Et resort der inviterer udsigten ind
Velkommen til et uspoleret tropisk paradis. Saint Lucia er meget lidt turistet, så øen har bevaret sin oprindelige charme og autentiske caribiske kultur, hvor naturen danner rammerne for en idyllisk ferie.
På Anse Chastanet bor I ud til St. Lucias frodige sydvestkyst med udsigt til tvillingebjergene, Grand og Petit Piton og hele to caribiske strande, Anse Chastanet og Anse Mamin. Resortets i alt 49 suiter og villaer spreder sig gennem et stort naturskønt areal - fra toppen af en frodig bakketop ned til tropehaverne langs strandbredden.
Suiterne er individuelt indrettet i caribisk stil med snedkermøbler af lokale træsorter og designet af arkitekt og hotelejer Nick Troubetzkoy, hvor udsigten til de grønne landskaber, Det Caribiske Hav eller Pitonbjergene udgør suiternes fjerde væg. Men bare rolig, grundet suiternes dybde, vil det hverken blæse eller regne ind, men til gengæld kan I nyde en behagelig temperatur og fuld panoramaudsigt døgnet rundt. Suiternes romantiske himmelsenge er desuden udstyret med moskitonet, som sikrer nattesøvnens fred.
Vi anbefaler:
Piton Suiten på 74 m2 har et stort terrasseområde med egen pool med spektakulær udsigt over Pitonbjergene og Det Caribiske Hav - et perfekt valg til par. Suiten er smukt indrettet med et lyst soveværelse med en kingsize-seng og walk-in-closet, en stor stue og badeværelse med en "His and Hers"-rainshowerbruser. Suiten rengøres to gange dagligt og er udstyret med køleskab, te, kaffe - og espressomaskine, værdiskab, wi-fi, badekåber, hårtørrer, Molton Brown-badeartikler. Bemærk, at resortet er relativt teknologifrit, hvilket betyder, at der er fri wi-fi, men ingen Smart-TV i suiten. Rejser I flere sammen, kan suiten forbindes med et ekstra soveværelse og badeværelse.