XL Royal Caribbean Familien Isaksen Family

Beretning

Verdens vildeste krydstogt - på tværs af generationer

En rejse til søs på tværs af generationer

Tag med Familien Isaksen på deres allerførste krydstogt. En rejse på tværs af Middelhavet med et af verdens største krydstogtsskibe, Symphony of the Seas, men også en rejse på tværs af generationer, alder, interesser og behov.

For influencer Mie Isaksen var der ingen tvivl, da hun fik muligheden for at invitere sin kæreste, sine børn og forældre med på et Royal Caribbean-krydstogt. Tværtimod. Familiebåndet hos den jyske familie er stærkt, så det er ikke første gang, at generationerne vælger hinanden til i ferierne. Og bestemt heller ikke sidste.

XL Royal Caribbean Familien Isaksen Mie
XL Royal Caribbean Familien Isaksen Children
XL Krydstogt Royal Caribbean Oasis Klassen RCI SY Symphony 18 Aerials BCN620R

Familien Isaksen er en rigtig sejlerfamilie, så livet til søs er dem ikke helt ubekendt, omend der er langt fra sommerferier i de friske, danske farvande til et krydstogt i Middelhavet på et af verdens største krydstogtsskibe, med alt hvad hjertet begærer af aktiviteter, restauranter og underholdning. Og familiens forventninger var da også tilsvarende høje til turen, fortæller Mie:

 ’Jeg har jo sejlet en del med mine bedsteforældre som barn, og vi har altid tænkt, at det kunne være sjovt at komme på havet igen sammen, så et krydstogt havde faktisk stået på ønskelisten længe. Vi havde bare aldrig fået undersøgt muligheden til bunds, og troede måske fejlagtigt, at det var lidt fint og fornemt at tage på sådan en tur. Men da muligheden så bød sig, var det en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse’.

En oplagt generationsrejse

Symphony of the Seas er vitterligt en drøm, der går I opfyldelse for de fleste familier. Med sine imponerende 18 dæk, et mekka af fremragende madoplevelser og aktiviteter nok til at underholde voksne som børn i timevis, forsvinder dagene hurtigt ombord.

Royal Caribbeans skibe er tænkt og designet både til familier med børn i alle aldre, men i høj grad også til det lidt mere modne segment, som ikke nødvendigvis gør brug af alle aktiviteterne, men blot ønsker at nyde havet, den dejlige mad og kulturoplevelserne de mange spændende destinationer, skibene anløber rundt omkring i verden. Og den kombination gør ikke blot generationsrejser mulige – men helt oplagte - og en næsten garanteret succes for alle familiemedlemmer.

Tid sammen er guld værd

’For os er det simpelthen en kæmpe gave at kunne rejse sammen med vores børn og det ene sæt bedsteforældre. Vi skal simpelthen huske at nyde tiden med hinanden, så længe vi har den, så vi prioriterer hinandens selskab ret højt. Krydstogtet med Royal Caribbean var ikke vores første rejse sammen, og det er simpelthen så hyggeligt, når vi er afsted. Dynamikken er selvfølgelig en helt anden end derhjemme - og sådan en uge under lune himmelstrøg i fuld luksus – uden tanker om praktik, dagligdag og madlavning er bare guld værd. For os alle sammen. Det kan jeg kun anbefale alle at gøre, hvis man har muligheden og lysten’, siger Mie.

XL Royal Caribbean Symphony Of The Seas Whirlpool
XL Royal Caribbean Familien Isaksen Parents Bar
XL Royal Caribbean Familien Isaksen Grandparents

Sammen – hver for sig

Med to små børn og et sæt bedsteforældre - og dermed en masse forskellige behov og ønsker der skulle tilgodeses - var der helt naturligt aktiviteter, som var oplagte at foretage sig hele familien sammen, men der også var masser af plads og mulighed for at’ trække sig lidt’, hvis behovet opstod. Og det gjorde det.

’Mine forældre tog af og til et tiltrængt pusterum i området ’The Solarium’, hvor man skulle være 18 år for at opholde sig. Der tilbragte de lidt tid af og til, slappede af – og nød havudsigten i lidt mere rolige omgivelser med pool og bar, mens vi andre gav den gas i badelandet og i de andre børneområder imens’, fortæller Mie.

Det var imidlertid ikke kun familiens ældste generation, som tilbragte tid på tomandshånd i ny og næ. Det unge forældrepar så ligeledes sit snit til en middag alene på en af de mindre specialrestauranter, som der findes flere af ombord, mens børn og bedsteforældre hyggede sig andetsteds på skibet. Et perfekt eksempel på, hvordan man på et krydstogt sagtens kan være sammen - hver for sig.

“"For os er det simpelthen en kæmpe gave at kunne rejse sammen med vores børn og det ene sæt bedsteforældre."”
Mie Isaksen
XL Royal Caribbean Symphony Of The Seas Maindiningroom
XL Royal Caribbean Symphony Of The Seas Aqua Nation
Xl RCCL Symphony Of The Seas Ultimate Abyss

Det er tilladt at være kræsen

De fleste børnefamilier kan nok relatere sig til ferier med lettere kaotiske spisescenarier, hvor man prioriterer praktik og den lette løsning fremfor den gode madoplevelse. Men det behøver man ikke på et skib med utallige gastronomiske oplevelser, som tilgodeser de flestes smagsløg. For det er nemlig helt tilladt at være kræsen på et Royal Caribbean-skib. Omend ganske svært, ifølge Mie.

’Vi var ikke så strukturerede omkring maden, hvis jeg skal være helt ærlig’, griner Mie - Vi tog det sådan lidt efter, hvad der passede ind, som man jo ofte gør på ferier. Der var jo en virkelig lækker buffet-restaurant ombord, som vi brugte til at stille den lille, hurtige sult - eller hvis vi vidste præcis, hvad vi gerne vil have. Næste dag spiste vi så måske på en à la carte-restaurant og nød maden samtidig alle seks, uden at der hele tiden var en voksen i buffeten for at hente mad til børnene.

Personligt syntes jeg, at det var den vildeste luksus bare at bestille de retter, jeg havde lyst til fra morgenmadskortet. Det var virkelig lækkert. Jeg bed også mærke i, at al maden var tilberedt på et virkelig højt niveau, uanset om man spiste i de lidt større buffet-restauranter eller besøgte de små specialrestauranter, som ikke var inkluderet i opholdet. Det var faktisk mere udvalget, som udgjorde forskellen’, bemærker Mie.

Xl RCCL Quantum Class Wonderland Restaurant
Xl RCCL Freedom Chops Grille Restaurant Food
Xl RCCL Symphony Of The Seas Vintages Wine Snack Bar

Kultursafari eller karruselture

Symphony of the Seas er unægteligt et paradis for børn og andre med hang til action og underholdning. Med pools, karruseller, boblebade, løbebane, minigolf, basketballbane, klatrevæg, rulleskøjtebane, Laser-Tag, bueskydning, pools med surfing simulatorer, volleyball og bordtennis får dagene hurtigt ben at gå på – især hvis man også har lyst til at snuse til de forskellige destinationer, skibet anløber på ruten.

’Der var flere dage, hvor vi faktisk bare blev ombord, selvom vi lå i havn – og det kan man sagtens. Børnene kunne ikke altid se pointen i at forlade skibet, som de jo bare elskede at være på, for at opleve en masse på landarrangementer, som de ikke helt kunne forholde sig til – og fordelen for de voksne var, at skibet jo næsten var helt tomt på de dage. Så det kan varmt anbefales at tænke i de baner også – og virkelig prioritere benhårdt, hvad man bruger sin kostbare tid på. Og man kan jo med fordel bare dele sig op i familien, så nogle bliver på skibet, nyder solen og de forskellige aktiviteter – mens andre går i land og får et skud kultur med i bagagen. Og så mødes man bare til middagen og deler sine oplevelser fra dagen, som er gået. Det forestiller jeg mig er ret hyggeligt’, fortæller Mie.

Det er under alle omstændigheder ikke sidste gang, at Familien Isaksen stævner fra land på et krydstogtsskib sammen. Under næste punkt på ønskesedlen står der ’Caribien’. Meget gerne med et af Royal Caribbean førsteklasses krydstogtsskibe igen. 

 

Tak til fotograf Jacob Hoffmann for billeder af familien Isaksen på krydstogt.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres krydstogt

Tal med Nyhavn Rejsers krydstogteksperter om jeres ønsker til et krydstogt. Om den komfort, stemning og de oplevelser i land, I drømmer om. Hør om jeres muligheder på det tidspunkt, I gerne vil af sted - der er meget mere end de krydstogtrejser, I kan se her.

Vores rejserådgivere kender rederier, ruter og udflugter. De kender de enkelte skibe til mindste detalje. Og de kender aktuelle tilbud!

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.