Xl Italy Puglia Masseria Torre Maizza Pool Sunbeds
Savelletri, Italien

Masseria Torre Maizza

Historisk landsted med underspillet luksus og vidunderlig charme

Hvidkalkede vægge, søjlegange, havebuer, pergolaer, vildtvoksende bougainvillea og ældgamle olivenlunde. Masserria Torre Maizza er essensen af Apuliens milde og landlige charme – tilsat forrygende stemning og et væld af aktiviteter.

Historisk apuliansk landsted tæt på Adriaterhavet

Masseria Torres Maizza har til huse i en pragtfuld apuliansk masseria (befæstet landsted) fra 1600-tallet, som i dag tilhører den eksklusive familieejede Rocco Forte-hotelkæde. Et navn, der som regel rimer på smagfuldt design, suveræn service og en særlig sans for detaljer, der på en gang er opløftende og afslappende. Og Masseria Torres Maizza er ingen undtagelse.

Hotellets hvide vagttårn våger stilfærdigt over de lysende græsenge, ældgamle olivenlunde og frugthaver, der fører ned til Adriaterhavet ved den lille charmerende kystby Savelletri – et levn fra en tid, hvor sørøvere og banditter gerne fandt vej til de små og udsatte kystbyer langs Apuliens Adriaterhavskyst i Italien.

Her bor I også i relativ kort afstand fra flere af regionens højdepunkter som Alberobello, Locorotondo, Monopoli og Istria-dalen, mens I tilbage på jeres hotel bl.a. kan glæde jer at nyde apuliansk gastronomi, en fabelagtig pool og et væld af aktiviteter - for ikke at nævne en privat strand, der ligger kun 10 minutters kørsel væk med hotellets shuttlebus.

Apulianske traditioner og moderne italiensk design

De hvidkalkede bygninger, store terrassehaver og skønne olivenlunde danner rammer om et pragtfuldt refugie med blot 40 værelser samt to restauranter, en lille spa og ikke mindst en fabelagtig romersk pool, omgivet af søjler og drømmende pergolaer. Det er fredfyldt, landligt, nobelt og på alle måder eventyrligt.

Den afmålte balance mellem italiensk design og rustik landstil går igen indenfor med en skøn kombination af moderne sofaer, rustikke kurvemøbler, naturlige toner, rustikke tekstiler og farverige apulianske vægplatter. Resultatet er et hotel, der emmer af landlig varme, men stadig føles friskt og inspirerende.

Xl Italy Puglia Masseria Torre Maizza Carosello Restaurant Outdoor
Xl Italy Puglia Masseria Torre Maizza Superior Room
Xl Italy Puglia Masseria Torre Maizza Carosello Restaurant Indoor
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Pool, spa og yoga

Foruden fredfyldte timer ved den skønne pool – som opvarmes i køligere vejr - har Masseria Torres Maizza også en lille spa, hvor I kan glæde jer til at nyde kropsbehandlinger og massager, ligesom der også er mulighed for at dyrke yoga med dygtige instruktører i skyggen af nogle de ældgamle oliventræer, der omgiver hotellet.

Apuliens grastronomi og to barer

Hotellets vidunderlige Bougainville Bar og Carosello Restaurant er begge skabt i rammerne af de oprindelige gårdbygninger fra 1600-tallet med buede vinduer, hvælvede lofter og gamle ildsteder. Førstnævnte er det perfekte sted til en aperitif eller nightcap, mens sidstnævnte byder på udsøgt apuliansk gastronomi med afsæt i sæsonens råvarer og hotellets egen køkkenhave.

Det er et ukompliceret og landligt køkken, ofte i generøse anretninger, som alligevel er sofistikeret fordi den rustikke enkelhed er forædlet til perfektion – og ikke mindst er ledsaget af et imponerende vinkort. Sidst, men ikke mindst, kan I glæde jer til den afslappede Pool Bar, som dagen igennem byder på cocktails, vin, pizza, sandwiches, salater og pastaer i skyggen af pergolaen.    

Elegante værelser med rustik charme

Masseria Torres Maizza har 40 værelser og suiter, der fordeler sig på syv kategorier begyndende med de skønne Superior Rooms og Deluxe Rooms. De fleste af hotellets værelser ser ud mod golfbanen og olivenlunde, mens nogle har kig mod vandet i afstanden.

Hotellets stilsikre balance mellem det landlige, det luksuriøse og det elegante fortsætter ubesværet på alle værelser, der i alle kategorier også byder på rummelige og smagfulde badeværelser.

Alle værelser i Deluxe-kategorien og Junior Suites har private terrasser, mens Deluxe Suites enten har egen have eller have med en lille pool. Der er Wi-Fi, tv, minibar og aircondition i samtlige værelseskategorier. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Xl Italy Puglia Masseria Torre Maizza Golf

Golf, sejlture og lokale udflugter

Masseria Torres Maizza arrangerer også vinsmagning, madlavningskurser og en række unikke udflugter i lokalområdet fra sejlture langs kysten i en traditionel apuliansk fiskebåd (om sommeren) til keramikkurser og besøg hos lokale landsbyer. I kan også udforske lokalområdet på egen hånd med hotellets cykler, der følger gratis med opholdet. Eller tage et spil golf på hotellets skønne 9-hullers golfbane.

Privat strand, Beach Club, vandsport og mere

Det tager cirka 20 minutter at køre på cykel til Masseria Torres Maizzas private strand – og ellers tager det små 10 minutter med hotellets egen shuttlebus. Her finder I en Beach Club med masser af aktiviteter på menuen, herunder jetski, windsurfing – og så er det ikke mindst muligt at leje jeres egen yacht (14 m) og tage på opdagelse langs Apuliens kyst.

Masseria Torres Maizza arrangerer også go-karting samt ATV-kørsel på stranden og gennem områdets olivenlunde, ligesom I f.eks. også kan leje mountainbikes og skyde med lerduer. Hør med jeres rejserådgiver, om alle mulighederne.

Håndplukkede til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Italy Puglia Masseria Torre Maizza Pool Bar
Italien, Europa

Romantisk eventyr i Apulien

5 dage fra

15.000 kr.

Glæd jer til

Landlig charme og fredfyldt luksus for to

Et fabelagtigt Superior Room på Masseria Torre Maizza 5+*

Skøn pool, strand og udsøgt gastronomi

Egen bil og frihed til at udforske Apulien

Golf, vandsport, sejlture og mange flere aktiviteter

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.