Xl Indonesia Gili Trawangan Gili Eco Villas Beach
Gili Trawangan, Indonesien

Gili Eco Villas

Rustikke villaer

Gili Eco Villas er fred og idyl ved stranden på Gili Trawangans nordkyst. I er væk fra de turistede områder og nyder i stedet en vidunderlig stemning omgivet af tropiske træer. Store villaer med 1-3 soveværelser i nærkontakt med de grønne omgivelser.

Gili Eco Villas er et hyggeligt villahotel håndplukket til jer, der ønsker at være tæt på Gili Trawangans dejlige strande, men ikke nødvendigvis ønsker at være en del af det liv, der ofte følger med her. 

Strandene på Gili Trawangan

Stranden ved Gili Eco Villas er ikke dårlig. Her er fin snorkling ved højvande, men også rester af koraller i sandet, som derfor er groft. 10 minutter væk på cykel finder I østkysten og dermed øens bedste strande. Hjemme på jeres egen strand kan I ved lavvande se de lokale fange blæksprutter ved revet. 

Xl Indonesia Gili Trawangan Gili Eco Villas 3 Bedroom Bungalow Terrace
Xl Indonesia Gili Trawangan Gili Eco Villas 1 Bedroom Bungalow Terrace
Xl Indonesia Gili Trawangan Gili Eco Villas Staff
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Blot 9 villaer

Gili Eco Villas har blot 9 villaer, der ligger spredt ud i en 10.000 m² tropisk have, som ligger ud til stranden kun adskilt af den lille strandvej. Villaerne er relativt enkle og rustikke, men indrettet med en stemning, der bedst kan beskrives som tropisk sommerhus. Hvidpigmenteret træ, afstemte farver, fine detaljer. Og I vil nyde de flotte udendørs badeværelser.

1 Bedroom Villa

Villa i et plan med et soveværelse, udendørs badeværelse og terrasse med hængekøje.

2 Bedroom Villa

Villa i et plan med 2 soveværelser, udendørs badeværelse og stort udendørs opholds- og spiseområde inkl. udekøkken i nærkontakt med de grønne omgivelser. 

3 Bedroom Villa

Toetagers villa med to soveværelser og badeværelse på første sal. Soveværelse og udendørs badeværelse i stueetagen. Fantastisk udendørs lounge-, spise- og køkkenområde i nærkontakt med de grønne omgivelser. 

Der er gratis Wi-Fi på resortet, men forvent ikke samme hastighed og stabilitet som derhjemme. På Gili Trawangan er alt sat lidt ned i tempo. 

Sæt pulsen i hviletempo på Gili Eco Villas

I er på den rolige del af Gili Trawangan, men kun 10 min på cykel bringer jer til øens bedste strand og alt livet. Der er kommet enkelte hyggelige barer og restauranter i nabolaget ved Gili Eco Villas, men pulsen er i hviletempo sammenlignet med øst- og sydkysten.

Pool, restauranter og cykler

Gili Eco Villas har en dejlig pool i haven med en lille børnepool, og ude på stranden står solstolene klar, hvis I vil have sand mellem tæerne. I kan låne cykler og snorkeludstyr, hvis I skal udforske øen og livet under havoverfladen. Når sulten melder sig er her en hyggelig beach club og også restaurant ved poolen. 

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Indonesien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Indonesien. De elsker øen og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.