Xl Usa California Temecula Carter Estate Winery Vineyard Estate Suite Patio
Californien, USA

Carter Estate Winery and Resort 4*

Vidunderlig vingård i det sydlige Californien

Bo lige ud til vinmarkerne i Temecula midt mellem Los Angeles og San Diego og kun en times kørsel fra Palm Springs. Udforsk vinlandet og den charmerende by Temecula Old Town og vend hjem til pool og fred i det bølgende landskab.

Carter Estate Winery and Resort er intet mindre end en perle i det for danskere relativt ukendte californiske vinområde Temecula, hvor flere end 40 vingårde fremtryller californiske vine på druer, der spænder fra chardonnay til syrah. 

Californisk vingård med blandt andet Méthode Champenoise

På Carter Estate Winery and Resort kan I opleve produktionen af vin. Carter Estate Winery er blandt andet kendt for sine mousserende vine skabt efter méthode champenoise med Blanc de Noir og Blanc de Blanc.

Her er også både røde og hvide vine baseret på viognier, malbec, chardonnay, sangiovese, cabernet sauvignon, syrah og merlot. I kan være med til smagninger på Carter Estate Winery og selvfølgelig nyde vinene i restauranten eller i en pause på jeres terrasse, mens I skuer ud over vinstokkene.  

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

60 smukke værelser på Carter Estate Winery and Resort

Carter Estate Winery and Resort har 60 smukke værelser, der spreder sig ud i en flot U-formet bebyggelse omgivet af vinmarkerne. I kan køre jeres bil lige til døren af jeres værelse. 

Værelserne er lyse og lækre med fornem indretning og et smukt badeværelse, der har både brus og stort karbad. Ud over den store king size seng er en sofa, der kan slås ud som ekstra seng. Der er køleskab og kaffemaskine på værelset.

Nogle værelser er indrettet med fælles entre til to værelser, så I kan slå værelserne sammen, hvis I rejser som familie og have ekstra god plads. Der er ildsted på værelset, hvis I skal hygge ekstra en kølig vinteraften.

 

Pool på resortet og spa hos genboen

Der er et dejligt poolområde med opvarmet jacuzzi, og skulle I få lyst til en spabehandling, kan I enten få den på værelset eller besøge GrapeSeed Spa hos genboen, South Coast Winery Resort & Spa, der er ejet af samme familie.

Restaurant på Carter Estate Winery and Resort

Når I bor på Carter Estate Winery and Resort, er morgenmad inkluderet, og I får den leveret til værelset, hvor der er spisebord – men mon ikke I ender med at sidde ved bordet på terrassen og mærke morgenstemningen i vinmarken med en kop dampend varm kaffe eller te?

The Vineyard Grill er åben for frokost tæt på poolen, og The Tasting Room frister med vine og snacks, som I nyder med udsigt til produktionen af mousserende vine på den anden side af ruden. Om aftenen kan i nyde middag på The Vineyard Rose Restaurant på South Coast Winery Resort & Spa eller i byen kun 10 minutters kørsel væk. 

Aktiviteter på Carter Estate Winery and Resort

Ud over vingårde og vinsmagninger er Temeculas helt store attraktion af flyve i ballon i solnedgangen. Tal med jeres rejserådgiver, hvis vi skal bestille tid til jer. Området har helt naturligt mange muligheder for vinsmagninger, og der kan arrangeres egentlige vingårdture. 

Der er golf på Pechanga og CrossCreek Golf Club, og I kan tage på gå-, cykel- og rideture i Santa Rosa Plateau Ecological Reserve.

 

Xl Usa California Temecula Old Town Townhall

Charmerende Temecula Old Town

Den lokale historie går langt tilbage med bosættelser af Temecula-indianerne, men byen Temucula Old Town regnes for etableret i 1859, og der er stadig nogle af de originale bygninger på hovedgaden. 

Resten af byen er fastholdt i samme westernstil, og her er mange hyggelige barer og restauranter, hvor I kan nyde det gode californiske køkken. Butikkerne tilbyder alt fra te og krydderier til hjemmelavet olivenscrub, og her er desuden flere kæmpe antikvitetsbutikker, som fortjener et besøg. 

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.