Fra Sydney ved vandet til cruise på vandet. Det er nu programmet for jeres rejse til Australien. I tager en taxi til lufthavnen og flyver til Cairns, hvor I tager en taxi til havnen, hvor I kl. 4 om eftermiddagen går I om bord på jeres lille krydstogtskib. Endnu en kæmpe oplevelse venter.
5 dages krydstogt på Great Barrier Reef
Mange oplever verdens største koralrev, Great Barrier Reef, på en dagstur. Det er en kæmpe oplevelse, men det kan blive endnu bedre. I skal derfor på krydstogt på Great Barrier Reef, der vil bringe jer vidt omkring. I besøger Lizard Island, historiske Cooktown og de farverige Ribbon Reefs. I kan snorkle, dykke, sejle i glasbundsbåd, gå til foredrag og bare slappe ualmindeligt godt af.
I sejler med Coral Expeditions, der har plads til maks. 50 passagerer. Skibets beskedne størrelse gør det muligt at komme til selv mindre øer.