XL Canada Toronto The Anndore House Entrance
Toronto, Canada

The Anndore House

Moderne byhotel med sjæl og personlighed

Midt i hjertet af Toronto, en af verdens venligste storbyer, ligger The Anndore House. Et hyggeligt og stilfuldt boutiquehotel med rummelige værelser og suiter, en udsøgt restaurant med Middelhavsgastronomi og en lobby café, der lokker med friskbrygget kaffe og kage. Et hotel, hvor man fra første færd føler sig hjemme og klar til at gå på opdagelse i det sofistikerede Yorkville-kvarter i Downtown Toronto. 

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Sofistikeret og eksklusivt kvarter

Længe før The Anndore House blev et af Torontos mest stilfulde hoteller, var det The Anndore Hotel & Apartments, en charmerende 10-etagers murstensbygning, der fra 1950'erne og frem husede nogle af Torontos mest excentriske personligheder og lokale kendisser. Efter en fuld renovering slog hotellet dørene op i 2018 med 115 værelser og suiter og er den dag i dag et af Torontos hyggeligste og bedst placerede boutiquehoteller.

Hotellet ligger i udkanten af Downtown Toronto, blot få skridt fra Yonge Street i Yorkville-kvarteret, hvor eksklusive butikker, kaffebarer, dessertbutikker, restauranter og gallerier ligger side om side. Kunstmuseet Gardiner Museum og George Hislop Park ligger begge et stenkast fra hotellet, mens at ét af Canadas største og mest velbesøgte museer, Royal Ontario Museum, ligger ti minutters gang fra hotellet. Så her er mulighed for et rigtigt byeventyr med shopping, restauranter og kulturelle oplevelser i verdensklasse; men lige så vel mulighed for store naturoplevelser - for Toronto er også kendt som naturelskernes paradis. 

Sublimt Middelhavskøkken

Se frem til et sæsonbestemt menukort, der giver et moderne og innovativt twist på Middelhavskøkkenet. Restaurant Constantine forstår at tryllebinde smagsløg med udsøgte smagskombinationer, veltilberedte råvarer og elegante dråber fra et solidt vinkort, der inkluderer et par af de bedste klassikere såvel som de lidt nyere frugtige vine. I lobbyen serverer caféen Scarlet Door friskbrygget kaffe og kage fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Ønsker I at spise ude, kan I glæde jer til at gå på opdagelse i Yorkville-kvarterets mange skønne restauranter.

Dit hjem i hjertet af Toronto

Atmosfærefyldt og personligt. Spørger du The Anndore House, er et fantastisk hotel et sted, hvor du ville ønske at du boede, og hvor du kan være dig selv. Her findes ingen kontorlignende, hvide hotelværelser. I stedet er boutiquehotellets 104 værelser (20-29 m2) og 11 suiter (51 m2) stemningsfuldt og sanseligt indrettede med malede murstensvægge, polerede betongulve og interiør i blågrå nuancer mikset med noter af træ og læder. Et stilmæssigt krydsfelt, hvor industrielt design mødes af moderne komfort og retro designdetaljer.

Størstedelen af værelserne byder enten på store kingsize senge eller to queensize senge samt en hyggekrog med læderstole og fladskærmstv, kaffe-og tefaciliteter, minikøleskab, mørklægningsgardiner, strygejern, hårtørrer, aircondition og skønne badeværelser med rainshowerbruser og lækre toiletartikler. Alt fra lys til aircondition kan styres via The Anndore House-appen. Suiterne, der ligger på 51 m2, har desuden enten en separat spisestue eller sofagruppe. Nogle af suiterne og værelserne har udsigt over Torontos skyline.

Fylder I år under opholdet, kan der bestilles en fødselsdagspakke til værelset, der indeholder pynt til ophæng, en flaske bobler og en fødselsdagskage. Tal med os om jeres behov og ønsker. 

Selvforkælelse i barbershop

Trænger hår og skæg til en trimning, kan mænd helt unikt bookes ind til lidt hår-og-skægpleje i hotellets lille barbershop, The Crow’s Nest barber shop.

Paradis for naturelskere

Toronto er ikke blot en spændende storby, men den er også det ideelle springbræt til storslåede naturoplevelser i staten Ontarios mere end 500 nationalparker. Det verdensberømte Niagara Falls ligger to timers kørsel fra byen. Men Toronto by og havn kan også nydes fra søsiden i et træskib eller i kajak. Tal med os, vi sørger for at booke jer de bedste guidede naturoplevelser.

Xl Canada Toronto View Of Toronto Cityscape From Central Island
Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Canada

Alt på denne rejse til Canada kan skræddersyes ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.