Tæt på lokalliv og dagligdag i Polynesien
Villa Ixora ligger på Raiateas østkyst i udkanten af øens hovedby Uturoa. Det er en rigtig dejlig placering, som giver mulighed for at nyde byen i løbet dagen og opleve det lokale liv samtidig med, at I bor i rolige og hjemlige omgivelser ved en lille og stille bugt.
Uturoa har knap 4000 indbyggere og i byens midte, finder I flere butikker, cafeer, restauranter og en hyggelig havn med fiskebåde, lystsejlere og både der sejler til naboøen Taha’a. Ved siden af havnen, kan I hver dag opleve byens hyggelige marked, hvor de handlende sælger fisk, frugt, grønt og lokalt håndværk fra den tidlige morgenstund.
På Villa Ixora kan I også låne cykler og havkajakker, så I kan udforske øen, tage på eventyr i bl.a. Tepua-bugten og sejle ud til de kridhvide strande på den lille ø Ofetaro. Pensionatet arrangerer også en række heldagsudflugter, hvor I kan udforske Raiatea eller en sejltur til Raiateas søsterø Taha’a, der også kaldes for Vaniljeøen – her produceres godt 70 procent af al vanilje i Fransk Polynesien