En luksusoase for voksne
Se frem til 8 dages forkælelse på det arkitekttegnede strandhotel Royal Hideaway Corales Resort 5* ved fiskerlejet La Caleta. I bor i en stor junior suite med havudsigt med mulighed for eget jacuzzi på terrassen og kan nyde stemningen og de luksuriøse faciliteter i hotellets Adults Only-fløj, som er forbeholdt voksne 16+ år.
Det er også i denne fløj, at I fortrylles af udsøgt Michelin-gastronomi på restaurant San Hô, El Rincón de Juan Carlos og Il Bocconcino, og hvor I kan komme helt ned i gear i fløjens store beauty- og wellnessområde, der byder på en stor spamenu med ansigts- og kropsbehandlinger, sensoriske brusere, en hydromassagepool, sauna, dampbad og opvarmede chaiselonger. Og på taget lokker en opvarmet, infinitypool og bar med lækre drinks. Drømmer I om at veksle mellem ren afslapning og fysisk udfoldelse, så holder fitnesscentret åbnet døgnet rundt.