Xl Bhutan Six Senses Gangtey Main Building Exterior
Gangtey, Bhutan

Six Senses Gangtey

Et eksklusivt refugie

I Bhutans afsidesliggende og mytiske Phobjikha-dal, kan I både opleve den sjældne sorthalsede trane og meditere med buddhistiske munke i det imponerende Gangtey-kloster. Og så har vi ikke nævnt Six Senses Gangtey 5*.

Six Senses Gangtey er en enestående og intim lodge, der ligger skønt placeret på en bjergsiden med udsigt over Phobjikha-dalen og de vådområder, hvor den truede sorthalsede trane overvintrer fra oktober måned. 

Det er også grunden til, at dalen er helt uden elkabler eller andet, der kan forstyrre fuglene, når de flyver – og det betyder også, at I har fri udsigt over dalen fra lodgen, som ligger i 2950 meters højde.

Hellige traner og historisk kloster

Området omkring Phobjikha-dalen kaldes også for Gangtey, opkaldt efter det lokale kloster fra 1600-tallet, som har en af de største bedehaller i Bhutan. 

Gangtey regnes også for et af de vigtigste naturområder i det lille kongerige og det skyldes ikke mindst, at den sorthalsede trane hvert år finder vej hertil fra Tibet for at overvintre i det mildere klima – de første traner ankommer som regel i oktober og deres ankomst til Gangtey er en stor begivenhed, som markeres med festligheder og religiøse ritualer. 

En Bhutanesisk bro med betagende udsigt

Der er en helt særlig og eksklusiv følelse over Six Senses Gangtey, som skyldes en blanding af den enestående og afsidesliggende beliggenhed, og lodgens intime størrelse og stemning. 

Her er kun 8 værelser, én villa og et hyggeligt fælleshus, der er formet som en traditionel, bhutanesisk bro over et lille vandløb, der løber fra skoven bagved til dalen forneden. Taget består af store træplanker, der på traditionel vis holdes på plads af store sten. Det her er på alle måder et fortryllende sted.  

Kvaderstensvægge og lyse træsorter fra lokalområdet danner ramme om et rustikt og luksuriøst interiør i naturmaterialer med håndvævede tæpper, ildsteder og behagelige møbler. Med store panoramavinduer fra gulv til loft og fuglekikkerter, er lodgen alle steder indrettet med blik for at opleve dalen og ikke mindst de sorthalsede traner.

Smagen af Bhutan - og Gangteys dale

Som altid med Six Senses, er maden i Six Senses Gangtey af rigtig høj kvalitet – denne gang i form af et generøst og hjertevarmt landkøkken med afsæt i årstidens råvarer og lokale, kulinariske traditioner. Menukortet skifter jævnlig, men I kan måske glæde jer til dampede momos, bhutanesisk karry eller en autentisk bhutansisk Thup - en slags risotto med røde ris, kylling, Sichuanpeber og forårsløg.  

I kan også glæde jer til skønne salater med lokal ost, nødder og grønt fra dalene omkring Gangtey, eventuelt ledsaget af et glas lokaltproduceret vin – vær dog sikker på, at I er akklimatiseret til højderne, inden I drikker alkohol. 

Xl Bhutan Six Senses Gangtey Lodge Suites
Xl Bhutan Six Senses Gangtey Yak Phobjikha Valley
Xl Bhutan Six Senses Gangtey Baa Zam Terrace At Night
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Hjemlig varme og skønne udflugter

Six Senses Gangtey emmer af hygge og landlig hjertevarme – ikke mindst servicen, som er særlig nærværende og personlig, og så arrangerer lodgen en række skønne udflugter i området som f.eks. morgenmad med munke i et lille kloster i nærheden og besøg hos nogle af dalens lokale yak-bønder. 

Tilbage i lodgen, kan I glæde jer til at slappe og lade dagens indtryk sænke sig ved ildstedet - og så har lodgen også et lille bibliotek, filmrum og en lille spa. 

8 suites og en villa

Six Senses har 8 vidunderlige suites, alle med store balkoner og fabelagtige udsigter over Phobjikha-dalen. De rummelige suites er smukt indlagt i træ og enkelt og luksuriøst indrettet med pejs, tekøkken, fritstående badekar med udsigt og en minibar, hvor I bl.a. finder lokale brændevine lavet på forskellige frugt og urter.   

Længere oppe på bjergsiden, finder I også en privat villa (210 m2) med to soveværelser. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Bhutan

Alt på denne rejse til Bhutan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Bhutan.

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.