XL Costa Rica Nayara Gardens Pool8
Arenal, Costa Rica

Nayara Gardens

Fortryllende boutique-lodge ved foden af Arenal

Arenal-vulkanen kan føles som et nærmest mytisk sted, der er som taget ud af Jurassic Park eller Avatar-filmene. En verden for sig. Fyldt med eventyr og ukendte væsener. Og herude, i skovens dybe skjul, finder I Nayara Gardens. 50 luksuriøse casitas og villaer. Mudderbad og spa. Sushi og sydamerikansk fusion. Vinbar og  vilde naturoplevelser lige uden for døren. Og sidst på aftenen, når mørket har omsluttet det hele, kan I glide ned i jeres private plunge pool med en night cap, lukke øjnene og lytte til cikadernes sang under den store vulkan... 

 

 

 

Tre søstre i skyggen af vulkanen...

Nayara Gardens ligger spredt mellem tropehaver, termiske pools og regnskov med en udsigt til Arenal-vulkanen, som I aldrig helt vænner jer til. De rummelige og fredfyldte casitas gør lodgen oplagt til både par og familier. Nayara Gardens ligger samtidig ved siden af to søsterhoteller, Nayara Springs og Nayara Tented Camp - så I skal forestille jer et større område i regnskoven, i flere niveaer på bakkerne, hvor I har adgang til alle faciliteter og restauranter på tværs af de tre hoteller. 

Vær opmærksom på at søsterhotellet Nayara Springs er et adults only hotel.

XL Costa Rica Nayara Gardens Pool1
XL Costa Rica Nayara Gardens Hiking
XL Costa Rica Nayara Gardens Asia Luna

Privat. Elegant. Intimt

Tropisk chic i skyggen af Arenal

Hvis I spørger os, er Nayara Gardens, sammen med sine to søsterhoteller, den smukkeste og mest komplette base, I finder i Arenal-området. De tre hoteller ligger ved siden af hinanden, så I kan bevæge jer frit med mellem alle faciliteter og restauranter - til fods eller i en af lodgens golf buggys. Men lad os kort rette blikket mod Nayara Gardens: 50 fredfyldte casitas og poolvillaer, der gemmer sig mellem den tætte regnskov og vidunderlige tropehaver - med masser af privatliv, der gør dem perfekt til både romantiske getaways og familierejser med børn i alle aldre.  

Alt sammen skabt i en smagfuld balance mellem det naturtro, det enkle, det legende og det luksuriøse. Lodgens stil kan bedst beskrives som en form for tropisk chic, hvor farverige tapeter, jordnære toner og naturlige materialer på én gang lukker jer ind i regnskoven- - og samtidig giver hele oplevelsen et moderne, kreativt og opløftende vingeslag.

Læg dertil den nærmest uvirkelige udsigt over Arenal-vulkanen. Den følger jer alle steder på lodgen. For ikke at nævne alt fra dovendyr, tukaner, kolibrier og ara-papegøjer lige uden for døren. Foruden et væld af action-eventyr og naturoplevelser i og omkring nationalparken, der omgiver Arenal-vulkanen.

Tilbage på lodgen kan I bl.a. glæde jer til  infinity pool med swim-up bar, børnepool - og jeres helt egen plunge pool hjemme på terrassen. Spaen og restauranterne hører også til de ypperste i denne del af Costa Rica, men alt det vender vi tilbage til.

 

 

Moderne fusionskøkken, seafood, sushi og vinbar

Der er langt op til toppen af Arenal-vulkanen fra jeres lodge, men det kulinariske niveau er tæt på at befinde sig i samme luftlag. 

La Terraza Del Arenal inviterer til latinamerikansk al fresco med fortryllende udsigt over vulkanen - forestil jer alt fra ceviche og grillet seafood til lokale short ribs og en ægte, costaricansk casado.  

Asia - Luna byder på et fortrinligt, asiatisk-latinamerikansk fusionskøkken med kreative fortolkninger af japanske klassikere som sushi, og robata, ligesom I også kan glæde jer til thai-inspirerede wok-retter med sæsonens, lokale råvarer. 

Nostalgia Win Bar er lodgens smukke vin- og tapasbar, der også tilbyder smagsmenuer ledsaget af et imponerende udvalg af særligt latinamerikanske vine, mens Bar Azul, som ligger i La Terraza, sætter den perfekte, tropiske barscene for huset signaturcocktails og internationale klassikere.

Faciliteter og services

Arenals regnskove, landskaber og dyreliv er et kapitel for sig. Glæd jer til bl.a. vandreture, rideture, hængebroer, ziplining, varme kilder, fuglesafari og intime naturudflugter med lodgens kyndige, lokale guider. Tilbage på Nayara Gardens kan I bl.a. dyrke yoga og lægge krop til en spaens mange behandlinger, der f.eks. tæller skønhedsterapier med lokal, vulkansk mudder. Her en kort oversigt over lodgens faciliteter:

  • 2 swimmingpools (stor infinity-pool med swim-up bar + separat børnepool)
  • Private plunge pools i jeres villa og flere termiske pools i området
  • 2 restauranter + bar
  • Fitnesscenter
  • Børnefaciliteter (børnepool og legeplads)
  • Spa og yoga-pavillon
  • Concierge-service og roomservice
  • Gratis Wi-Fi på hele resortet
  • Butik og souvenirshop

Husk, at I også har adgang til søsterhotellet Nayara Tented Camp samt Nayara Springs, sidstnævnte er adults only og kun for jer, der rejser som par.

Eventyrlige casitas og villaer med plunge pool

Nayara Gardens har 50 casitas (97 m2) og poolvillaer (106 m2), alle med privat terrasse og teermiske plunge pools, udendørs rain shower, Wi-Fi, aircondition, minibar og separat badeværelse.

  • Arenal Pool Casitas er  rummelige, stilfulde og hyggeligt indrettede med en varm, tropisk stemning. De har en afskærmet, privar terrasse og en opvarmet plunge pool med vand fra vulkanens varme kilder. Perfekte til par eller små familier, der ønsker intimitet og privatliv i fredfyldte omgivelser.
  • Rainforest Pool Villas er større med et ottekantet design, der lukker lys ind fra alle sider og samtidig er omkranset af en terrasse. Her får I lidt mere plads med større opholdsarealer og en større privat plunge pool - foruden en endnu højere grad af privatliv og en lidt mere eksklusiv oplevelse.

Hør mere om de to kategorier hos jeres rejserådgiver, så finder vi den værelseskategori, der passer bedst til jer - uanset, om I rejser som familie, vennegruppe eller par.

 

XL Costa Rica Nayara Gardens View1

Hvad er det bedste rejsetidspunkt

Den bedste sæson for rejser til Arenal er november til maj, men tal mere med jeres rejserådgiver, da de forskellige årstider alle har deres fordele og ulemper. 

Arenal Nayara ligger 10 km (cirka 15 minutter) fra byen La Fortuna de San Carlos, tæt på Arenal Volcano National Park i det nordlige Costa Rica.

Hvor ligger Nayara Gardens?

Lodgen ligger 2,5 time til 3 timers kørsel fra Juan Santamaria Lufthavn i hovedstaden San José, men rejsetiden til lodgen afhænger selvfølgelig af, hvor I landet, i kommer fra - og om I vælger at køre eller tage indenrigsfly. Alt det vil jeres rejserådgiver vende med jer - og sørge for at arrangere - så I får præcis den rejse, som passer til netop jer. 

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Costa Rica

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Costa Rica. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Costa Rica ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Costa Rica Corcovado National Park Beach
Costa Rica, Mellemamerika

Glæd jer til

Costa Ricas mest unikke oplevelser i én rejse

Bungalows, rafting og eco-luksus på Pacuare Lodge

Corcovado-regnskoven og Lapa Rios Lodge på Osa-halvøen

Varme kilder ved Arenal-vulkanen og boutique-stemning ved Stillehavet

Private transfers og indenrigsfly med storslåede udsigter

Ønsker I at høre mere om dette hotel?

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed.

Hvor mange skal I afsted?
Kontakt information
Har du rejst med Nyhavn Rejser før?
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve, artikler, tilbud, events, konkurrencer, gratis billetter samt inspiration til rejser og oplevelser fra Nyhavn Rejser via e-mail, sms og sociale media. Jeg giver desuden tilladelse til, at Nyhavn Rejser må henvende sig om udvidelse af mit samtykke, og at analyse pixels, som anvendes for at forbedre oplevelsen af vores kommunikation. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding ved at klikke på ”Afmeld nyhedsbrev” nederst i nyhedsbrevet – eller ved at kontakte Nyhavn Rejsers kundeservice. Mine personoplysninger må opbevares og anvendes, som beskrevet her.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.