Xl Italy Donna Camilla Camilla Savelli Rom V Retreat Garden Tree
Rom, Italien

Donna Camilla Savelli

Historisk kloster i Roms skønne Trastevere-kvarter

Der er nok ingen by i verden, der gemmer på så mange skjulte nicher, parker, terrasser, tidslommer og eventyrlige kroge som Rom. Og Donna Camilla Savelli er lige præcis det - et historisk barokkloster fra 1600-tallet på en rolig gade i det ellers livlige og hippe Trastevere-kvarter. Med klostrets oprindelige kapel, hvælvede gange, romersk køkken, smukke fresker i loftet, renæssancens vingesus, en eventyrlig gårdhave og en tagterrasse med udsigt til Roms tage. Behøver vi at sige mere?  

Perfekt beliggenhed, romersk køkken og charmerende værelser

En bid af Roms uimodståelige charme

Donna Camilla Savelli er en sjælden oase, der alle steder emmer af romersk charme og historie - ejerne har bevaret mange af klostrets originale detaljer, som f.eks. et gammelt tabernakel for enden af de stentrapper, der fører jer ind i hotellets skønne restaurant med skakternede marmorgulv. Andre steder afslører de labyrintiske, hvælvede gange fresker i loftet, et kapel og en udgang til den mest eventyrlige, fredfyldte gårdhave, hvor I også kan nyde jeres morgenmad.

Det er kort fortalt et yderst charmerende hotel, der føles ægte og elegant på samme tid - måske fordi det hviler så meget i sig selv og sin historie. Og fordi hotellets moderne ombygning og luksuriøse udtryk ikke får lov til at overskygge for stedets autenticitet og oprindelige charme.    

Perfekt og rolig beliggenhed – tæt på mange højdepunkter

Vi er nødt til at nævne endnu en ting: Donna Camilla Savelli har en perfekt beliggenhed i en rolig del af Trastevere – ovenikøbet i en ”begrænset trafikzone” – og samtidig i kort gåafstand til kvarterets stemningsfulde gader, stræder og pladser, for ikke at nævne mange af Roms største seværdigheder som Piazza Navona, Campo dei Fiori, Vatikanstaten og uendelig meget mere. Det kan ikke gøres meget bedre.

Romersk køkken – med et strejf af renæssancen

Hotellets restaurant il Ferro e il Fuoco inviterer til romersk gourmet med inspiration i renæssancens kulinariske repertoire - mens morgenmad, kaffe og drinks kan nydes i den eventyrlige gårdhave på Bar Bistrot.

Restauranten byder også på en smagsmenu med inspiration i renæssancens køkken, ligesom husets sommelier også kan arrangere vinsmagninger til jer.

Charmerende værelser og suiter

Donna Camilla Savelli har 89 værelser, herunder 10 suiter, der fordeler sig på 6 værelseskategorier – fra et Classic Room (16 m2) til en Suite (38 m2) med lille dagligstue og en Premier Suite (50 m2) med privat terrasse og udsigt til en nærliggende kirke.

Nogle af de mindre værelser ligger i en nybygget del af hotellet, og vi anbefaler altid værelser i den historiske klosterbygning, hvor mange af værelserne er indrettet i tidligere nonneceller.  

Alle værelser har et klassisk og antikt, italiensk interiør med detaljer i guld, velourmøbler, terrakottagulv samt rummelige badeværelser i marmor.  

Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.

Tal med ekspert

Vi skræddersyer rejser til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.