Xl Hawaii Big Island Four Seasons Resort Hualalai Beach (1)
Big Island, Hawaii

Four Seasons Resort Hualalai

Bedste luksushotel med havudsigt og fantastisk strand

På den eksklusive Kona-Kohala kyst på Hawaii Big Island ligger Hotel Four Seasons Hualalai under palmerne ud til en fantastisk sandstrand og med golfbane i baghaven. Four Seasons Hualalai smyger sig ind i omgivelserne i total harmoni.

Four Seasons Resort står bag de skønneste luksushoteller verden over. Hotel Four Seasons Resort Hualalai på Hawaii Big Island er ingen undtagelse. De slanke palmer skjuler et luksuriøst hotel skabt i fuldkommen harmoni med omgivelserne. Søger I en bryllupsrejse til Hawaii, behøver I ikke lede videre. 

Luksushotel ud til sandstrand og golfbane

Jeres hotel på Hawaii Big Island ligger ned til en fantastisk strand, hvor det klare vand indbyder til at bade, sejle i kano, snorkle, paddle boarding eller en tur i en ægte Hawaii kano. Bag Four Seasons Resort Hualalai fortsætter det grønne i en Jack Nicklaus golfbane (18 huller, par 72), hvor selv børn og unge må spille. 

Xl Hawaii Big Island Four Seasons Resort Hualalai Swimming
XL Hawaii Big Island Four Seasons Resort Hualalai KING's POND Pool
Xl Hawaii Big Island Four Seasons Resort Hualalai Pool 3
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

7 pools i smukt haveområde

Haveområdet er en gartners drøm. Og alle andres, for her er ikke bare smukt under palmerne, her er også syv pools! Den ene kun for voksne. Den mest spektakulære er Kings Pond, som er udskåret i lavasten. Her kan I svømme blandt tropiske fisk. At give gæsterne en særlig oplevelse er en dyd på dette hotel. 

Værelser, suiter og villaer på Four Seasons Hualalai

Hotel Four Seasons Hualalai er indrettet med en fin balance mellem Four Seasons høje standard og lokale traditioner. De høje krav til gæsternes komfort viser sig også i, at samtlige 243 værelser har havudsigt. Indretningen er autentisk luksus krydret med en stor samling af oprindelig kunst. "Standardværelserne" er på 59 m2, suiterne er fra 98 til 242 m2, mens villaerne er fra 242 til 513 m2. 

Værelser, suiter og villaer har alle som minimum kaffe- og te faciliteter, CD afspiller, TV, trådløst internet, værdiboks, badekåber m.m. De forskellige villaer kan f.eks. have bålplads, egen pool, være i 2 etager og have champagne ved ankomst, en spa-behandling og andre forkælelsesmuligheder.

Golf, spa, tennis og meget mere

Ud over de allerede nævnte faciliteter som 7 pools og golfbane har Four Seasons Resort Hualalai business center, 8 tennisbaner, legeplads, basketball, flere butikker, kokkeskole og masser af aktiviteter for både voksne, børn og teenagere. Hotellet har desuden en stor og anerkendt spa og fitness center.

Gastronomi på Four Seasons Resort Hualalai

I kan vælge mellem tre restauranter og to "lounges" ved havet. Uanset valg, kan I være sikre på at få gastronomiske oplevelser, der afspejler årstidernes skiften. Variationen er stor lige fra sushi og grill på stranden til toskansk køkken og polynesiske specialiteter.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Hawaii

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Hawaii. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.