XL Thailand Koh Lanta Pimalai Resort Beach Pimalaispa
Retreat i Thailand

Bliv yngre med alderen på Pimalai

Bliv yngre med alderen på Pimalai

7 dage

Kontakt Frank

Tlf. 33 320 320

Retreat i fantastiske omgivelser

Er du kvinde? Vil du fortsat holde dig godt både fysisk, mentalt og udseendemæssigt uanset alder?

Så er ”Bliv yngre med alderen” lige noget for dig. Vi kan selvfølgelig ikke ændre på din fødselsattest, men vi kan love dig 7 dage, hvor du for alvor får sat skub i en sund, basisk livsstil. Både du og din krop vil få det bedre for hver dag, og din sundhed, din energi og dit udseende bliver løftet til et nyt niveau. Retreatet arrangeres i samarbejde med Nyhavn Rejsers søsterbureau, Zen Luxury Travels.

Glæd dig til

  • 7 dage på Pimalai Resort & Spa 5*
  • Daglig undervisning med terapeut Bettinna Delfs - der fokuserer på det hele menneske
  • Idyllisk natur, fred og ro på Koh Lanta
  • Frodige omgivelser og hvid sandstrand
  • Smukke solnedgange

Retreat og behandling

Når man siger, at man bliver yngre med alderen, siger man samtidig, at den biologiske alder er yngre end den kronologiske. Alt efter din indsats vil din krop, dit energiniveau og dit udseende se 10-20 år yngre ud, og du kan sige farvel til alders- og livsstilsudfordringer som træthed, overgangsalder, stress, træt hud, migræne, tristhed, søvnproblemer, overvægt og smerter.

Din terapeut på turen er Bettinna Delfs, der fokuserer på det hele menneske. Ønsker du en veltrænet, slank krop, livsglæde og vitalitet er det nemlig vigtigt at komme hele vejen rundt. På dette retreat får du strategier for og en handlingsplan til effektiv træning, planer for basisk anti-age kost og indsigt i, hvad og hvor meget sindet betyder for din måde at ældes på – og din fysiske sundhed. Og ved vejs ende ser du frisk og lækker ud som aldrig før.

XL Thailand Koh Lanta Pimalai Resort Beach Spa X Kant
XL Thailand Koh Lanta Pimalai Resort Beach Talabeng Island 1
XL Thailand Koh Lanta Pimalai Resort Beach Rak Talay Breakfast
Det kan du se frem til

Velvære, energi og en trænet krop

Body Balance – bevidst helheds træning

Musklerne styrkes, du får en smuk holdning og en god balance. Hensigten er, at du kan bevæge dig uden smerte, frit og elegant hele livet.

Ansigtet løftes og forfriske ved lymfe drænage og ansigts yoga.

Unikke udrensende og vitaliserende øvelser smelter cellulitis, og slipper overskydende væske og syrer fra kroppen. Kroppens evne til at udskille affaldsstoffer mindskes med alderen, derfor sætter vi ekstra ind her. Vi afrunder træningen med Yin Yoga og afspænding.
Du får et specielt træningsprogram med hjem.

Basisk velsmagende kost

Du får serveret basisk mad, med ingredienser som især styrker kroppens funktioner, er anti-inflammatoriske og godt for fordøjelse, hud og bindevæv.

Den rette fedtsammensætning holder forbrændingen på toppen. Du får de stærkeste superfoods og viden om de vigtigste kosttilskud som hjælper dig med at udsætte sygdom og aldring, altsammen evidensbaseret.

Alkaline Mind

Her trænes nærvær, meditation og mentale strategier.
Både følelsesmæssig og fysisk stress, skaber ubalance i hormon-, stofskifte-, immun- og fordøjelsessystem. Stress gør dig gammel og rynket før tid. Derfor vigtigt, bevidst at kunne vælge indre ro og harmoni. Mentale øvelser vil, styrke din indre balance og forene dig med dit ønskede selvbillede.

Underbevidsthed skal være med på ideen om livsstilsændring, ellers bliver det en kamp du som regel taber.
Du får gennemtestede strategier som hjælper dig med at holde fast ved de sunde vaner og meditationer, som gør det lettere for dig at implementere din nye livsstil.

En typisk dag på retreatet på Pimalai

  • 07.15 – Varmt vand med frisk citronsaft
  • 07.30 – 09.00 – Body Balance, hormonøvelser, ansigtsyoga og meditation
  • 09.30 – 10.30 – Morgenmad, indre brusebad af antioxidanter
  • 11.00 – 12.30 – Vælg mellem; afslapning/meditativ vandring/behandlinger
  • 13.00 – 14.00 – Frokost, udrensende og ernergigivende næring
  • 14.00 – 15.30 – Vælg mellem; afslapning/meditativ vandring/behandlinger
  • 16.30 – 18.00 – Body Breezers og Yin yoga
  • 18.00 – 18.30 – Alkaline Mind – nærvær, meditation og mentale strategier
  • 19.30 – 20.30 – Middag

En af de første dage vil der være et foredrag kl. 20.30, hvor Bettinna fortæller om hvordan man bliver yngre med alderen. Derudover vil der også være en udflugt til Koh Ha med picnic og snorkling samt en vandretur til et vandfald i løbet af ugen.

Din terapeut på turen, Bettinna Delfs

Bettinna har siden 1984 coachet og instrueret tusindvis af kvinder i at opnå en veltrænet krop, bedre sundhed, mentalt overskud og personlig frihed. Hun er mental- og sundhedscoach.

Hendes baggrund er bl.a. Expand CIF certificeret coach, META & NLP coach, Kinesiolog, kostvejleder, Body Balance- og Yin Yoga-instruktør, forfatter, kursus- og foredragsholder inden for krop, mentaltræning og kost. Dagligt studerer hun sammen med Anders Hansen og Bob Proctor i MIND MASTERY CIRKEL.

Hvidt sand, turkisblåt vand

Her skal du bo på dit retreat

Retreatet foregår på Pimalai Resort og Spa 5* som ligger på Koh Lanta. Bugten hedder Ba Kan Tiang, og Pimalai Resort & Spa ligger lige ud til stranden hvor du finder blødt sand og krystalklart vand. Om aftenen kan du glæde dig til de smukkeste solnedgange.

Pimalai Resort & Spa 5* er afslappet luksus med al den service og forkælelse, der hører sig til. Spaen understreger den unikke stemning med delvist udendørs behandlingsrum, så fuglesang og lyden af rislende vandfald er ægte. Og så har spaen vundet flere anerkendte priser, så mon ikke ikke krop og sjæl vil sætte pris på lidt selvforkælelse.

Ligeså fantastisk er de to swimming pools, hvoraf den ene er infinity med panorama udsigt over bugten. Ganske enkelt mageløst.

Pimalai Resort & Spa glider diskret ind i de frodige omgivelser. Værelserne ligger tæt på stranden og indretningen er lys, lækker og med en stilren kombination af rene linjer og farverige tekstiler.

Retreat og Wellbeing

Priser

7 DAGE
3-10 marts el. 10-17 marts:

Dobbeltværelse/person fra:
18.500,- DKK
Enkeltværelse fra:
25.000,- DKK

14 DAGE
3-17 marts:

Dobbeltværelse pr. person fra:
35.500,- DKK
Enkeltværelse fra:
48.300,- DKK

Inkluderet

  • 7 overnatninger på Pimalai Resort i et Deluxe enkelt- eller dobbeltværelse 
  • Al transport ml. Krabi lufthavn og Pimalai Resort & Spa 5*
  • Morgenmad, frokost og middag under hele opholdet
  • Vand inkluderet. Hver dag kommer der en flaske vand på værelset, samt der vil være vand til alle måltiderne. Yderligere drikkevarer er på egen regning.
  • Daglig undervisning med Bettinna Delfs
  • Udflugt til Koh Ha med picnic og snorkling
  • 10% rabat på forhåndsbookede behandlinger, hvis du ønsker massage eller andre behandlinger

Ikke inkluderet

  • Fly tur/retur
  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Ekstra måltider, oplevelser og særlige ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet

Bemærk

  • Vi sætter ikke folk sammen i et dobbeltværelse, som ikke kender hinanden og booker sammen
  • Vi kan være behjælpelige med at booke flybilletter
Per (1)

Rejserådgiver

Per Storm

Per (1)

Per er rejseekspert og produktchef for Nyhavns rejser til Bhutan, Skotland, Stillehavet, Polar-destinationer og skirejser i Europa. Derudover kender han hver en krog af New Zealand som han har besøgt ni gange (indtil videre).

Per har været i rejsebranchen siden 2008, bl.a. som rejseleder. Han har bestyret et hotel i de franske alper, krydset USA og Australien med tog og smagt sig igennem verden – lige fra gadekøkkener til gastronomiske vidundere. Per nyder at vandre i vildnisset, både på egen hånd og med familien. Overnatningen skal helst ske på det lille hemmelige boutiquehotel eller i en lodge, hvor man inviteres indenfor og for en stund bliver en del af den lokale kultur og hverdag.

En af Pers spidskompetencer er at koble jeres forventninger og behov sammen med oplevelser, I husker for altid. Han finder den lokale guide, der forlader alfarvej, tager jer med ind bag facaden og ud blandt de lokale. Det er ofte den oplevelse, man ikke forventede, der bliver den oplevelse, man husker!

Destination:‌‌ Australien og New Zealand,‌ New Zealand,‌ Finland,‌ Schweiz,‌ Skotland,‌ Indien,‌ Nepal,‌ Bhutan,‌ Sverige,‌ Færøerne,‌ Arktiske områder

Rejseformer:‌‌ Kultur og eventyr,‌ Natur og safari,‌ Skiferie,‌ Togrejser,‌ Retreat og wellbeing

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.