Xl Hawaii Honolulu Alohilani Resort Waikiki Beach Cabanas Pool Sea
Honolulu Oahu, Hawaii

Alohilani Resort Waikiki Beach

Stilfuldt Hawaii-hotel få skridt fra Waikiki Beach

Alohilani Resort Waikiki Beach er et stilrent hotel i Honolulu skabt i samarbejde med det prisbelønnede designfirma The Rockwell Group. Resultatet er bl.a. lys og lækker indretning, et fantastisk poolområde og en aldeles unik lobby!

Gennemført lækkert Honolulu-hotel

Når I bevæger jer videre rundt på Alohilani Resort Waikiki Beach vil I nyde den smukke indretning, der er præget af masser af lys, lyst træ og rene linjer. Det er et designstudie, hvor designerne må have kigget mere end én gang mod Skandinavien.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Lad os starte i lobbyen

Når I træder inden for første gang, er det ganske givet jeres mål at gå direkte til skranken og bede om nøglen til jeres værelse.

Men foran jer er et 2-etagers akvarie med mere end 1 million liter vand og et forunderligt udsnit af Hawaiis liv under havoverfladen med koraller og fisk. Det er intet mindre end vildt, og det øger bare forventningerne til resten af hotellet! Der er fodring kl. 10.30 og 14.30.

Værelser på Alohilani Resort Waikiki Beach

Alohilani Resort Waikiki Beach har 839 værelser og suiter. Værelserne er på 31 m2 og har alle balkon. De er fordelt på en række kategorier alt efter udsigt og beliggenhed i hotellet. Nyhavn Rejser anbefaler især Diamond Head Ocean View-værelser med uhindret udsigt til Diamond Head vulkankrateret og havet.

Alohilani Resort Waikiki Beach har både børneklub, fitnessrum og surfclub.

Gastronomi på Alohilani Resort Waikiki Beach

Alohilani Resort Waikiki Beach har tre restauranter: Morgenmadsrestauranten Lychee og to restauranter, der begge er under vingerne af den japanske chefkok Masaharu Morimoto.

Den afslappede Momosan Waikiki serverer bl.a. japansk inspirerede småretter og har en udendørs biergarten, mens Moromoto Asia nede i gadeplan er en fusion af Vestens og Østens køkkener.

Her er også en bar i lobbyen, O Bar, med udsigt til akvariet.

Poolområdet fuldender stemningen

Udenfor fuldender det smukke poolområde den gennemførte stil med bl.a. private cabanaer over vandet og en infinitypool, hvor I kan hænge på kanten og nyde udsigten til både vulkankrateret Diamond Head og den rolige del af Waikiki Beach kort derfra. Man slapper af og nyder livet helt ind i sjælen.

Poolbaren sørger for forfriskninger under solen dagen igennem, og når aftenen falder på, skifter stemning til lounge og hygge.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Hawaii

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Hawaii. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.