Behageligt hotel i udkanten af San José
Xandari Resort & Spa ligger smukt på en tidligere kaffeplantage i Costa Ricas Central Valley, blot 25 minutter fra San José og lidt kortere til lufthavnen. Resortet er omgivet af cirka 16 hektar tropehaver og frugtplantager med et 4 km. stort stisystem, hvor I kan strække benene efter flyrejsen til Costa Rica.
For Xandari Resort & Spa er mest af alt et lufthavnshotel, som vi bruger til sene ankomster, afrejse og indenrigsflyvninger i Costa Rica. Til det formål er hotellet til gengæld tæt på ideelt.
Det ligger tilpas langt fra byen og lufthavnen til at I roligt kan lande overnpå jeres rejse - eller samle tankerne og gøre klar til næste runde af jeres eventyr. Udsigterne over Central Valley er fantastiske og stemningen er både charmerende, farverig og helt afslappet.
I kan naturligvis også kombinere overnatninger på Xandari med udflugter til bl.a. nærliggende vulkaner, kaffeplantager og selveste San José. Det egner hoteller sig fint til. Her bor I nemlig midt i Costa Ricas Central Valley, der er hjem for to tredjedel af landets indbyggere, så der er rigeligt at opleve.