Xl Bhutan Gangtey Lodge Activities Hiking View Mountains Kenspence
Gangtey, Bhutan

Gangtey Lodge

Enestående lodge i Bhutans mytiske Phobjikha-dal

I Bhutans fjerne Phobjikha-dal finder I intime og eksklusive Gangtey Lodge 5*, der på suveræn vis kombinerer raffineret luksus og ægte chalet-stemning med rustik, landlig charme og den helt særlige harmoni, som er Bhutan.

Eksklusivt landsted i skønne omgivelser

Gangtey Lodge er kort fortalt et lille vidunder af et sted med kun 12 værelser, og sit helt eget stilfulde og unikke udtryk – i 2950 meters højde. Lodgen er medlem af den eksklusive klub, Small Luxury Hotels of the World, og er bygget som et traditionelt bhutanesisk landsted – i lidt større skala – som falder ubesværet ind med de øvrige gårde og landhuse i den smukke Phobjikha-dal.

Her er ingen tv på værelset, kun en pejs, et luksuriøst sofahjørne og vidunderlige, fritstående badekar med udsigt over dalen. Det er et af de steder, hvor I bare mærker verdens stress og jag fordampe, I det øjeblik i træder ind. Her kan I koble af. Være til. Og finde forbindelsen med den tidløse ro og magi, som strømmer gennem dalen og dens stille liv.

Sjældne fugle og hellige haller

Området omkring Phobjikha-dalen kaldes også for Gangtey, opkaldt efter et enormt kloster fra 1600-tallet, som bl.a. rummer en af de største bedehaller i Bhutan – og så er dalen ikke mindst hjemsted for den truede, sorthalsede trane, der hvert år finder vej hertil fra Tibet for at overvintre i det mildere klima.

Af samme grund er der ingen kabler i Phobjikha-dalen, som de sjældne fugle kan risikere at flyve ind i. Kun skove, vådområder, floder, templer og små, maleriske landsteder. Og de drømmende tåger, der svæver forbi jer gennem dalen, mens I sidder på lodgens skønne terrasse og nyder roen, hinanden og måske en god bog med en kop te.

Xl Bhutan Gangtey Lodge Activities Monastery Breakfast Kenspence
Xl Bhutan Gangtey Lodge Breakfast Terrace View Waiter Kenspence
Xl Bhutan Gangtey Lodge Bhutanese Food Drinks Kenspence
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Udsøgt chalet-stemning i Bhutans ånd

Gangtey Lodge er designet i autentisk bhutanesisk stil med brug af lokale materialer som Himalayafyr og natursten fra et lokalt stenbrud i Gangtey. I midten af lodgen, finder I hovedbygningen med dagligstue, lounge, restaurant og terrasse med udsigt til dalen, mens der på hver side er en fløj med seks værelser i hver. Enkelt, symmetrisk og harmonisk.

Indenfor, bliver I mødt af traditionel, bhutanesisk kunst og håndværk, stilfuldt kombineret med enkle, moderne møbler, tæpper, schweiziske pejse, store puder på gulvet og en hjemlig ærlighedsbar, der tilsammen skaber en skøn og varm chalet-stemning, der på én gang er uformel og gennemført luksuriøs.

Og så er vi nødt til at nævne servicen, der helt enkelt er oprigtig, hjertevarm og nærværende på en måde, så man bare føler sig hjemme med det samme.  

Traditionel ”dotsho” og unikke udflugter

I Gangtey Lodge kan I også glæde jer til at nyde en lille spa, hvor der udover massager, venter jer en ægte bhutanesisk ”dotsho” eller Hot Stone Bath i en hyggelig, huleagtigt rum med stearinlys og udsigt over dalen.

Her kan I glide ned i et trækar, der fyldes med terapeutiske urter og varmt vand, opvarmet med glohede sten – ifølge bhutanesisk tradition er dette med til at frigøre helende mineraler fra stenene til vandet.

Gangtey Lodge arrangere også en række unikke udflugter i området, som f.eks. meditationskurser ved den lokale munkeskole, guidede ture med mountainbike, bueskydning, bhutanesisk dart, besøg hos lokale familier, privat BBQ og vandreture i Gangteys dale med morgenmad eller frokost i det fri.

Gastronomi med rødder i Gangtey

Gangtey Lodges stemningsfulde lodge fungerer også som restaurant med et lille, men udsøgt menukort, der afspejler årstidens lokale frugt og grønt tilberedt på tværs af lokale, regionale og internationale køkkener. Glæd jer til lodgens tre-retters middagsmenuer med f.eks. yak-burger med lokal gouda-ost ledsaget af lokalt brygget øl, ginger beer eller andre hjemmelavede sodaer.  

Restauranten har altid noget for alle – også vegetarer – og om morgenen kan I vælge mellem internationale og bhutanesiske klassikere som boghvedepandekager eller pocherede æg med chili og stegte ris. Morgenmaden kan nydes i lodgen eller på terrassen i det nærliggende Gangtey-kloster, efterfulgt af morgenbøn og en velsignelse fra den lokale, buddhistiske lama. 

Skønne suites med pejs og bjergudsigt

Gangtey Lodge har 12 luksuriøse og rummelige værelser med store senge, sofaområde, stengulv med gulvvarme, pejs, Wi-Fi og fabelagtig udsigt over Phobjikha-dalen – ikke mindst fra de fritstående badekar ved vinduet.

Værelserne er enkelt, afdæmpet og stilfuldt indrettet i varme jordfarver med luksuriøse tekstiler og tæpper. Alle værelser er cirka samme størrelse, men er fordelt på to etager med forskellige udsigter. Hør mere med jeres rejserådgiver, om hvilket værelse, som passer jer bedst.

Xl Bhutan Gangtey Lodge Farm House Suite Interior Bathtub View Kenspence
Xl Bhutan Gangtey Lodge Gangtey Lodge Spa Treatment Room
Xl Bhutan Gangtey Lodge Bathhouse Dotsho Hot Stone Bath View
Håndplukkede rejser

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Bhutan Paro Taktsang Palphug Monastery Monk Gong
Bhutan, Asien

Kompromisløs rejse til Bhutan

13 dage fra

72.000 kr.

Glæd jer til

Thimphu by og ikoniske Tiger’s Nest

Punakha, Paro og den mytiske Phobjikha-dal

Vandreture, camping og rafting

Delhi i fortid og nutid

Håndplukkede hoteller, privat chauffør og guide hele vejen

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Bhutan

Alt på denne rejse til Bhutan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Bhutan.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.