• Mød de lokale i Dubais gader
  • Dubai Marina Metro Station er et imponerende syn
  • Abra både i Dubai Creek
  • Butik i Dubais berømte guldsouk

Privat byrundtur i konstrasternes Dubai

Arkitektur, storbyliv og historie fra Jumeirah Beach til Dubai Creek

Burj al Arab i Dubai set fra oven
Læs mere

Futuristisk arkitektur og dybfølte traditioner. Dubai er om noget kontrasternes by. Denne private dagstur tager jer fra det nyeste Dubai med Palmen og Burj Al Arab til det ældste Dubai med guldsouken og Dubai Creek. I skal også på sejltur fra Dubai Marina og en tur op i verdens højeste bygning, Burj Khalifa.

Mød gammel og ny kultur i Dubai

Den transformerede ørkenstat

Når I ser ud over Dubais motorveje og skyskrabere, er det svært at begribe, at området indtil for få år siden ikke var andet end gold ørken og et lille havneområde centreret omkring Dubai Creek. Hæsblæsende er ikke et tilstrækkeligt et ord til at beskrive den udvikling, der har foregået i Dubai, og som stadig foregår.

Men i sit hjerte er Dubai stadig en beduinby, og under de flashy facader og bag de internationale billboards lever generationers nedarvede traditioner videre i bedste velgående.

Dubai har mange skønne parkerTradition og fornyelse

Kombinationen af tradition og fornyelse, der for begges vedkommende kan opleves i yderste potens i Dubai, er noget af det, der gør byen så fascinerende. Den bedste måde at opleve det på er på en guidet byrundtur, hvor I kommer rundt til både det gamle og nye Dubai og ser den ufattelige forvandling på nærmeste hold.

The Palm Islands, DubaiPalm Jumeirah

Dagen starter på verdens største menneskeskabte ø, Palm Jumeirah - eller slet og ret "Palmen" - ud for Jumeirah Beach. Palmen var et af de første tiltag, man gjorde for at udvide Dubais begrænsede kyststrækning og derved skabe plads til en lang række ekstravagante strandresorts og private luksusvillaer. Senere er flere andre ø-projekter kommet til, men Palmen er stadig et lysende eksempel på emiratiernes kreativitet og enorme ambitionsniveau.

DubaiDubai Marina

Fra Palmen fortsætter I til Dubai Marina, en 3 km lang, kunstig kanal omkranset af højhuse og villaer. Her skal I på en 20 minutters sejltur og opleve Dubais skylinefra søsiden. Bagefter kører I en tur forbi Burj Al Arab, i folkemunde kendt som "verdens eneste syvstjernede hotel".

Udsigt fra Burj Khalifa ned mod verdens største springvand og Dubai byBurj Khalifa

Jeres sidste stop i det moderne Dubai er Burj Khalifa, der med sine 829,8 m er verdens højeste bygning. Her tager I elevatoren i susende fart til observationsdække At The Top på 125. etage. Fra 456 m højde får I det fulde overblik over både det gamle og det nye Dubai.

Moske i DubaiDet historiske Dubai

Nu er tiden kommet til at dykke ned i Dubais fortid. I skal bl.a. se Dubais ældste moské og Zabeel-paladset, hvor sheikhen bor med sin familie. Herefter skal I besøge Dubai Museum, der er indrettet i byens ældste eksisterende bygning, et militærfort fra 1700-tallet. Gennem dioramaer, historiske fotos og arkæologiske fund illustrerer museet Dubais udvikling gennem de seneste 5.000 år.

Abra både i Dubai CreekDubai Creek

Den naturlige kanal Dubai Creek spillede en afgørende rolle for beduinernes bosættelse i området. Her kunne nemlig fiskes perler i kanalen, og perlefiskeri vedblev med at være en vigtig indtægtskilde indtil opdagelsen af olie i 1960'erne. I de snævre gader omkring Dubai Creek fornemmer I for alvor Dubais mellemøstlige kulturarv, og I får lov at krydse kanalen i en traditionel abra-båd, som de lokale har anvendt i kanalen i generationer.

Oplev det verdensberømte marked "Gold Souk" i DubaiDubais souk

På den anden side af kanalen venter jer en helt særlig oplevelse: Dubais souk. Her kan I shoppe alt fra klipklappere til krydderier. Et stort område udgøres af Dubais berømte guldsouk, hvor guldsmykker og ædelstene sælges i alle former og farver. Jeres private guide følger med jer gennem souken og fortæller om de forskellige varers oprindelse undervejs.

Tag på dinner cruise om bord på en dhow, som er en traditionel, arabisk sejlbådAfslut med middag til søs

Fra souken går turen tilbage til jeres hotel. Men I kan også vælge at fuldende dagen med et dinnercruise i traditionel dhow. Tal med rejserådgiver, så tilpasser vi dagens program ud fra jeres ønsker.

Kim Carlsson

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.