XL Caribbean St. Lucia Jade Mountain Infinity Pool Champagne Sunset

Ultimativ luksus i Caribien

Ultimativ luksus i Caribien

9 dage fra 40.500 kr.

Kontakt Søren

Tlf. 33 320 320

På St. Lucia med verdens bedste udsigt

Unik og luksuriøs privat suite på Jade Mountain 5* med egen infinity pool. Jeres romantiske suite har kun tre vægge. Den fjerde væg er helt åben med udsigt til havet og Pitonvulkanerne på St. Lucia.

Uovertruffen udsigt og arkitektur

Der findes ingen hoteller i verden, der kan måle sig med Jade Mountain på St. Lucia. Her går arkitektur, natur, romantik og luksus vitterligt op i en højere enhed.

Ikke bare er St. Lucia Caribiens smukkeste ø, men Jade Mountain overgår naturens egne kreationer i kraft af en visionær, nyskabende hotelkonstruktion, der trodser jeres vildeste fantasi.

Glæd jer til

  • Et af verdens mest romantiske hoteller
  • St. Lucia – Caribiens smukkeste ø
  • Luksuriøs suite med udsigt til hav, bjerge og himmel
  • Enestående arkitektur, gastronomi og spa
Det kan i se frem til

Opelevelserne står i kø

Jade Mountain – banebrydende design

Søger I noget langt ud over det sædvanlige, er Jade Mountain lige sagen. Dette fantastiske mesterværk er en unik fusion af banebrydende arkitektur, uforlignelig naturgiven beliggenhed og ypperlig luksus.

Der findes intet andet hotel i verden, som bare ligner dette hotel, der i den grad er fornyende på talrige fronter.

Jade Mountain står som en smuk, rå knejsende monolit på kanten af en stejl bjergside med lange gangbroer i marmor og tropisk træ, himmelstræbende stensøjler og fabelagtig udsigt mod St. Lucias vartegn, de betagende Pitonvulkaner.

Med færdiggørelsen af Jade Mountain er en drøm gået i opfyldelse for ejeren Nick Troubetzkoy. Hans arkitektoniske visioner er udlevet – i fuld harmoni med den omkringliggende caribiske natur. Miljø, bæredygtighed og økologi indgår som en fast del af den daglige drift, og prioriteres særdeles højt.

Afstressende forkælelse

For at sikre maksimal ro og afstressning er her tekno-frit, så I må undvære tv, radio og telefon. Men roomservice står på spring 24 timer i døgnet med alt hvad hjertet begærer. Der findes fire sanctuary kategorier: Sun, Moon og Star, der alle har infinity pool, og Sky der er uden pool.

På toppen af den fantastiske bygning finder I en terrasse, hvor I kan nyde solnedgangen med 360 graders vue over øen og Det Caribiske Hav.

Økologisk gastronomi og velvære

I Jade Mountain Club kan I indtage gastronomiske måltider og drikkevarer ligeledes med udsigt til Pitonerne.

Da dagsordenen naturligvis står på forkælelse, livsnydelse og velvære tilbydes der alskens spabehandlinger både i jeres suite eller det indbydende "Elysium Spa". Jade Mountain positionerer sig således blandt verdens førende og mest unikke hoteller, så I er garanteret en oplevelse for livet her.

Nick Troubetzkoy ejer desuden det eksklusive hotel Anse Chastanet Resort 4*, som ligger i umiddelbar tilknytning til Jade Mountain. Her er I velkommen til at benytte restauranter, strande og øvrige faciliteter.

Jeres suite på Jade Mountain

Som udtryk for hotellets kompromisløse koncept og tårnhøje ambitioner, indkvarteres I i en overdådig suite med privat infinity pool og vidunderlig, luksuriøs indretning.

Hver suite er fra 130-185 m2, der er fem meter til loftet, et udsøgt møblement – og kun tre vægge!

Soveafdeling, opholdsstue og pool flyder sammen og udgør en fantastisk platform, som sad I på en svævende scene, hvorfra I kan skue ud over Det Caribiske Hav og de smukke vulkaner, I aldrig bliver trætte af at kigge på.

Frit udsyn og 100 % privatliv

Den fjerde væg er således undladt, men pga. den geniale konstruktion og suiternes dybde, bliver I hverken generet af regn eller blæst, tværtimod hersker der døgnet igennem en behagelig temperatur.

Og et hyggeligt moskitonet over den romantiske himmelseng sikrer, at der ingen gener er fra uønskede natlige gæster.

Hver suite er forskelligt indrettet. Møbelvalg og de selvlysende farverige kakler, der er anvendt i poolen er unikke, og findes ikke magen til andre steder.

XL Caribbean St. Lucia Jade Mountain View
XL Caribbean St. Lucia Jade Mountain Room With Infinity Pool And View
XL Caribbean St. Lucia Panoramic View On Seashore In Soufriere
Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Flyrejse København – St. Lucia t/r
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 7 nætter i Sky Jacuzzi Suite på Jade Mountain 5* inkl. morgenmad (i perioden 20. december - 3. januar er priserne dog inkl. halvpension)
Pris per person ved 2 voksne
Ultimativ luksus i Caribien
RejseperiodeDobbeltEnkelt
09.07.22 ‑ 25.10.2240.000‑46.00067.000‑79.000
26.10.22 ‑ 15.12.2248.000‑50.00084.000‑86.000
16.12.22 ‑ 01.01.2369.000‑76.000123.000‑129.000
02.01.23 ‑ 15.04.2359.000‑62.000105.000‑108.000
16.04.23 ‑ 14.07.2347.000‑52.00082.000‑90.000
15.07.23 ‑ 25.10.2342.000‑48.00070.000‑83.000
26.10.23 ‑ 13.11.2351.000‑53.00089.000‑91.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Transport mellem lufthavnen og Jade Mountain på St. Lucia (taxi koster ca. 75 USD)

Bemærk

  • Afrejse fra dansk provins muligt mod tillæg
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer din rejse til Caribien

Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Caribien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.