Lille skib, store oplevelser
Coral Expeditions har plads til maks. 50 passagerer, hvilket gør turen personlig og afslappet. Alle er med for at nyde Great Barrier Reefs utrolige verden over og under vandet. For mange er det mange års drøm, der går i opfyldelse. Det skaber sin helt egen stemning.
Skibets beskedne størrelse gør det muligt at komme til selv mindre øer. I får en rummelig kahyt, og alle måltider samt kaffe og te, når I har lyst, er inkluderet. Det samme er brug af snorkeludstyr, guidede ture i båd med glasbund, foredrag af marinebiolog samt adgang til øer, marine- og nationalparker. Introduktion til dykning er ligeledes inkluderet.
Også for jer, der ikke vil svømme for meget
I behøver ikke være vandhunde for at nyde en tur med Coral Expeditions. At sejle mellem de smukke koraløer, se farvestrålende fisk fra en båd med glasbund, nyde stilheden til søs og gå i land ved den hyggelige by Cooktown og på øer med regnskov er vidunderligt og behøver ikke give våde tæer.