
Glæd jer til
Legendariske Hotel The Ritz i London
Historisk atmosfære på The Orient Express
Nyd champagne, mens Europa glider forbi
Gastronomi og service i verdensklasse på Orientekspressen
Luksuriøs finale på Belmond Hotel Cipriani i Venedig
Beretning
Sølv, krystal, tjenere med et øje på hver finger og gastronomiske eventyr. Birgitte har prøvet Orientekspressen. Den originale og eneste! At stige ud i den virkelige verden igen var et chok.
Det hele startede på den røde løber i Paris. Birgitte Christensen, Nyhavn Rejser blev budt velkommen, men da der var en god time til, at toget skulle afgå kl. 22.00, ledte en værtinde hende til en gourmet restaurant. I en salon ventede vin og små appetitvækkere. Stemningen var lagt.
En halv time før afgang med Orientekspressen, blev Birgitte hentet af sin steward. Han havde i forvejen sat hendes store kuffert til side og bragt hendes weekendtaske til kupeen. Alt var klar. Og Birgitte fik sit første indtryk af toget.
”Det var bare så hyggeligt”, fortæller hun begejstret. ”Så smukt og stemningsfuldt og med en exceptionel service”.
Stewarden skænkede champagne, fortalte om rejsen og om, hvordan man ringer efter ham, hvis der er det mindste.
Kort efter kom restaurantchefen og orienterede om aftenens måltid. Birgittes bord i salonvognen ville være klar 22.30. Der var tid til at klæde om. Birgitte fik luftet sin cocktail-kjole.
”Vi så ikke store rober, men pænt tøj med mørk habit til mændene – nogle få i smoking”, fortæller Birgitte.
Der var de fineste menukort. Sølvbestik. Porcelæn med monogram. Og enestående mad.
”Vi taler 4-retters menu. Ravioli med hummer, charolais kød, delikate oste og fin dessert, kaffe med kager … Smagfuldt og smukt serveret. Og alt, ALT, tilberedes om bord af friske råvarer”, fortæller Birgitte.
Alt foregår diskret, som var det engelsk high society, men også helt afslappet. Birgitte fortæller om rigtig gode vine fra 40 euro og op.
”Vi kunne ikke drikke al den skønne vin, og tjeneren foreslog helt diskret, at han opbevarede den til næste dags frokost. En fin lille detalje”.
“Man forstår virkelig prisen, når man ser, hvad man får, og hvor mange der er til at servicere en. Der er en sommelier i hver salonvogn, tjenere overalt med et øje på hver finger, stewards …”
Mens Birgitte hygger sig i restauranten, reder hendes steward op for natten i kupeen.
Der er køjesenge, for vi er i det originale tog – ikke en kopi af Orientekspressen. I hver vogn er oplysninger om netop den vogns historie, og hvor den har kørt.
Orientekspressens eget slogan er da også ”Museum on wheels”. Man træder tilbage i tiden. Bliver en del af historien. Og nyder det.
Overalt er ædelt træ og fine intarsia udsmykninger. Smukke lamper og enestående detaljer.
I et hjørne af kupeen skjuler et smukt skab håndvask, spejl, vandglas m.m. Og badekåbe og tøfler er klar, hvis man får brug for at besøge et af vognens to fine toiletter i løbet af natten.
”Jeg sov fantastisk. Køjerne er dejligt brede – selvfølgelig er de ikke 2 m lange, men lange nok. Og der er da også stik til barbermaskine m.m.”.
Om morgenen var det bare at ringe efter stewarden, så blev kupeen igen omdannet til en stue med skønne udsigter gennem det store vindue.
Lækker morgenmad i kupeen og hyggesnak med stewarden, der glad kom med mere kaffe, når Birgitte trykkede på knappen.
I Innsbruck var det muligt at strække ben på perronen, og så var det ellers tid til at tale mad igen … Om bordet skulle være klar klokken 12 eller 14? Kl. 14! Så gerne.
Ved frokosten blev vinen fra i går bragt ind for at akkompagnere sea bass, vagtler fyldt med friske figner og æble souffle med is. Ønsker man noget andet, kan man bede om det mod et mindre tillæg.
Om eftermiddagen blev der serveret te og kaffe med kager i kupeen.
De fleste nyder turen i skøn tosomhed, men det betyder ikke nødvendigvis at man sidder i sin kupé. I cocktailbaren hygger en pianist om gæsterne dagen og aftenen igennem, og her er altid mange mennesker.
På turen fra København til Venedig kører toget kl. 11, og så er her masser af tid til at slå et smut forbi i løbet af dagen.
”Orientekspressen er som en tidslomme af ro og komfort”, siger Birgitte. ”Alle er med for at nyde en fantastisk oplevelse. Det er som at være med i en gammel film”.
Men der er jo det ved film, at de alle slutter på et tidspunkt. Birgitte fik den sørgelige besked fra den hyggelige steward. Der var kun en halv time til Venedig.
Orientekspressen rullede ind i den smukke by. Bang! Da Birgitte steg ud, var hun pludselig på egen hånd igen.
”Det var som at få granatchok. Jeg havde ikke skullet tænke selv i toget, men var blevet serviceret uafbrudt”, fortæller hun.
Og pludselig stod Birgitte dér på en larmende perron! Og skulle selv finde en vandbus videre.
Apropos Hotel Cipriani, så kiggede Birgitte selvfølgelig også forbi her. Og det er nogle af de skønneste værelser og de smukkeste suiter, hun har set i sit liv.
Om udsigten mod Marcus-pladsen og Doge Paladset fra hotellets restaurant på pæle i lagunen.
Om den smukke båd, man bare kan ringe efter, når man vil hjem fra byen.
Og om meget mere inkl. den mest fantastiske sal til bryllupper, hvis ”filmen” skal have en helt ekstraordinær og lykkelig slutning ...