Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Family Room Livingroom
Georgetown, Malaysia

Muntri Mews

Stemningsfuldt boutiquehotel

Super beliggenhed, store dobbeltværelser og endnu større familieværelser, stemningsfuld indretning med masser af detaljer samt en af Georgetowns bedste caféer. I gåafstand til det hele. Blot et par grunde til, at vi er vilde med Muntri Mews!

Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Facade
Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Cafe
Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Family Room Bedroom

Fra hestestalde til boutiquehotel

Muntri Mews er et charmerende boutiquehotel i hjertet af Georgetowns gamle bydel, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Tilbage i 1900-tallet lå her en række hestestalde, som senere blev bygget om til anglo-kinesiske terrassehuse forbeholdt byens kuske. 

Terrassehusene er siden blevet moderniseret fra ende til anden bl.a. med en indretning, der på elegant vis indkapsler bygningernes historie og fortid med elementer herfra. At bo på Muntri Mews er derfor som at træde ind i en historisk tidslomme.

Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Family Room
Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Family Room Livingroom (1)
Xl Malaysia Georgetown Muntri Mews Family Room Livingroom
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Moderne indretning, der indkapsler fortiden

Moderne indretning, der indkapsler fortiden

Møbler fra Den Edwardianske periode indgår som en naturlig del af indretningen side om side med nutidens moderne designs. Det hele giver et unikt udtryk med masser af stemning og hjemlig atmosfære. 

På væggene hænger gamle fotografier og portrætter. Træ fra staldene er lavet om til moderne knager, og træskodder fra terrassehusenes oprindelige vinduer er blevet til stemningsfulde rumdelere. Hestenes seletøj står fremme som var det kunst, og i caféen serveres jeres kaffe naturligvis i antikke kaffekopper.

Rummelige værelser

På Muntri Mews bor I i rummelige, hyggelige værelser, der både egner sig til par og familier. Hvert værelse har en helt unik indretning, som går hånd i hånd med hotellets øvrige stil. Alle værelser har desuden TV, Wi-Fi osv.

En af byens hyggeligste caféer

Hotellet har en af de hyggeligste caféer i Georgetown – café Mews! Caféen har en ligeså unik indretning som resten af Muntri Mews, og har både et indendørs og udendørs område. Her byder menukortet på veltilberedte og lækre asiatiske retter såsom frisklavede forårsruller, chicken satay m.m.

Caféen har desuden et skønt morgenmadskort med croissanter, æg efter jeres ønske, frisk frugt og meget mere. Glæd jer til en skøn morgenmad inden dagens oplevelser.

I hjertet af den gamle bydel

Uden for hotellet byder den gamle bydel med sine historiske bygninger og templer jer velkommen. Mens Georgetowns multikulturelle byliv med masser af lækre gadekøkkener, stemningsfuld gadekunst og små butikker kun er et stenkast væk.

Efter oplevelsesrige timer i byen kan I nyde, at Muntri Mews har tre skønne udendørsområder med loungemøbler, hvis frodige omgivelser er som små oaser.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Malaysia Kek Lok Si Buddhist Temple In The Remo
Malaysia, Asien

Familieeventyr i Malaysia

14 dage fra

23.000 kr.

Glæd jer til

Gadekunst og gadekøkkener i skønne Georgetown

Oplevelser i børnehøjde i Belums regnskov

Et autentisk møde med Belums dyreliv og stammefolk

7 nætter på paradisiske Pangkor Laut Resort 4+*

Smukke strande, spa og kulinariske eventyr

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Malaysia

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Malaysia. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.