddelt i små enklaver, der afskærmes af grønne haver, der sikrer en idyllisk feriestemning. Og hver dag kan I glæde jer til at blive forkælet med gourmet gastronomi, et stort udvalg af aktiviteter og stilfulde, boheme-inspirerede suiter med gulv-til-loft vinduer og egen terrasse og have. Og hvis I har lyst, privat pool.