Xl Australia WA Whale Wacth Bremer Bay Orca Killerwhale
Oplevelse i Australien

Hvalsafari til Australiens spækhuggere

Kom tæt på Australiens fascinerende dyreliv syd for Melbourne

Ingen kan garantere noget i vild natur, men lad os så nøjes med at sige, at der er 99 % chance for at se spækhuggere på denne hvalsafari. Nyd synet af det på samme tid dybt fascinerende, skræmmende og uendeligt smukke dyr.

For mennesker er der noget forunderligt og oprindeligt over mødet med havets kæmper. Når de store hvaler stikker en halefinne op eller skyder helt op af havet, giver det minder for livet. Det samme gør de smukke spækhuggere, der samtidig giver en ny dimension til oplevelsen. 

Naturens skønhed og brutalitet forenes i spækhuggere

Lad os starte med skønheden. En spækhugger har en særlig elegance ikke kun i form og bevægelser, men også sit sort/hvide mønster, som står knivskarpt. 

Et enkelt blik på tænderne fortæller dog også historien om en rå dræber, killer whale. Har I set den spille bold med en sæl, ved I, at det er alvor, når den jager. Derfor er mødet med en spækhugger på hvalsafari så modsætningsfyldt. Et af de bedste steder er ved Bremer Bay i Western Australia fra januar til april.

Hvalsafari i 20 meter lang katamaranbåd

I sejler med den komfortable båd Alison Maree, der er skabt til hvalsafari med gode udsigtsforhold, og som er en aktiv del af hvalprojekter i området. Båden er skabt til 90 passagerer, men der inviteres maksimalt 50 om bord for at sikre den bedste oplevelse. 

Gode udsigtsforhold inde og ude

Der er udendørsdæk i boven og både oppe og nede agterud. Er du heldig, kan du få en plads hos skipper med 360 graders udsigt. Bedre kan det ikke blive på en hvalsafari.

Der er også en salon med aircondition og store vinduer, hvis I vil se hvaler og spækhuggere herfra. Der er to toiletter om bord. 

Xl Australia WA Whale Wacth Bremer Bay Killerwhale Orca Jump

Hvalsafari med undervandskameraer og marinebiologer

Fra det øjeblik, I lægger fra kaj, kan I suge til jer af viden fra marinebiologer. Er forholdene til det, kan I følge livet under båden fra undervandskameraer. 

Bedste sæson for hvaler i Western Australia

Der er gode muligheder for at se mange hvalarter i Western Australia. Her er bedste sæsoner:

Spækhuggere, kaskelothvaler og grindehvaler fra Bremer Bay: januar til marts

Blåhvaler fra Fremantle: marts til maj

Pukkelhvaler fra Augusta: maj til august

Sydlige rethvaler fra Augusta: juli til august

Pukkelhvaler fra Fremantle: september til december

Xl Australia WA Whale Wacth Bremer Bay Humpback Whale
Xl Australia WA Whale Watch Bremer Bay Allison Maree Boat
Xl Australia WA Whale Wacth Bremer Bay Birds

Praktiske informationer

Bremer Bay ligger to timers kørsel fra Albany og fem fra Perth i Western Australia. I skal være i havnen 7.45 og sejle 8.30 efter en briefing. I er tilbage 16.30. Der er morgen- og eftermiddags kaffe/te samt frokost inkluderet. 

Hvis I ønsker det, kan I gå med en redningsvest på hele dagen. De er meget komfortable, for de puster sig først op, når de rammer vand. Minimumalder er 10 år for deltagere. Er kamera eller mobil ved at løbe tør for strøm efter de mange fotos, er der opladerstik om bord.

Team Australien

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.