Xl Dubai Desert Hot Air Balloon Tour Aerial
Oplevelse i Dubai

Oplev Dubais ørken fra en luftballon

Stig til vejrs i solopgangens skær og nyd gourmet morgenmad

Jeres Dubai-rejse når helt nye højder, når I stiger til vejrs i en luftballon over den rå ørken i solopgangens skær. Tilbage på landjorden kan I glæde jer til gourmet morgenmad, men turen er ikke slut endnu…

1200 meter over ørkenen

Det er endnu mørkt, når I bliver hentet på jeres hotel i Dubai og sætter kurs mod Dubai Desert Conservation Centre. Vel fremme titter daggryet frem, og jeres luftballon ligger klar i ørkensandet som det eneste farverige element i miles omkreds. I får en sikkerhedsbriefing og følger, hvordan den store ballon fyldes med varm luft fra brænderen.

I tager plads i kurven og svæver op, op, op. Fra 1200 meters højde får I en uforglemmelig udsigt over ørkenlandskabet, mens solen står op bag Hajjar-bjergene i det fjerne. I svæver over sandklitter og grønne oaser og spotter i ny og næ en flok oryxer, gazeller eller kameler.

Selskab af en falk

Oppe i luften venter endnu en oplevelse. I har nemlig selskab af en falkoner, som sender en falk afsted fra ballonen. I har måske set et falkeshow fra jorden, men det er intet sammenlignet med at se falken svæve vægtløst af sted i luften, over og under ballonen på jagt efter sit bytte.

Xl Dubai Desert Hot Air Balloon Tour Flying Falcon
Xl Dubai Desert Hot Air Balloon Tour Gourmet Breakfast
Xl Dubai Desert Hot Air Balloon Tour Land Rovers

Kaviar og eggs Benedict til morgenmad

Ja, overskriften siger det hele. Når I atter står med sand mellem fødderne, venter en udsøgt gourmet morgenmad på jer i en beduinlejr. Der er kaviar, eggs Benedict, håndskåret laks, kolde forfriskninger og andre lækkerier på menuen. Hvilken bedre måde at fordøje morgenens tur i luftballon på?

Men oplevelsen er slet ikke slut endnu. Bagefter bliver I hentet i en vintagejeep fra 1950’erne, som tager jer med på en sjov køretur gennem ørkenen, der gør jer klogere på flora og fauna.

Værd at vide - og den ultimate oplevelse

I har ikke rejst i Arabiens land, før I har smagt en saftig kamelburger! Og den skal naturligvis serveres det helt rigtige sted! Turen går derfor til en restaurant, som ifølge de lokale serverer byens bedste burger med kamelkød. 

Selv om kamelburgeren virkelig er en lækker smagsoplevelse, anbefaler vi, at I gemmer lidt appetit til senere. I skal nemlig både smage en skøn lemon-mint juice og de vinbladsomsvøbte dolmades, før turen afsluttes med et spændende besøg på Dubais lokale kaffemuseum. Findes der et mere oplagt sted at nyde en stærk kop tyrkisk kaffe?

Vil I have et større ørken-eventyr?

Vil I have den ultimative ørkenoplevelse, kan I blive kørt ud til beduinlejren aftenen før. Her nyder I aftenens måltid, har mulighed for at se falkeshow og ride på kameler, før I går til køjs i et komfortabelt beduintelt (med fælles bad/toilet). Og vågner under stjernerne i de tidligere morgentimer, klar til at stige til vejrs i en luftballonen sammen med solopgangen. Inklusiv gourmet morgenmad og safari i vintage jeep. Ring og hør os om priser og muligheder.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Dubai

Alt på denne rejse til Dubai kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Dubai.

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.