Nuku Hiva og Hiva Oa i Marquesas-øerne
Marquesas-øerne er en isoleret verden langt ude i Stillehavet. I besøger øerne Nuku Hiva og Hiva Oa, hvor I bor på afslappede bungalowhoteller.
Marquesas inviterer til fantastiske vandreture, sejlture, rideture og udflugter i 4WD. Her er kæmpe vandfald, kløfter, tæt skov og hist og her sorte eller hvide strande. Samtidig er kulturen autentisk og levende på Marquesas med mange arkæologiske fund. I har et helt katalog af udflugter at vælge mellem begge steder.