Maldiverne

Soneva Fushi

Ultimativ barfodsluksus i store villaer

Soneva Fushi på Maldiverne er et ikon for afslappet luksus. Den smukke tropeø har plads til både jungle og hvide strande, og her er villaer af en anden verden både til to på deres livs ferie og til flere generationer sammen i Paradis. Vælg mellem villa på stranden og på pæle i lagunen.

Soneva Fushi har altid været et pejlemærke for barfodsluksus. Her mærker I en vidunderlig Robinson Crusoe-stemning helt ind i sjælen, mens I forkæles med gastronomi og velvære i særklasse.

Jungleøen i Baa-atollen på Maldiverne

I kommer til Soneva Fushi via en smuk tur i vandflyver på en lille time over Maldivernes atoller, der lyser under jer som ringe i det turkise vand. I lander ved en lille ponton, hvor en speedbåd venter på at sejle jer ind til øen Kunfunadhoo i den nordlige Baa Atoll, der er erklæret UNESCO World Biosphere Reserve. 

Harmoni i pagt med naturen

På Soneva Fushi er alt skabt i total harmoni med naturen med stor brug af naturmaterialer, og stemningen fuldendes af en sublim service i øjenhøjde med gæsterne. I har jeres personlige butler.

Kunfunadhoo er 1400 meter lang og 400 meter bred, hvilket er større end de fleste andre resort-øer på Maldiverne. Det giver en skøn junglestemning inde på øen med fugle og søde kaniner. For at sikre fred og idyl, foregår al transport rundt på øen med cykel, til fods eller i lydløse små el-biler.

Øen er omgivet af krystalklart vand, hvide strande og koralrev med god snorkling. 

Villaer på Soneva Fushi - fra overdådigt til ubeskriveligt

Skal man beskrive villaerne på Soneva Fushi med to ord, er det gennemført skønhed. Palmetækkede tage, hvidskurede vægge og smukke tekstiler skaber en rustik og afslappet stemning. 

Bor I i en strandvilla, er der en privat strandhave foran villaen, måske en pool, og bag villaen træder I ud i et udendørs badeværelse udformet som en have med vandbassiner. De store villaer er i to etager og udformet, så I har masser af fælles arealer, men også privatliv, når I har brug for det.

Vælger I en af de overdådige villaer ude i lagunen, bor I med farverige fisk som underboer, og I kan gå få skridt ned ad trappen til det klare vand - hvis I da ikke vælger at få lidt mere fart på i rutsjebanen. 

Villaer til to og flere generationer sammen

Soneva Fushi er stedet, hvor I tager hen for at nyde en rejse til Maldiverne, når den er bedst. Par kan fordybe sig i romantik og uforstyrret tosomhed, og samtidig kan selv store familier eller flere vennepar sammen gemme sig i deres eventyrlige paradis i villaer med helt op til 9 soveværelser. 

Uanset om I er i en villa til to eller tyve, vil I opleve en verden fyldt med harmoni.

Xl Maldives Soneva Fushi Resort Beach Couple
Xl Maldives Soneva Fushi 1BR Water Retreat Living Room
XL Maldives Hotel Soneva Fushi Family Villa Suite With Pool Pool By Martin Whiteley

Gastronomi på Soneva Fushi

De gastronomiske eventyr er en enestående del af en rejse til Soneva Fushi. Det handler ikke bare om veltillavet mad, men om totaloplevelser morgen, middag og aften. Jævnligt kommer de bedste Michelinkokke forbi for at forkæle og overraske gæsterne.

Out of the Blue

Out of the Blue er en gastronomisk verden på pæle i lagunen. Her er vietnamesisk og indonesisk køkken, salater, grillet kød og seafood, pizzaer og udsøgte oste. Morgen, frokost og aften.

So Hand On

Den asiatiske kok, Kenji Gyoten, der har tre Michelin-stjerner, er supervisor for denne lækre sushirestaurant. Frokost og aften.

Fresh in the Garden

Hævet over Soneva Fushis økologiske køkkenhaver tilbyder Fresh in the Garden lækkerier fra Middelhavskøkkenet med bl.a. økologiske, vegetariske og veganske retter. Aften.

Once Upon a Table

Et bord til maks. 8 personer udgør scenen for et kulinarisk teater, hvor råvarerne sætter scenen, og kokken bestemmer handlingen.

Mihiree Mithaa

Internationalt køkken med særlig fokus på Middelhavet og Østen på buffeten. Morgen, frokost og aften. 

So Bespoke

Soneva Fushis udendørs teppanyaki-bord med plads til maks. 8. Hør om åbningstider og sæsoner.

Down to Earth by Ravi

Internationalt og asiatisk køkken med retter skabt til at dele. Aften. Lukket tirsdag og lørdag.

Shades of Green

Shades of Green er Soneva Fushis store fokus på bæredygtighed og den danske kok Carsten Kysters tilsvarende store fokus på innovativ gastronomi har tilsammen skabt Maldivernes første plantebaserede restaurant, Shades of Green, med udgangspunkt i Soneva Fushis store økologiske haver. I starter med 45 minutters rundvisning, hvor I smager jer gennem køkkenhaverne, og sætter jer så omkring et bålsted til en appetizer før en 5-retters plantebaseret menu afstemt efter farver. Restauranten kombinerer det maldiviske og srilankanske køkken med det nye nordiske i en enestående madeventyr, der bør reserveres hjemmefra. Lukket tirsdag og lørdag.

Vi er slet ikke færdige endnu. Soneva Fushi har også flere barer, underjordisk vinkælder, den gratis tapasbar So Delicate med smagsprøver, chokoladebaren So Guilty, isbaren So Cool, mulighed for romantiske middage kun jer i junglen, på en øde ø eller serveret i villaen. God appetit!

Xl Maldives Soneva Fushi Shades Of Green Vegetables
Xl Maldives Soneva Fushi Resort Restaurant Mihiree Mitha Host Cooking
Xl Maldives Soneva Fushi Shades Of Green Table
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Strandvilla til solopgang eller solnedgang?

Villaerne gemmer sig i den tætte tropiske vegetation langs strandene. På solnedgangssiden er I tættest på den gode snorkling med tre udgange til husrevet, og der er størst chance her for at spotte delfiner. 650 meter fra stranden ligger en beboet ø.

Foretrækker I uhindret udsigt over havet uden andre øer, er det solopgangssiden, I skal søge mod. Blandt de 23 villatyper, vil Nyhavn Rejser især anbefale følgende (størrelsen er inkl. strandhave).

  • Soveva Fushi Villa Suite med pool. 594 m2. 1 soveværelse, maks. 2 voksne og 2 børn. 
  • Family Villa Suite med pool. 634 m2. Stue, 1 soveværelse, børneværelse med eget badeværelse, maks. 2 voksne og 2 børn. 
  • 2 bedroom Crusoe Suite med pool. 2 etagers villa på 649 m2. Stue, bibliotek, 2 soveværelser, 2 badeværelser, flere solterrasser bl.a. skøn balkon på første sal, pool med katamarannet, maks. 4 voksne og 2 børn. 
  • 3 bedroom Soneva Fushi Villa Suite med børnepool og voksenpool. 2-etagers villa på 701 m2. Stue, spisestue, tekøkken med stort køleskab, 2 soveværelser, børneværelse med eget badeværelse, bibliotek, overdådigt udendørs badeværelse, solterrasse og stor balkon, maks. 6 voksne og 3 børn. 

Det kan være svært at forestille sig det større og endnu mere overdådigt, men hør om villaer med plads 6 og 9 soveværelser til generationsrejsen, ingen nogensinde vil glemme. 

Water-villaer med udsigt til fisk, uendelighed og stjerner

Ude i lagunen står de mest overdådige villaer på pæle i det turkise vand. Villaerne er i to etager med kæmpe soldæk og pool, og med skyggefuldt udkigstårn øverst, hvorfra I kan glide ned i vandet ad rutsjebanen. Ikke kun for børn! Overalt føler man sig i nærkontakt med de fortryllende omgivelser. Selv når I skal sove! Et tryk på en knap ved sengen får taget til at glide til side, så I har kig til millioner af stjerner. 

 

  • 1 Bedroom Water Retreat with Slide. 2-etagers villa på 585 m2 med separat soveværelse, påklædningsværelse, walk-in minibar, kontor, udendørs badeværelse, opholdstue med spiseplads og ekstra spiseområde i udkigstårnet. Maks. 2 voksne og 2 børn.
  • 2 Bedroom Water Retreat with Slide. 2-etagers villa på 857 m2 med 2 separate soveværelser, 3 badeværelser, opholdstue og spisestue og ekstra loungeområde i udkigstårnet, walk-in minibar, kontor, . Maks. 4 voksne og 2 børn. 

Oplevelser på Soneva Fushi

Al vandsport på Soneva Fushi er inkluderet i prisen, og det samme er besøg i observatoriet, film i den udendørs biograf Cinema Paradiso – inkl. is og popcorn! Soneva Fushi arrangerer samtidig en lang række oplevelser, man kan melde sig til.

  • Lær at blæse glas
  • Dykning og snorkling bl.a. med djævlerokker
  • Delfincruise i solnedgangen
  • Surfing
  • Overnatning på øde ø
  • Stjernecruise med middag
  • Seabob – undervandsscooter

Endelig er spaen og dens velgørende behandlinger udført af professionelle terapeuter noget nær et must, hvis I skal fuldende en rejse til Soneva Fushi. 

Fuldend eventyre på en yacht

I kan fuldende eventyret med udflugt i en luksuriøs yacht, Soneva in Aqua. Et par timer eller et par dage, som I nu ønsker det. 

Bæredygtig turisme på Soneva Fushi

Soneva-kæden har ekstraordinær stor fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Soneva Foundation formidler hvert år millioner af dollars til disse formål fra energiprojekter til genplantning af skov.

Soneva Fushi har været CO2-neutral siden 2012 inkl. gæsternes fly. Plastiskflasker er afskaffet, vand produceres lokalt, 90 % af affaldet genbruges, og mange lokale programmer udbreder kendskab og skaber handling. Programmer for koralrev og skildpadder er også hverdag, 400 børn fra naboøen har fået svømmetræning, og der er skabt bedre betingelser for rent drikkevand lokalt.

Soneva Fushi for børn

En stor villa ud til en paradisstrand. Turkisblåt vand at boltre sig i side om side med de mest utrolige fisk. Masser af jungle at udforske og blive væk i på den gode måde. De sødeste vilde kaniner. Det er i sig selv en rejse værd, men der er mere. Den kæmpe børneklub The Den med stor swimmingpool, vandrutsjebane og meget mere! Ja, Soneva Fushi er lige så stor en oplevelse i børnehøjde som i voksenhøjde.

Xl Maldives Soneva Fushi Fresh In The Garden Aerial 2 By Moritz Krebs
Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Maldives Soneva Fushi Resort Beach Couple
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Jungleø med paradisstrande på Soneva Fushi 5+*

Afslappet Robinson Crusoe-stemning

Gourmetoplevelser og uforlignelig service

594 m2 strandvilla med pool

Romantik og uforstyrret tosomhed

Xl Maldives Soneva Fushi Resort Maldives
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Afslappet barfodsluksus på Soneva Fushi 5+*

Junglestemning, gourmetoplevelser og service i særklasse

537 m2 luksusvilla med strandhave og pool

Mulighed for store villaer til 3 generationer

Mange aktiviteter og unik børneklub

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.