Hvordan vil I bo på Wildman Wilderness Lodge?
På Wildman Wilderness Lodge er stilen og atmosfæren afslappet, kvaliteten og oplevelserne er store. I kan vælge, om I vil overnatte i én af de ti hytter ‘Habitats’, eller i ét af de femten store rummelige safaritelte. I skal vælge "Habitats”, hvis I vil forkæle jer lidt. Det er store fristående hytter med eget bad, toilet og air condition.
Er I til lidt mere eventyr, skal I vælge ”Safari Telte”. Her kommer I heller ikke til at mangle komfort, der er eget bad og toilet i teltene, og i loftet sørger en loftsvifte for en sval brise. Teltene er på 50 m2 med flot udsigt over det omkringliggende landskab.