XL Maldives Fairmont Sirru Fen Fushi Aerial View (4)
Maldiverne

Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort

Smagfuld luksus og blid bohemestemning på Shaviyani-atollen

Vidunderlige villaer på stranden og på vandet. Safaritelte i junglens dyb. Og et enkelt udtryk, der på en gang er stilrent, varmt og naturligt. Tilsat Maldivernes længste pool, spa, kridhvide strande og et koralrev, hvor du bl.a. kan svømme med Manta Rays. Velkommen til Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort.

Uforstyrret forkælelse på den fjerne Shaviyani-atol

Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort ligger på den afsidesliggende Shaviyani-atol, 55 minutter med vandflyver fra Maldivernes hovedstad Male – en skøn flyvetur, der bringer jer lavt hen over jungleklædte atoller med kridhvide strande, omkranset af fortryllende laguner i alle former og størrelser. Velkommen til paradis, hvor hver ny ø, I ser, er verdens smukkeste. Og Shaviyani er ingen undtagelse.

Glæd jer til en verden af sublim skønhed. En verden skabt af perfekte strande og uberørt jungle - og omringet af en enorm, lysende lagune med ni kilometer koralrev. Kun til jer. En verden malet i blå, grønne og hvide nuancer, der forandrer sig med solens rejse i løbet af dagen, og afløses af en funklende stjernehimmel og tropenattens milde fred om natten.

På Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort kan I være jer selv og nyde intimiteten – på jeres helt egne præmisser, mens øen alligevel er stor nok til et længere ophold, og samtidig byder på et væld af skønne aktiviteter - med bl.a. snorkling, dykning, sejlture og tennis. Og så har vi ikke nævnt selve resortet.

Stilren enkelhed og afslappet bohemestemning

Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort har skabt et enestående resort, der helt ubesværet harmonerer med omgivelserne og Maldivernes enkle skønhed. De hvidmalede bygninger danner rammer om et afdæmpet, stilfuldt og enkelt interiør, der næsten er skandinavisk i sit udtryk - med masser af lyst træ, afdæmpede naturfarver, fletdetaljer og flydende former, der skaber en skøn og let bohemestemning.

XL Maldives Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort Infinity Pool From Above
XL Maldives Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort Azure Grill Signature Dish
XL Maldives Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort Lounge

Faciliteter og services

Maldivernes længste pool, spa og undervandsmuseum

På Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort er poolen også resortets livsåre – den fabelagtige infinity pool er Maldivernes længste pool – og løber på tværs af øen. Poolen er nærmest en kunstinstallation i egen ret og på begge side af den, finder I flere af resortets faciliteter, herunder en bar, en børneklub, en restaurant og den vidunderlige spa Willow Stream Spa, der putter sig fredfyldt ved den ydre side af atollen.

For enden af poolen – på den indre side af atollen - finder I også et enestående undervandsmuseum, men vi siger ikke mere. 

Verdenskøkken, suveræn seafood og japansk grill

Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort har tre skønne restauranter og en bar, ligesom I naturligvis altid kan nyde In-Villa Dining i jeres egen villa. Glæd jer til charmerende Raha Market, resortets hovedrestaurant, som byder på skønne buffeter og livlige madstationer, hvor husets kokke lokker med ægte hjemmelavede kreationer fra bl.a. de store asiatiske køkkener, Mellemøsten og Middelhavet - tilsat maldiviske specialiteter og meget mere.

På Azure kan I glæde jer til seafood med dagens fangst af fisk og skaldyr, mens Kata byder på japansk robatayaki-grill, sushi, sashimi og dybstegte agemono-specialiteter. Gå heller ikke glip af resortets balinesiske bambusbar Onu Onu, som på mange måder er øens bankende hjerte med en vidunderlig placering lige ud til en kridhvid strand med lagunen i baggrunden. 

Yoga, børneklub og snorkling med Manta Rays

Med sin enorme lagune og ni kilometer koralrev byderSirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort på uforglemmelig snorkling og dykning med bl.a. Manta Rays, små hajer og havskildpadder, ligesom I også kan glæde jer til et stort udvalg af vandsport og smukke cruises med yacht. Tilbage på land har I bl.a. mulighed for at spille tennis, cykle rundt på øen og dyrke air yoga, mens børn bl.a. kan vælge mellem et indendørs legeområde, underholdende undervisning om livet under havet, samt kunstneriske udfoldelser i resortets ”art studio”.

Smagfulde villaer og tented camps i junglen

Resortets 120 chikke villaer fordeler sig på 12 kategorier af Beach Villas og Water Villas – foruden de fabelagtige Tented Jungle Villas, hvor I får ægte safaristemning, egen pool og uforstyrret privatliv midt inde i øens jungle. For ikke at nævne muligheden for privat biograf.

Alle villaerne er smagfuldt og enkelt indrettet i lyse naturfarver med håndudskårne træmøbler, buede og runde designformer og chikke detaljer, som giver et roligt, let og naturligt udtryk. Vælg f.eks. mellem:

  • Beach Sunrise eller Sunset Villa: Begge 360 kvm med plads til 2 voksne og 1 barn. Indendørs og udendørs bad. Terasse med plunge pool og egen strandhave med solstole og sala med daybed og udsigt over havet. Obs! Udsigt til sten-kystsikring af sten.
  • Tented Jungle Villa: 525 kvm luksus-glamping med plads til 2 voksne og 2 børn. Separat soverum til børn. Indendørs bad og udendørs badekar i tropiske omgivelser. Stor terasse og strandhave med privat pool og sala med daybed.
  • Deluxe Beach Sunrise eller Sunset Villa: Begge 495 kvm med plads til 2 voksne og 3 børn. Indendørs og udendørs badekar. Terasse med plunge pool og egen strandhave med solstole og sala med daybed og udsigt over havet.
  • Water Sunrise Villa: 164 kvm med plads til 2 voksne og 1 barn. Kobberbadekar med udsigt over vandet. Terasseområde med plunge pool, sala med daybed og hængekøje.
  • Grand Water Sunset Villa: 235 kvm med plads til 2 voksne og 2 børn. Kobberbadekar med udsigt over vandet. Terasseområde med plunge pool, sala med daybed og hængekøje.
  • 2-bedroom Water Sunset eller Sunrise Villa: 428 kvm med plads til 4 voksne og 2 børn. Stort terasseområde med plunge pool, spiseområde, sala med daybed og hængekøje.
  • 2-bedroom Beach Sunset eller Sunrise Villa: 750 kvm med plads til 4 voksne og 2 børn. Stort terasseområde med egen pool, spiseområde og strandhave og sala med daybed og udsigt over havet.
  • 3-bedroom Water Sunset Villa: 525 kvm med plads til 6 voksne og 3 børn. Stort terasseområde med egen pool, spiseområde, sala med daybed, hængekøje og direkte adgang til havet.
  • 3-bedroom Beach Sunset Villa: 1155 kvm med plads til 6 voksne og 3 børn. Stort terasseområde med egen pool, spiseområde og strandhave og sala med daybed og udsigt over havet.

Alle villaerne har Wi-Fi, Nespresso-maskiner, minibar og aircondition. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken villa, som passer jer bedst.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Maldives Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort Beach Swing
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Fabelagtig 495 m2 poolvilla på stranden

Undervandsmuseum og Maldivernes længste pool

Skønne restauranter og lækker inkluderet halvpension

Yoga, snorkling, børneklub og meget mere

Vandflyver over Maldivernes atoller

XL Maldives Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort Beach Aerial Couple
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Fabelagtig privat villa med pool på Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort 5*

Skøn bohemestemning og lækkert design

Undervandsmuseum og Maldivernes længste pool

Skønne restauranter og lækker, inkluderet halvpension

Skøn spa-forkælelse

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.