XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Sunset Water Villa With Pool Deck
Maldiverne

Luksuriøst laguneliv for voksne på Maldiverne

Luksuriøst laguneliv for voksne på Maldiverne

9 dage fra 43.500 kr.

Kontakt Frank

Tlf. 33 320 320

Laguneliv og luksus for to på bounty ø

Vågn op til udsigten over Maldivernes smukkeste turkisblå lagune. I bor i en sublim lagunevilla med egen pool på det eksklusive luksusresort Conrad Maldives, og kan se frem til dage fyldt med spaforkælelse, sublime vine og gastronomi på romantiske restauranter på strandbredden, i lagunen og under havets overflade! Velkommen til bounty-øen, Rangali Island, et paradis for livsnydere.  

Glæd jer til

  • Bo på bounty-ø ved Maldivernes smukkeste lagune
  • Stilfuld lagunevilla med privat pool og soldæk
  • Spis på verdens første undervandsrestaurant
  • 12 restauranter og barer på strandbredden og i lagunen
  • Spa, vandsport og snorkling med hvalhajer
Det kan I se frem til

Nyd tosomheden på Maldiverne

Paradis for to

Omkranset af en krystalblå lagune i Maldivernes South Ari-atol finder I tvillingeøerne Rangali Islands. Her kan par kan nyde tosomheden og roen på bounty-øen, Rangali Island, hvor der primært er voksne, mens familier kan boltre sig på den mere livlige Rangali-Finolhu Island. I kan naturligvis bruge alle faciliteter, de to øer er forbundet via en 500 m. lang gangbro.

Romantisk undervandsrestaurant

Tag på en date I aldrig glemmer. Fem meter under havunderfladen finder I Ithaa Undersea Restaurant, hvor I kan nyde fuld panoramaudsigt over Maldivernes turkisblå marineliv sammen med en 5-retters menu og et godt glas vin. Restauranten er så populær, at det anbefales at bestille bord hjemmefra. 

Skal I spise på strandbredden eller i lagunen? Om I er til japansk, kinesisk, italiensk eller skaldyr på grillen, så kan I se frem til kulinariske fristelser fra hele verden på resortets i alt 12 restauranter og barer. 

I løbet af dagen kan I nyde tosomheden og snacks ved infinitypoolen forbeholdt voksne (16+) i Quiet Zone. Og når dagen går på hæld, kan I på Wine Cellar smage jer igennem nogle af de 620 forskellige vine, som Conrad Maldives har samlet fra klodens bedste vinhuse.

På opholdet har I som udgangspunkt halvpension med morgenmad og a la carte middag inkluderet.

Spabehandlinger med udsigt

I lægger jer godt til rette på briksen. Blide, stærke hænder løsner op for spændingerne. Den liflige duft af aromatiske olier spreder sig i luften. Marinelivet passerer dovent forbi under glasgulvet. Om I er til balinesisk eller thaimassage, så tilbyder Conrad Maldives en lang række nærende krops- og ansigtsbehandlinger baseret på holistiske behandlingsteknikker i hele to spaafdelinger. 

Alle nuancer af blå

Det bliver næsten ikke smukkere end Conrad Maldives' palmesmykkede strande og turkisblå lagune. Om I er til snorkling ved husrevet eller dyp i poolen i Quiet Zone, før I beundrer solnedgangen fra egen pool, så glemmer man sjældent Maldivernes mange blå nuancer. 

Sport til lands og til vands

Når I trænger til at være aktive sammen eller hver for sig, kan I kaste jer over et slag tennis, gå i det veludstyrede fitnesscenter eller strække ud til en yogatime. Er I vilde med vandsport, kan I få et adrenalinsus på wakeboard, prøve at windsurfe eller glide gennem lagunens krystalblå vand på paddleboard. 

Skal I svømme med hvalhajer?

Conrad Maldives tilbyder flere spændende udflugter, så I kan glæde jer til mindeværdige oplevelser sammen. Ikke langt fra resortet kan I snorkle med hvalhajer, havskildpadder og mantarays, og vi anbefaler også det romantiske delfin-cruise mod solnedgangen. 

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Sunset Water Villa med pool

Nyd solnedgangen over lagunen fra villaens soldæk. I bor i en 86 m2 stor lagunevilla på Adults Only-øen, Rangali Island. Udover egen pool, kan I se frem til et skønt opholdsrum og et rummeligt badeværelse med rainshowerbruser og udsigt til lagunen fra det fritstående badekar. 

Conrad Maldives tilbyder mange villakategorier - både på stranden og i lagunen, så tal gerne med jeres rejserådgiver, hvis I har andre ønsker eller behov.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København – Male t/r
  • Vandflyver til Conrad Maldives t/r
  • 7 nætter i en Sunset Water Villa med privat pool og halvpension 
  • Alle lufthavnsskatter og afgifter
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Luksuriøst laguneliv for voksne på Maldiverne
RejseperiodeDobbelt
14.12.2445.000‑47.000
15.12.24 ‑ 09.01.25103.000‑110.000
10.01.25 ‑ 25.04.2557.000‑61.000
26.04.25 ‑ 06.05.2549.000‑53.000
07.05.25 ‑ 24.09.2543.000‑46.000
25.09.25 ‑ 14.12.2548.000‑52.000
15.12.25 ‑ 09.01.2692.000‑107.000
10.01.26 ‑ 25.04.2682.000‑86.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.