XL USA Westin Kierland Resort Hotel
Arizona - USA

The Westin Kierland Resort & Spa, Scottsdale

Luksushotel med sublim
spa og golf

Velkommen til storbyens luksuriøse oase. Bo i lyse, moderne værelser og nyd godt af resortets skønne spabehandlinger, store poolområder og hele tre golfbaner. Resortet ligger i gåafstand til Scottsdales attraktive shopping- og underholdningsområde og i tilpas køreafstand til Sedona.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Et grønt åndehul

Fra kurvede golfbaner til afslappende kurbade, Scottsdale har noget for enhver smag. The Westin Kierland Resort & Spa ligger i gåafstand til Scottsdale Quarter og Kierland Commons, der byder på shopping i mærkevarebutikker, hyggelige restauranter og underholdning. Vi anbefaler også et visit i den western-inspirerede Old Town Scottsdale med hyggelige vintagebutikker og spisesteder. Er I afsted med familien kan I opleve pingviner, flerfarvede eksotiske fugle og hajer m.fl. i OdySea Aquarium.

Restauranter og barer

The Westin Kierland Resort serverer moderne gastronomi med noget for enhver smag – alt fra det finere latinamerikanske køkken til moderne cafémad, der også inkluderer egnsretter fra Arizona. Nyd amerikansk mad i en uformel stemning på udendørsrestauranten, Waltz & Weiser Whiskey Bar and Cantina eller velgrillede steaks på Brittlebush Bar & Grill. I løbet af dagen kan kaffebaren tilfredsstille den søde tand, og ligger I ved poolen, disker J. Swilling's Poolside Bar & Grill op med snacks og frokostretter.

Om aftenen kan I hygge jer på baren The Rim og beundre den smukke solnedgang over Dreamweavers Canyon eller smage på 300 forskellige slags whisky i The Scotch Library.

Pools og flowrider

Resortet har et stort poolområde med solsenge og cabanaer, en poolbar og et mindre vandland med en flowrider, hvor I kan lære at stå på en helt unik type surfboard. Rejser I uden børn, er der også en skøn opvarmet voksenpool og jacuzzi.

Fortryllende spa & fitness

Resortets spa byder på nærende ansigts- og kropsbehandlinger, mani-pedicures samt yoga- og fitnesstimer. Og har I lyst til at træne på egen hånd, er fitnesscentret mere end veludstyret. Her finder I alt fra trædemøller, til løbebånd, vægte, dampbad, sauna og boblebad.

Tre golfbaner

Med hele tre golfbaner er der udfordringer nok for ethvert handicap. Se frem til veltrimmede baner med masser af udfordringer, velholdt udstyr og golflektioner. Her venter jer timevis af motion og underholdning for hele familien.

Børneklub

Hver fredag og lørdag inviterer børneklubben familier til hyggeaften, hvor der grilles skumfiduser over bålet. Børn kan også deltage i skattejagt på resortet eller lære at spille golf.

Moderne, rummelige værelser

Hotellets 735 rummelige værelser (38 m2) og suiter (58 - 152 m2) er velindrettede i lyse farver med moderne badeværelser med bruser og separat badekar samt balkon eller terrasse. I kan vælge at bo med enten en kingsize seng eller to queensize senge. Derudover, har værelserne skrivebordsplads, TV, Wi-Fi, kaffemaskine, føntørrer, strygejern, badeartikler, aircondition, værdiskab m.m. Vi anbefaler oftest deres standard værelse (38 m2) med udsigt over resortet.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.