
The Cove Lakeside Resort
Vingårde og vandreture
Skove, vinmarker og landbrug
The Cove Lakeside Resort ligger i den frodige Okanagan Valley med skove og vingårde i ryggen og en perfekt placering lige ned til Okanagan Lake. Okanagan Valley er kendt som et af Canadas mest eksklusive vindistrikter, og gastronomi og vin kommer helt automatisk i højsædet her i det rige landbrugsland.
Smagsprøver og historier
De lokale farmere byder gerne besøgende velkommen med smagsprøver og rige fortællinger. På nabofarmen kan I gå på opdagelse i nøddelundene og opleve høstmarkedet, hvis I kommer i sæsonen. På den anden side finder I Westside Farm Loop, et kollektiv af lokale landbrug og plantager, hvor I kan prøvesmage og købe lokale råvarer. Og vingårdene er gavmildt strøet ud over skråningerne.



Faciliteter og services
Balkon og søudsigt
Suiterne på The Cove Lakeside Resort har store vinduespartier ud mod Lake Okanagan eller Okanagan Valley, og udsigten over den blå sø og de bakkede bjerge på den anden side er uforstyrret og formidabel. I har god plads med separat soveværelse og et opholdsrum med sovesofa og tekøkken samt egen balkon.
Har I brug fore endnu mere plads, kan I også opgradere til en suite med to eller tre soveværelser.
Sportsaktiviteter til lands og vands
Landskabet omkring The Cove Lakeside Resort indbyder til spontane cykle- og vandreture, både i de bløde bakker, rundt om Lake Okanagan og i skovene bag ved. I har to fortrinlige golfbaner tæt på, og I kan lege en kano eller kajak og sejle ud på søen.
Skræddersyet rejse til Canada
Alt på denne rejse til Canada kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.
Ønsker I at høre mere om dette hotel?
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed.