XL RCCL Oasis Aqua Theatre

Guide

Verdens største krydstogtskibe

af Gæsteblogger

Et sandt slaraffenland

Oasis of the Seas, Allure of the Seas, Harmony of the Seas og Symphony of the Seas fra rederiet Royal Caribbean er p.t. verdens største krydstogtskibe. Nyhavn Rejser har haft flere af vores eksperter med om bord og set det an med børnefamiliens øjne. Velkommen til slaraffenland!

XL RCCL Harmony Waterslides Launchpad Computer

Så har du brug for hjælp.

Han ved jo ikke, hvad han går glip af. Men stop, det er ikke det første, du skal sige. Han kan helt sikkert ikke lide at blive erklæret uvidende.

Næ, du skal gå mere spidsfindigt til værks. Appeller til den rigtige mand i ham – jo, han har det i sig, tro os. Pirk til hans interesser, hans sans for forkælelse og romantikken i ham - jo, den er der helt sikkert også et sted.

XL RCCL Oasis Class Wonder Of The Seas Roof Playground

De er verdens største. Og det betyder ikke bare en lille smule større end den nuværende rekord. Vi taler om markant større! Fra 5.400 og op til 6.780 gæster, der bliver serviceret af flere end 2.000 ansatte. Der er 15-16 passagerdæk. Vi kunne blive ved med at remse tal op, men lad os nøjes med at gentage: verdens største!

Større oplevelser for børn og teenagers

Det betyder også større oplevelser for børn og teenagers end nogensinde før på havet. Kæmpe poolområder for børn. Teenagedisco. Kunstklasser. Sportsbaner. Et væld af aktiviteter. Shows. Spilarkader. Og meget meget mere.

XL RCCL Oasis Boardwalk

Lad os starte med en karruseltur

Oasis, Allure, Harmony og Symphony of the Seas er i bogstaveligste forstand byer til søs. Med park, bytorv og gågader i flere lokalområder med hver deres særpræg.

På skibenes Boardwalk på dæk 6 inviterer den store, farverige karrusel til en tur på de håndlavede træheste. Her er restauranter og cafeer, slikbutik, spåkone, isbar og butikker til børn og teenagers inkl. bamsebutik.

Fra de seksetagers ejendomme med kahytter skuer nogle af de mange gæster ned over folkelivet fra deres balkoner. For enden af boardwalken er klatrevægge i flere etager og Aqua Theater med dykkere og svømmere, der optræder med den caribiske nat som kulisse.

En café begynder pludselig at hæve sig op gennem rummet. Det er The Rising Tide Bar. Den kommer nede fra den 19 meter brede butiks- og restaurantgade Royal Promenade på dæk 5 og hæver sig stille op til dæk 8, hvor man kan træde ud i Central Park, en stor tropisk park, der er længere end en fodboldbane med smukke blomsterbede, træer og pladser med cafeer og restauranter.

Hører I et hyl over jeres hoveder, er det bare en af gæsterne, der højt oppe i luften flyver afsted i en zipline – en lang wire – hen over parken fra den ene side af skibet til den anden. Vil I prøve?

Xl RCCL Oasis Class Harmony Of The Seas Zip Line (1)

Pool og sport zone

Skibene i Royal Caribbeans Oasis-klasse har basketballbane, to pools med surfbaner, kæmpe fitness og træningscenter, minigolf, volleyballl, bordtennis, yoga, Laser-Tag, løbebane …

Der er et kæmpe poolområde forbeholdt børnefamilierne, hvor ungerne kan boltre sig med forældrene helt tæt på. Tilsvarende er der et poolområde til alle dem, der gerne vil have absolut ro. Så er man fri for Fru Suresen, hvis ungerne skulle finde på at juble af fryd.

XL RCCL Oasis Flowrider On Board

Youth program - det' for børn

Skibenes service starter allerede for de børn, der er mellem 6 måneder og 2 år. De kan komme i vuggestue med professionelle pædagoger, hvis far og mor skal i spa'en. Men mon ikke I foretrækker at være sammen det meste af tiden?

For de lidt større børn er Adventure Ocean, science lab, kunstklasser, træsløjd, smykkeværksted, videoarkader, computerspil, se Dreamworks 3D film og hilse på figurerne fra "Madegascar", "Kong Fu Panda", "Shrek" og "How to train your dragon"… Og også showklasser i Adventure Ocean Theater, hvor børnene selv spiller med.

Teen disco

For teenagers er der teenagedisco med softdrinks, hvor de kan være sammen uden "de gamle", men stadig i trygge og overvågede rammer.

De har deres egen lounge, egen poolparty og sportsturnering. De kan kaste sig ud i karaoke, teste deres DJ egenskaber, se film, battle på Nitendo og Guitar Hero eller se en god film. Og selvfølgelig kan de være online. Tænk, hvis man ikke kunne fortælle om dagens oplevelser på Facebook!

RCI SY Ellocofresh Familymeal 00125

Flere end 20 muligheder for de sultne

Skibene i Oasis-klassen rummer gastronomiske oplevelser lige fra det mest eksklusive til det mest børnevenlige. I kan gå på 150 Central Park, Giovanni's Table, Park Café, Vintages, Chops Grille, Seafood Shack, Boardwalk Bar, Donut Shop, Ice Cream Parlor, Johnny Rockets, Sabor, The Royal Promenade, Mondo Café, Sorrento's Pizzeria, Café Promenade, The Pool and Sports Zone, Solarium Bistro, The Wipe Out Café, The Vitality Café, Windjammer Marketplace, Izumi … eller vælge at få maden serveret I kahytten.

Xl RCCL Oasis Class Allure Of The Seas Explorer Of The Seas Palace Theater

Hvad med de voksne?

Se udvalget af krydstogtrejser og læs mere om Oasis-klassen her. Om spa og gastronomi. Om jazzklub, natklubber, karaokeklub og comedy scenen. Om barer og lounges. Om teatre – lige nu Broadway shows som "Grease", "Cats", "Mamma Mia" og "Hairspray". Og om de vidunderlige Loft Suites i to etager helt oppe på dæk 17 og 18. Tag bare børnene med!

 

Bemærk venligst: Udbud af restauranter, aktiviteter m.m. kan varierer fra skib til skib. Kontakt os, hvis I ønsker yderligere information.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.