Deluxe Beach Villa
- 125 m2
- Op til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn under 12 år. Børn sover i opredt sofa og ekstra seng.
- Stort udendørs badeværelse i lukket gårdhave
- Solstole og overdækket terrasse med spiseområde
- Sala med daybed i privat strandhave
Nyd en smuk villa på stranden eller på pæle i lagunen, vidunderlig mad, uimodståelig stemning og en af Maldivernes bedste strande. Bliv forkælet på Maldivernes bedste spa. Og lad eventyret starte med en smuk tur i vandflyver.
I Noonu-atollen på Maldiverne 40 minutters smuk tur i vandflyver fra den internationale lufthavn i Male ligger Sun Siyam Iru Fushi 5*.
Resortet byder på stor mangfoldighed af luksusvillaer både på land og på pæle i havet. Samme mangfoldighed viser sig i udbuddet af aktiviteter og ikke mindst gastronomiske oplevelser.
Baggrunden for den store mangfoldighed og mange tilbud er, at Sun Siyam Iru Fushi ligger på en større ø end normalt for Maldiverne, 210.000 m2.
Øen er omkranset af en af de absolut bedste strande, vi i Nyhavn Rejser har oplevet på Maldiverne. Den er lang og bred, og sandet er det fineste og blødeste, man kan tænke sig.
Sun Siyam Iru Fushi har 221 skønne villaer med og uden privat pool, på stranden og på pæle i havet. Nogle ligger godt for solopgang, andre for solnedgang. Nogle har også plads til 2 børn, andre til 3. Mange har en sala med solseng i sandet, nogle har jacuzzi. Ja, her er også gigantiske villaer med endnu mere plads. Der er gratis Wi-Fi, aircondition, kaffe/te-faciliteter og dagligt nye flasker drikkevand.
Så sent som i 2019 blev Sun Siyam Iru Fushi kåret til bedste familieresort på Maldiverne, og det er langt fra første gang. Flere af villaerne er meget familieegnede, og her er et stort poolområde for familier omgivet af jungle.
Børnene er velkomne i den store børneklub Koamas Kidz Paradise. Her er stort indendørs område med alskens legeting, en tropisk have og også en pool, hvor børnene kan boltre sig overvåget af uddannet personale.
Hovedrestauranten Iru Restaurant har et helt område dedikeret til familier med små børn inkl. legeplads, hvis de små ikke længere har tålmodighed til at sidde ved bordet. Det gør det en hel del nemmere at være voksen. Og I får talt mere sammen.
Resortet er samtidig opdelt, så infinitypoolen og baren Reflection er adults only.
Sun Siyam Iru Fushi er igen og igen blevet hædret for sin spa, der regnes for Maldivernes bedste. Når man tænker på spa-niveauet på andre luksusresorts på Maldiverne, er det en meget stor anerkendelse.
I får nemt tiden til at gå på Sun Siyam Iru Fushi. Når I har daset i solen, svømmet i havet og snorklet på revet, kan I fortsætte i fitness centret eller bevæge jer mod tennis- og badmintonbanerne. Her er også billardborde og brætspil, hvis det ikke er nødvendigt at få pulsen op.
Resortet tilbyder også en lang række vandsportsmuligheder. Prøv windsurfing og kiteboarding i den rolige lagune. Eller få motorkraft på med vandski, jetski eller på bananen efter en speedbåd.
I kan tage med på sejltur i en traditionel dhoni i solnedgangen, på spændende snorkel- og dykkerudflugter til nærliggende rev i den UNESCO-beskyttede Noono-atol og også tage på udflugt til de lokale fiskeres landsby for at lære den lokale kultur at kende.
Brug af droner på og ved Sun Siyam Iru Fushi er ikke tilladt af sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til gæsternes privatliv.
Hør også om endnu mere luksuriøse villaer helt op til det 600 m2 store Celebrity Retreat gemt i junglen!
Her er 2 store poolområder. En smuk infinitypool forbeholdt alle over 16 år, og et super poolområde i hjertet af øen for familier.
Sun Siyam Iru Fushi har udnyttet øens størrelse og natur til at skabe en stor mangfoldighed i tilbuddene, når I skal spise. Fra den store hovedrestaurant Iru til små, charmerende spisesteder.
I kan også vælge at få maden serveret i villaen eller på et romantisk sted kun for jer.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Maldiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed.