Xl French Polynesia Marquesas Islands Nuku Hiva Rocks Photo Phillip Bacceht
Oplevelse i Fransk Polynesien

Udflugter på Nuku Hiva, Marquesas i Fransk Polynesien

Vandreture, sejlture og ture i 4wd. Frit valg!

Når I rejser til Nuku Hiva i øgruppen Marquesas i Fransk Polynesien med Nyhavn Rejser, har I adgang til et stort udflugtsprogram. Se jeres muligheder og vælg selv, når I er derude.

Oplev Nuku Hivas betagende natur på en række udflugter – halvdags og heldags, til lands og til vands, i travesko og i firhjulstrækker. Det er helt op til jer, og I vælger selv derude alt efter dagsformen. 

Bemærk, at enkelte af turene komme samme steder, så de bør ikke kombineres, med mindre I meget gerne vil tilbage til samme smukke sted. Husk solcreme og solhat og gerne en flaske vand. Solen kan bage i Marquesas øgruppen.

Det kan i vælge imellem

Udflugter

Guidet rundtur i Taiohae - halvdagstur

I bliver kørt til Taiohae, der er hovedbyen på Nuku Hiva, og får her en guidet rundtur i byen. Oplev katedralen Notre Dame, der meget typisk blev bygget i 1973 på en gammel polynesisk ceremoniplads. Kirken rummer bl.a. mange træarbejder skabt af lokale kunstnere. I ser også flere arkæologiske steder og stadig eksisterende ceremonipladser og får på denne måde spændende indsigt i den lokale kultur.

Udforsk Hatiheu-dalen - heldagstur med frokost

På nordkysten af Nuku Hiva ligger den smukke dal Hatiheu. I udforsker den i 4WD og oplever undervejs spektakulære udsigter over Taiohae-bugten og Taipivai-dalen, der huser en af de største kokosplantager i Fransk Polynesien.  Her boede Herman Melville, forfatter af Moby Dick and Taïpi. 

I løbet af dagen kommer I forbi mange arkæologiske levn fra den tidlige polynesiske kultur. Et af dem er Hikokua, der er flot restaureret med mange fascinerende skulpturer. Jeres guide vil fortælle om kulturen, traditioner og ceremonier. Der er inkluderet frokost på en restaurant. 

Vandretur i Hakaui-dalen - heldagstur med frokost

I den sydvestlige del af Nuku Hiva ligger Hakaui-dalen, som man kun kan komme til med båd. I vandrer 2 timer gennem landsbyen Hakaui og op langs floden i tæt vegetation, som pludselig åbner sig med fantastisk udsigt ved Hakaui-vandfaldet. På vejen passerer I gamle bopladser, gravpladser og gudefigurer. I nyder en picnic i dalen og tilbage ved vandet igen kan I tage en dukkert i Hakatea-bugten.

Vandretur ved Tehaatiki - halvdagstur

I kommer på en smuk vandretur på de stejle bjergskråninger ved Tehaatiki, uden at turen i sig selv er svær. På vejen nyder I en flot udsigt over Taihaoe-krateret. Her er et rigt fugleliv, og I kan også hilse på de lokale vilde geder. 

Sejltur i Hakatea-bugten - halvdagstur

I sejler i Hakatea-bugten på den sydlige kyst af Nuku Hiva. I land kan I spadsere en hyggelig tur til landsbyen Hakaui og langs den hvide strand. Når I står med tæerne i sandet og får lyst til en svømmetur, er der kun én ting at sige til det: Gør det! Kombiner ikke denne tur med vandreturen i Hakaui-dalen. De kommer samme steder. 

I hjertet af Taipivaï-dalen - halvdagstur

Guidet 4WD-tur i Taipivaï-dalen, der er den vigtigste og mest frodige dal på Nuku Hiva. I nyder den fantastiske udsigt fra bjerget Col de Muake og passerer et vandfald, som inspirerede Herman Melville til at skrive novellen Taïpi. I går en tur til en kokosplantage til en historisk plads med bl.a. gamle stenskulpturer. I landsbyen Taïpivai kan I nyde lokalt kunsthåndværk, før I udforsker pittoreske Hooumi. Kombiner ikke denne udflugt med heldagsturen til Hatiheu-dalen. De kommer samme steder. 

Vandretur til Anaho Bay - heldagstur

Oplev den fredfyldte bugt Anaho. En køretur i 4WD bringer jer til spektakulære udsigter. I vandrer herefter gennem skoven en time ad en rute, der kan give lidt sved på panden. I et pas er der panoramaudsigt over bugterne Anaho og Hatiheu, før I begiver jer ned til stranden, hvor der er picninc og badning. Senere går I samme vej tilbage. Dagen igennem passerer I også flere arkæologiske levn fra den tidlige polynesiske kultur.

Xl French Polynesia Marquesas Islands Nuku Hiva Notre Dame Cathedral Photo Gregoire Le Bacon
Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl French Polynesia Marquesas Islands Hiva Oa Puamau Statue Tiki Takaii Photo Michel Aubert
Bora Bora, Fransk Polynesien, Stillehavet

Gauguins Marquesas og Huahines lagune

17 dage fra

65.000 kr.

Glæd jer til

Markeder og polynesisk byliv på Tahiti

Gauguins Marquesas-øer med storslået natur og autentisk kultur

Mange inkluderede udflugter efter jeres valg

Bungalow ud til den turkise lagune på Huahine

Snorkeludflugt i lagunen

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Fransk Polynesien

Alt på denne rejse til Fransk Polynesien kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Fransk Polynesien.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.