Xl Burma Myanmar Yangon Schwedagon Dusk

Burmas højdepunkter

Burmas højdepunkter

13 dage

Kontakt Stina

Tlf. 33 320 320

De største attraktioner krydret med spændende udflugter

Denne rejse til Burma er til jer, der vil rejse ad den klassiske rute, opleve spændende udflugter tæt på det autentiske og bo godt, uden at det bliver hverken for simpelt eller for fornemt.I oplever det vigtigste og er kun væk under to uger, uden at programmet er presset.

Oplev de fire hjørnesten i Burma

Rejsen bringer jer til Mandalay, Bagan, Inlesøen og Yangon. I Mandalay krydser i den store U-Bein-bro og kommer om bag facaderne til munke, pagoder og autentisk folkeliv. 

I sejler ad den store Irriwaddy-flod til Bagan, hvor I oplever tempelsletten på en afvekslende dag med en kongeligt måltid undervejs! Ved den store Inlesø ser I de flydende landsbyer og haver, men kommer også til markeder og til frokost i privat hjem. Endelig venter Yangon med den gyldne Shwedagon-pagode – igen på en udflugt om bag facaderne og tæt på det lokale liv.

Glæd jer til

  • De klassiske seværdigheder - ofte set fra en ny vinkel
  • Mandalay med U-Bein-broen og Bagans eventyrlige tempelslette
  • Den smukke Inlesø og Yangon med Shwedagon-pagoden
  • Tid på egen hånd de fleste steder
  • Charmerende 3 og 3+* hoteller (kan opgraderes)

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Mandalay 2 nætter på Mandalay 2 Højdepunkter
Bagan 3 nætter på Bagan 3 Højdepunkter
Inlesøen 3 nætter på Inlesøen 3 Højdepunkter
Yangon 2 nætter på Yangon 2 Højdepunkter
Xl Burma Myanmar String Puppets Tradition Dolls
Det skal I opleve

Dagsprogram

Hotellerne er blot et eksempel på, hvordan i kan få alt tilpasset jeres ønsker. I kan lægge flere dage til, hvis I vil opleve mere af Burma eller have flere pauser. Vil I have mindre tid på egen hånd og flere udflugter arrangeret hjemmefra, kan jeres rejserådgiver selvfølgelig også hjælpe med det.   

I rejser mod Burma (Myanmar), hvor I lander i Mandalay dag 2.

Xl Burma Myanmar Mandalay Horse Drawn Carriage Nanmyin Watchtower In Inwa Ancient City

Når I lander i Burma, bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale repræsentant, der kører jer til hotellet, hvor I kan slappe af oven på flyrejsen.

The road to Mandalay

Mandalay er en moderne by, men der er masser af autentiske oplevelser at søge frem fra markeder til templer og klostre. Om aftenen kan I nyde byen sammen med de lokale på tehuse og beer stations. 

Gennem Mandalay flyder Irrawaddy-floden, der også går under navnene Ayarwaddy og Ayeyarwaddy. Kært barn … Det er floden, der synges om i "The Road to Mandalay", for floden var og er en trafiknerve fra Yangon. I skal sejle på den, når I rejser videre. Floden har samtidig givet navn til jeres hotel. 

Xl Burma Sagaing Sagaing Hill Monastery Temples

River View Hotel 3*, Mandalay

I bor 2 nætter på Ayarwaddy River View Hotel i Mandalay. Det er et af den slags hoteller, der er dejligt at komme hjem til efter en spændende dag på farten. Først kan I tage en svalende dukkert i den lille pool, og senere kan I spise på tagterrassen med udsigt til floden og bjergene i horisonten.

 
XL Burma Ayarwaddy River View Hotel Mandalay Pool

Glæd jer til en spændende dag. I skal på sightseeing til de klassiske højdepunkter i Mandalay og landsbyen Amarapura, der er fascinerende at gå rundt i med væverier, templer og små værksteder. I krydser verdens længste teaktræsbro, U Bein, der er bygget på pæle hen over Taungmyo-søen, og I ser de 729 hvide stupaer ved Kuthodaw-pagoden. 

Senere besøger I den imponerende Mahamuni-pagode samt munkene i det store Mahagandayon-kloster. Glæd jer også til udsigten fra Mandalay Hill. Resten af dagen er til at udforske Mandalay på egen hånd. Hør evt. jeres rejserådgiver om en guidet aftentur bag facaderne i Mandalay.  

Xl Burma Mandalay Kuthodaw Temple Myanmar

Af alle transportformer er flodsejlads nok en af de mest afslappende. Man glider stille af sted, nyder at være sammen og lader blikket vandre mod livet omkring en på vandet og inde på land. Det vil I opleve denne dag, hvor I stiger om bord på en båd på den kæmpe Irrawaddy-flod for at sejle til Bagan. Floden er stadig en vigtig trafikåre, så I kan se både fragtskibe og flodkrydstogter passere forbi, og inde på land går livet sin gang i landsbyerne. 

Zfreeti 3*, Nyaung U ved Bagan

I skal nu bo 3 nætter på det hyggelige hotel Zfreeti. Hotellet ligger i Nyaung U, der er det nærmeste, I kommer en egentlig by ved Bagan. Byen ligger ud til Irrawaddy-floden, og der er butikker og restauranter i nabolaget. Hotellet har en pool, så I kan tage en dukkert efter dagens udflugter.

Xl Burma Bagan Hotel Zfreeti Front View 3
Xl Burma Bagan Hotel Zfreeti Rooftop Dining
Xl Burma Bagan Hotel Zfreeti Swimming Pool 1

Bagan er en af de helt store attraktioner på rejser til Burma. En 42 km2 stor slette er fyldt med tusinder af templer og pagoder. Hver eneste helligdom har sin egen historie og stemningen er magisk. 

Xl Burma Bagan Farmer With Oxen Tempel Myanmar

Templer, markeder og solnedgang

En udflugt til Bagan kan hurtigt bliver tempel efter tempel efter tempel. Lidt ensformigt, hvor imponerende det end er. Vi har derfor fundet en guide, der er klar til at give jer en afvekslende dag. 

I besøger de mest kendte templer på de bedste tidspunkter, og koncentrerer jer ellers om mindre kendte templer, der ofte giver endnu større oplevelser. Når sulten melder sig, er der dækket op i skyggen fra et stort træ ved en pagode. Her nyder I en skøn frokot! Velbekomme. 

Xl Burma Bagan Lunch By Mingalazedi Pagoda Table Tree

Vi har som udgangspunkt ikke planlagt nogle aktiviteter denne dag. Der skal også være tid til at slappe af og til at være spontan. Der er flere templer og også butikker ganske nær jeres hotel.

Hvis I ønsker det, kan jeres rejserådgiver dog selvfølgelig arrangere flere udflugter hjemmefra, så I er sikre på kvaliteten. Det kan f.eks. være en tur i luftballon over tempelsletten, jeepsafari eller cykeltur væk fra templerne til lokale landsbyer eller en solnedgangstur på floden. 

Xl Burma Bagan Jeep Safari Nyaung Gyi Village Local Woman Hat

Nu går jeres Burma rejse videre mod endnu en af de absolut største attraktioner i Burma, nemlig Inlesøen. I flyver en times tid til Heho ved Inlesøen, hvor Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner står klar til at byde jer velkommen og køre jer til hotellet.

Ananta Inle 3+*, Inlesøen

I skal bo 3 nætter på charmerende Ananta Inle, der ligger omgivet af frodighed og fred med grønne bjerge i baghaven og Inlesøen i forhaven. Hotellet har blot 28 værelser, og det er bygget som en hestesko omkring et smukt poolområde. Udsigten mod søen fuldender billedet, og I kan forkæle jer selv med en tur i spaen. 

XL Burma Ananta Inle Exterior 2
Xl Burma Ananta Inle Sun Set Pool
XL Burma Ananta Inle Terrace 2

Inlesøen er 22 km lang og 11 km bred og alene de naturskønne scenerier er en udflugt værd. Men Inlesøen er også mulighed for indblik i fascinerende kulturer. 

I skal opleve Inlesøens forunderlige verden med byer på pæle, flydende haver og Intha-folkets fiskere, der ror ved at styre åren med benet. Dette er de klassiske attraktioner ved Inlesøen, men jeres dag vil indeholde mere end det. 

Xl Burma Inle Lake Floating Garden Boat

Markeder og frokost i privat hjem

I besøger et farverigt marked med fødevarer, levende dyr og kunsthåndværk, der tiltrækker de lokale Shan og Pa O folk, og I kommer på besøg i et privat hjem på søen, hvor I spiser frokost. Nyd dette møde med en verden så langt fra jeres egen.

Xl Burma Inle Lake Village Private Home Visit Kitchen

Også ved Inlesøen har vi som udgangspunkt indlagt en dag, hvor dagsformen bestemmer dagens indhold. Vil I slappe af ved poolen? En tur i spaen? Gå en god tur ved søen? 

Tal med jeres rejserådgiver, hvis vi skal arrangere en spændende cykeltur væk fra søen til de lokale landsbyer, hvor I kommer tæt på det autentiske liv og langt fra den traditionelle turistvej. 

XL Burma Inle Lake Women On The Road Rain

Fra de store vidder og små landsbyer ved Inlesøen går jeres ferie i Burma nu til Yangons (Rangoons) farverige byliv og spiritualitet. I bliver kørt i lufthavnen i Heho og flyver direkte til Yangon. Det tager blot lidt over en time. Fremme i Yangon bliver I som altid mødt af Nyhavn Rejsers lokale repræsentant og kørt til hotellet. 

Xl Burma Yangon Street Food Crabs Night

Merchant Art Boutique Hotel 3*, Yangon

De næste 2 nætter skal I bo på Merchant Art Boutique Hotel. I kan gå til den guldbelagte Schwedagon-pagode, og I kan også nyde udsigten til pagoden fra hotellets terrasse. 

Tal evt. med jeres rejserådgiver, hvis vi skal arrangere en aften tur, Yangon by night, med besøg på natmarkedet og de bedste gadekøkkener

Small Burma Yangon Merchant Art Boutique Hotel Room Sitting Area
Small Burma Yangon Merchant Art Boutique Hotel Lobby
Small Burma Yangon Merchant Art Boutique Hotel Suite Lounge

Shwedagon-pagoden er Burmas altoverskyggende vartegn. Og fuldt fortjent! At besøge den er en både imponerende og intens oplevelse. 

Xl Burma Myanmar Yangon Buddhist Pray At The Full Moon Festival Shwedagon Pagoda

Shwedagon-pagoden bag facaden

I skal på en udflugt, hvor I kommer bag facaden og dybt ind i Burmas sjæl. Shwedagon-pagoden er nemlig meget mere end en pagode. Den er et symbol på burmesernes frihedskamp fra diktatur og undertrykkelse. 

I starter med at udforske området omkring pagoden, hvor I også får serveret en skål velsmagende fiskesuppe med nudler. I går gennem det lokale liv til pagoden, som I har god tid til at udforske - også hvis I vil se lidt ind i fremtiden med en af de lokale spåmænd. Turen slutter med frokost for foden af pagoden. 

Xl Burma Yangon Market Monks Near Shwedagon

Xl Burma Yangon Buddhist Monk Shwedagon Pagoda Myanmar

Det er tid at sige farvel til Burma. Farvel til templer og gadekøkkener og smuk natur. Og farvel til munke, fiskere og alle de andre, I har mødt på jeres vej.

Alt afhængig af flyselskab har I tid til at se jer lidt omkring, Inden I bliver kørt i lufthavnen. I lander i Danmark dag 13. Velkommen hjem. 

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Hotellerne er udvalgt ud fra deres stemning og beliggenhed. De findes både mere enkle og mere luksuriøse, så tal med jeres rejserådgiver, hvis i fx et eller flere steder vil forkæle jer selv ekstra. 

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Mandalay / Yangon-København
  • Al transport mellem lufthavne og hoteller
  • Alle udflugter med private, engelsktalende guider
  • 10 x morgenmad, 4 x frokost 
  • 2 nætter på Ayarwaddy River View Hotel 3*, Mandalay. Deluxe river view room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Munke, pagoder og folkeliv i Mandalay
  • Dagscruise fra Mandalay til Bagan
  • 3 nætter på Zfreeti Hotel 3*, Bagan. Superior room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Bagan -  templer, markeder og solnedgang
  • Indenrigsfly Bagan-Heho (Inle)
  • 3 nætter på Ananta Inle 3+*, Inlesøen. Deluxe room, inkl. morgenmad
  • Oplevelsen: Besøg "søens børn" på Inlesøen
  • Indenrigsfly: Heho (Inle)-Yangon
  • 2 nætter på Merchant Hotel 3*, Yangon. Art concept room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Shwedagon-pagoden bag facaden

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda og Europæiske
  • Visum til Burma (E-visa søges nemt online).

Bemærk

Tillæg kan forekomme for rejser over jul/nytår. Spørg jeres rejserådgiver for den specifikke pris på jeres rejse.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Myanmar

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.