Sejl mellem isbjerge, spejd efter hvaler og oplev isen kælve
Nogle oplevelser gør indtryk for livet. De giver nyt perspektiv, bevæger sindet, sætter tankerne fri og lader for en stund alle brikkerne falde på plads. Sådan en oplevelse er Eqi-gletsjeren i Diskobugten.
Overvældende, ærefrygtindgydende og uforglemmelig. Superlativerne står gerne i kø, når folk skal forsøge at forklare, hvordan det er at sejle langs Eqi-gletsjerens fem kilometer lange bræ.
At mærke den totale stilhed langs Grønlands forrevne isfjelde og klippekyster. At finde vej mellem monumentale isbjerge og spejde efter hvaler, som kan dukke op når som helst. Og at øjne Eqi-gletsjerens enorme bræ rejse sig majestætisk over ishavet for første gang. Det er Grønlands storhed fra sin mest imponerende side – og det er ganske enkelt ubeskriveligt.
Oplev isen kælve fra Grønlands mest livlige gletsjer
Eqi-gletsjeren er Grønlands mest aktive gletsjer og chancen for at opleve isen kælve her er mere end almindelig stor. Og der findes næppe en mere dramatisk og rørende naturoplevelse, end at høre isen knirke og lyden vokser til en rungende eksplosion, når de enorme mængder energi og luftbobler frigives under pres fra gletsjerens isstrøm. Det er helt vildt. Og bagefter kun stilhed. Den totale stilhed.
Heldagstur med dyreliv, frokost og tid til fordybelse
På denne sejltur, stævner I ud fra Ilulissat og sætter kurs mod Eqi-gletsjeren, der løber ud i fjorden cirka 80 km nord for byen. På vej op langs Vestgrønlands vidunderlige kystlandskaber, sejler I bl.a. forbi Bredebugt, bygden Oqaatsut og fjordsystemet Pakitsoq, hvor chancerne for at se hvaler og sæler er ganske gode!
Sejlturen fortsætter derefter op til Ataa Sund med dens høje fjelde, fugleliv og vandfald, inden I når frem til Eqi, hvor I ligger i cirka to timer tæt på bræen for at opleve isen kælve, mens I også nyder en god frokost ombord. Sejlturen foregår i et issikret skib med privat guide. Hør mere med jeres rejserådgiver.
Alt på denne rejse til Grønland kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Grønland.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.