Det kan godt være, at USA er bilens land, men med toget får I sjælen og udsigterne med. Togene er generelt ikke de hurtigste, men på strækningen New York – Washington er det faktisk hurtigst at vejen ad skinnerne.
I siger farvel til Hotel Beacon og tager en taxi hen til Pennsylvania Station under Madison Square Garden, hvorfra jeres tog til Washington går midt på dagen. Om bord på toget sætter I jer til rette i jeres behagelige sæder. Foran jer er 3½ times afslapning.
Vi vil ikke love de store naturscenerier uden for vinduerne. Tag en god bog med. Glæd jer over, at det ikke er jer, der holder i kø ude på motorvejen. Og vær klar til at nyde skyline i Philadelphia på venstre hånd, når I krydser The Schuylkill River før 30th Street Station i Philadelphia. Det er blot en af flere store floder I krydser eller følger på vejen.
I kan købe snacks og drikkevarer på toget til Washington. Sig i øvrigt til, hvis I ønsker en overnatning i Philadelphia.