Xl Thailand Phuket Amanpuri 5 Bedroom Ocean Villa Bedroom Pool

Ikoniske Amanpuri og Mandarin Oriental Bangkok

Ikoniske Amanpuri og Mandarin Oriental Bangkok

11 dage fra 40.500 kr.

Den ultimative kombination af klassisk luksus på to legendariske hoteller

Amanpuri på Phuket og Mandarin Oriental Bangkok. Det bedste af Thailand på to legendariske adresser, der repræsenterer det ypperste, når det kommer til klassisk luksus og afslappet raffinement. Tilsat Michelin-middag og en prisvindende spa-behandling. Dette er rejsen for jer, der kun vil nøjes med ægte klasse. Hele vejen.

Glæd jer til

  • To legendariske luksushoteller, der emmer af historie, sjæl og charme
  • Historiske Mandarin Oriental Bangkok 5+* ved Chao Phraya-floden
  • Sublime Amanpuri 5+* med gastronomi, velvære og poolvilla ved Phukets bedste strand
  • Michelin-gastronomi på Sra Bua by Kiin Kiin i Bangkok
  • 60 min. holistisk massage i Amanpuris prisvindende spa

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Bangkok 2 nætter på Bangkok 2 Højdepunkter Ophøjet luksus på Mandarin Oriental Bangkok 5+* og Michelin-gastronomi på Sra Bua by Kiin Kiin. Templer, restauranter, shopping, gadekøkkener og gallerier i Thailands pulserende hovedstad. Ophøjet luksus på Mandarin Oriental Bangkok 5+* og Michelin-gastronomi på Sra Bua by Kiin Kiin. Templer, restauranter, shopping, gadekøkkener og gallerier i Thailands pulserende hovedstad.
Phuket 6 nætter på Phuket 6 Højdepunkter Sublim forkælelse på ikoniske Amanpuri 5+*, der ligger ved en af Phukets bedste strande. Prisvindende spa-behandling, gastronomi, vandsport og et væld af aktiviteter. Sublim forkælelse på ikoniske Amanpuri 5+*, der ligger ved en af Phukets bedste strande. Prisvindende spa-behandling, gastronomi, vandsport og et væld af aktiviteter.
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Bangkok med ophøjet stil og klasse

Der findes luksushoteller og så findes der ikoner. Historiske hoteller, der nærmest kan betegnes som kulturbærere, uløseligt forbundet med et steds historie og sjæl. Sådan et sted er Mandarin Oriental Bangkok 5+*. Det overdådige hotel er Bangkoks grand old lady, der i snart halvandet hundrede år har budt gæster velkommen i de femstjernede omgivelser ud til Chao Phraya-floden. Glæd jer til at opleve en oase af ophøjet luksus midt i Bangkoks vidunderlige strøm af sanseindtryk og skønne overraskelser. I bor 2 nætter i et vidunderlig Chao Phraya Room (115 m2) med udsigt til floden og Bangkoks skyline. Vi har inkluderet en enestående gastronomisk oplevelse med en 6-retters middag på Michelin-restauranten Sra Bua by Kiin Kiin, som den danske stjernekok Henrik Yde står bag.

Er I mere til moderne luksus, anbefaler vi Capella Bangkok 5+*. Hør mere hos din rejserådgiver.

Sublim strandluksus og velvære på Phuket

6 nætter i en fredfyldt Garden Pavilion. Indhyllet i palmeskov og tropehaver. Og al den stilfulde luksus, I kan drømme om. Amanpuri ligger ikke bare ved en af Phukets bedste strande. Det er også et af Thailands mest legendariske strandresorts – hvis ikke det mest legendariske. Glæd jer til en verden af velvære, forkælelse og sublim skønhed, hvor de gastronomiske oplevelser og et væld af skønne aktiviteter bare står i kø. Amanpuri er simpelthen et mageløst sted, der på én gang føles majestætisk og helt tilbagelænet i sin selvsikre og subtile elegance. Og fik vi nævnt spaen? Den hører naturligvis til de ypperste på Thailands hotelscene. Vi har inkluderet 60 minutter holistisk massage i opholdet, så I kan lande på den helt rigtige måde – og få en god smagsprøve på resortets overdådige verden af wellness. 

Forlæng rejsen med barfodsluksus på Six Senses Yao Noi

Når I allerede er på Phuket, kan I med fordel overveje at forlænge jeres rejse med et ophold på Six Senses Yao Noi, der ligger på naboøen Koh Yao Noi. Fra Amanpuri tager det sammenlagt 2 timer at komme til Six Senses Yao Noi, hvor der venter jer noget af det bedste barfodsluksus, I kan opleve i Thailand – og i verden – med sublim gastronomi og magisk udsigt over Phang Nga-bugtens drømmeagtige kalkstensklipper. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Xl Thailand Bangkok Mandarin Oriental The Oriental Spa Exterior
Det skal I opleve

Dagsprogram

I rejser fra Danmark til Thailand, hvor I lander i Bangkoks internationale lufthavn på dag 2.

I lander i Bangkok, hvor Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner står klar til at byde jer velkommen og køre jer til jeres hotel.

Allerede på vej ind mærker I millionbyens uophørlige strøm af energi og sanseindtryk. De endeløse overfartsveje, letbaner og betonlandskaber, der alle steder gemmer på en underskov af stemningsfulde, lokale gyder med gadekøkkener, templer og nye overraskelser rundt om hvert et hjørne. De fashionable butiksgader med chikke restauranter, luksuriøse shoppingcentre og overdådige hoteller. Velkommen til kontrasternes by. Velkommen til Thailands bankende hjerte.

Xl Thailand Bangkok Mandarin Oriental Authors' Lounge

Mandarin Oriental Bangkok 5+*, Bangkok

Chao Phraya-floden løber gennem midten af Bangkok, det er byens historiske livsåre, hvor flere af byens ældste kvarterer, vigtigste templer og de kongelige residenser ligger. Og midt i det hele ligger jeres hotel. Det første femstjernede hotel, der i sin tid blev opført ud til Chao Phraya-floden, hvilket betyder en uforlignelig placering og udsigt. Men det er kun begyndelsen.

Adel forpligter. Og Mandarin Oriental Bangkok leverer. I samme øjeblik, I ankommer til hotellet, fornemmer I historiens vingesus og den helt særlige ånd, der er blevet bevaret gennem generationer. Den tidløse elegance og det udsøgte interiør. Den fremragende service og de grandiose omgivelser, der på én gang griber tidsånden og føles dybt forankret i de klassiske dyder, der følger med rollen som Bangkoks grand old lady. Hotellet gennemgik senest i 2019 en mesterlig restaurering til 90 mio. dollars, der blev modtaget med sjælden stor begejstring fra de førende rejse- og hotelanmeldere i verden. Og vi kan kun være enige.   Værelser, suiter, 11 barer og restauranter, pools og prisvindende spa. Glæd jer til en drøm af et hotel. Fra ende til anden.

Stilfuldt værelse med flodudsigt

I bor et vidunderlig Chao Phraya Room (35 m2) med gulv-til-loft vinduer, så I til fulde kan nyde udsigten over floden og byen. Jeres værelse har også et hyggeligt sofaområde, spisebord og tekøkken med køleskab - alt sammen i et skønt interiør, der bedst kan beskrives som moderne klassisk med diskret inspiration fra Østens kolonitid og Bangkoks historie.

På opdagelse i Bangkok

Mandarin Oriental Bangkok ligger i det traditionsrige Bang Rak-kvarter med The Creative District, hvor kunstgallerier, design, små start-ups blander sig traditionelt lokalliv, markeder, moskeer, templer og gadekøkkener – samt mange af Bangkoks historiske og ”europæiske” bygninger som bl.a. Assumption Cathedral, Customs House og Grand Postal Building. Herefter finder I alle Bangkoks øvrige og forskelligartede kvarterer – fra Siam og Sathorn til Sukhumvit. I kan nemt komme rundt med taxa, tuk-tuk og byens ikoniske og yderst velfungerende højbane, BTS Skytrain. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I har særlige interesser og ønsker til oplevelser i Bangkok.    

Xl Thailand Bangkok Sra Bua By Kiin Kiin Maine Lobster Salad, Frozen Red Curry

Michelin-middag på Sri Bua by Kiin  

Vi har inkluderet en 8-retters gourmetmiddag på Michelin-restauranten Sra Bua, der ligger i det femstjernede Siam Kempinski Hotel, der ligger i Bangkoks Pathumwan-område. Vi vil ikke afsløre for meget, men I bliver hentet i bil på jeres hotel. Snart venter en gastronomisk rejse, som I sent vil glemme…

I dag tager i hul på den anden og største halvdel af jeres rejse – I skal til Phuket. Med bagagen fuld af storbyens sanseindtryk og intensitet. Nu er det tid til at slappe af. Finde roen. Mærke magien. Og nyde alle de små øjeblikke, der fylder hjertet mest.

Xl Thailand Phuket Amanpuri Pool

Amanpuri 5+*, Phuket 

I flyver direkte til Phukets lufthavn, hvor vores lokale samarbejdspartner står klar for at køre jer til jeres resort. ”Velkommen til paradis” lyder som en floskel, men hvis paradis findes, er det lige her. På en jungleklædt pynt i det vestlige Phuket. Ved en af den slags strande, som drømme er lavet af. Velkommen til Amanpuri 5+*.

De næste 6 nætter er jeres hjem en fortryllende Garden Pavilion, der spreder sig over 115 m2, omkranset af fredfyldte tropehaver og palmeskov. Det her er klassisk og smagfuld luksus, når det er allerbedst. Enkelt, elegant og i harmoni med de skønne omgivelser. Glæd jer til at nyde roen på jeres solterrasse, mens der indenfor venter et smagfuldt interiør med træmøbler, honningfarvede trægulve og skønne træpaneler, der emmer af thailandsk kultur og varme. 

Strandluksus, velvære og eventyr på Phuket

De næste dage er jeres og jeres alene. I kan f.eks. begynder jeres ophold med et besøg til Amanpuris fabelagtige Holistic Wellness Centre, hvor vi har inkluderet 60 minutter holistisk massage. Så er I landet. Senere kan I f.eks. finde vej til en af resortets tre pools eller den kridhvide Pansea-strand, hvor der også venter et stort udvalg af vandsport med bl.a. paddleboards, jetski, wakeboards, hydrofoil, flightboard og en elektrisk vandcykel, som I kan bruge til at udforske den smukke kyst – i jeres helt egen tempo.

Tilbage på resortet kan I glæde jer til en sand parade af gastronomiske eventyr på tre vidunderlige restauranter; Smagen af Thailand på Buabok, japansk på Nama og italiensk på skønne Arva. Amanpuris ikoniske bar The Sunset Terrace inviterer til skønne cocktails med udsigt over Andamanerhavet, mens I mærker forventningens glæde vokse sammen med appetitten – hvor skal I egentlig spise i aften?

Phuket er Thailands største ø og byder på masser af kultur, historie og lokalt liv – fra templer og enorme buddha-statuer til naturskønne udkigssteder, rismarker, landsbyer, markeder, gadekøkkener og besøg til lokale destillerier. Hør med jeres rejserådgiver, om de bedste oplevelser på øen. Vi kan f.eks. anbefale en formiddagsudflugt til Phuket Old Town, hvor I kommer under huden på Phukets fascinerende og farverige historie i godt selskab med en lokal guide.

Jeres rejse til Thailand er ved vejs ende. I flyver hjem til Danmark fra Phukets internationale lufthavn med en mellemlanding i Bangkok. Eller tager I videre til sublim barfodsluksus på Six Senses Yao Noi? Hør med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker at forlænge jeres rejse til Thailand.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København - Bangkok / Bangkok - Phuket / Phuket København
  • Privat transfer fra Bangkok lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter på Mandarin Oriental 5+*, Deluxe River view
  • 16 retters Michelin middag på Sra Bua inkl. transfer t/r (drikkevarer er ikke inkluderet)
  • Privat transfer Phuket lufthavn til hotel Amanpuri t/r
  • 6 nætter på Amanpuri 5+*, Garden Pavillon med pool
  • 60 min holistisk massage på Amanpuri
Pris per person ved 2 voksne
Ikoniske Amanpuri og Mandarin Oriental
RejseperiodeDobbelt
30.09.23 ‑ 26.10.2341.000‑48.000
27.10.23 ‑ 25.11.2348.000‑54.000
26.11.23 ‑ 10.12.2354.000‑57.000
11.12.23 ‑ 25.12.2383.000‑94.000
26.12.23 ‑ 31.12.23107.000‑115.000
01.01.24 ‑ 10.01.2479.000‑83.000
11.01.24 ‑ 14.02.2459.000‑63.000
15.02.24 ‑ 27.03.2453.000‑60.000
28.03.24 ‑ 05.04.2465.000‑68.000
06.04.24 ‑ 15.04.2450.000‑52.000
16.04.24 ‑ 15.08.2440.000‑44.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Thailand

Alt på denne rejse til Thailand kan skræddersys til jeres ønsker. I kan vælge at flyve videre til Koh Samui med det samme uden stop i Bangkok, og I kan kombinere med andre tropeøer som Koh Pha Ngan og snorkel- og dykkerparadiset Koh Tao. Tal med jeres rejserådgiver om jeres specifikke ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.