Xl India Agra The Oberoi Amarvilas View Taj Mahal Pool Garden
Agra, Indien

The Oberoi Amarvilas

Med uforlignelig udsigt til vidunderet Taj Mahal

Overdådig luksus

Hvis Taj Mahal er den perfekte diamant i Indiens overdådige krone – og det er den – så er The Oberoi Amarvilas paladset ved siden af, der med suveræn elegance spejler og fuldender oplevelsen af et af verdens store vidundere.

Oplev Taj Mahals sublime skønhed

Der er næppe noget bygningsværk i verden, der gennem så mange generationer har haft så stor betydning for forestillingen om Indien og Østen som Taj Mahal, der ligger i byen Agra i det nordlige Indien.

Det store mausoleum i hvid marmor med indlagte ædelsten – flere end 40 forskellige slags - er ikke alene Indiens, men også en af verdens absolut mest ikoniske, bevægende og spektakulære bygningsværker. Et billede af perfekt skønhed, æstetisk harmoni og sublim skaberkunst, der lyser evigt fra en svunden storhedstid, hvor mogulerne herskede i store dele af Indien.

Det var stormogulen Shah Jahan, der i midten af 1600-tallet lod det store vidunder opføre som hvilested for sin afdøde yndlingskone Mumtaz Mahal – af samme grund er Taj Mahal også kendt som ”verdens største kærlighedserklæring” ligesom mausoleet er det udødelige vidnesbyrd om mogulernes overdådige guldalder – en guldalder, der på suveræn vis er vakt til live igen på The Oberoi Amarvilas.

Overdådigt palads med uovertruffen udsigt til Taj Mahal

Et ophold på The Oberoi Amarvilas er en eventyrlig rejse til stormogulernes Indien. Til en verden af storslåede paladser med terrassehaver, buede vinduer, luftige søjlegange, gårdhaver, pavilloner og en mageløs, symmetrisk gårdhave med spejlbassiner, fontæner og hvide marmorbroer. Det er sublimt.

The Oberoi Amarvilas er også det eneste hotel, der ligger inden for det grønne naturområde, der omgiver Taj Mahal – med kun 600 meter til mausoleet, kan man bogstavelig talt ikke bo tættere på. Men det er kun begyndelsen.

The Oberoi Amarvilas er nemlig bygget med ét for øje – Taj Mahals fængslende skønhed. Hotellets bar, lounge, restauranter, skønne balkoner og hver eneste værelseskategori har udsigt til Taj Mahal, som kan nydes i alle den farver fra morgengrys sagte, blå toner til skumringens ildrøde og lilla lysserenader.

Og når solen er gået ned, bliver hundredvis af små, varme lys og levende lamper tændt udenfor i hotellets utallige svalegange, kroge og pavilloner, mens der indenfor venter luksuriøse lænestole og sofaer, indhyllet i silkeklæder og indrammet af opulente tapeter, ornamenterede vægpaneler og guldbelagte kuppellofter med lysekroner. Det er en kejser – eller stormogul – værdigt. Og på alle måder eventyrligt.

Xl India Agra The Oberoi Amarvilas Exterior Pool
Xl India Agra The Oberoi Amarvilas Spa Suite
Xl India Agra The Oberoi Amarvilas Private Dining Balcony
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Butler service, spa og pool til alt salgs vejr

Oberoi-hoteller er berømte for deres dygtige personale, der yder en på samme tid diskret og nærværende service - og The Oberoi Amarvilas er ingen undtagelse. Og så har I naturligvis også 24 timers butler service – uanset, hvilken værelseskategori I vælger.

På The Oberoi Amarvilas finder I også en luksuriøs spa med ayurvediske massager og dampbad, og en stor pool med en vandtemperatur, der altid er afpasset vejret – f.eks. opvarmet på de køligere dage i vintermånederne.

Kongeligt køkken og jorden rundt med udsigt til Taj Mahal

The Oberoi Amarvilas har fremtryllet den perfekte kombination af en mere uformel restaurant, Bellevue, med skønne ”sundowners” samt indiske og internationale retter serveret med udsigt til Taj Mahal – og den fortrinlige aftenrestaurant Esphahan, hvor der venter jer udsøgt nordindisk cuisine med afsæt i det mogulske køkken og gamle, kejserlige opskrifter. Glæd jer bl.a. til Himalaya-ørred og sublim Murgh Makhni-kylling.

Efter middagen, kan det være I har lyst til en ”night cap” i den stemningsfulde og afdæmpede bar The Bar - verdens eneste bar med uforstyrret udsigt til Taj Mahal.

Luksuriøse værelser med udsigt til Taj Mahal

Trægulve i teak, store vinduer, håndvævede gulvtæpper, enorme sengegavle, marmor-indsatser, mogulsk kunsthåndværk og luksuriøse silkepuder danner rammer om de kongelige værelser på The Oberoi Amarvilas, der fordeler sig på 2 værelseskategorier og tre slags suites.

Alle værelserne har vidunderlige badeværelser i hvid marmor, sort granit og turkise vægpaneler – og ikke mindst udsigt til Taj Mahal, ligesom der medfølger Wi-Fi, tv, minibar og 24 timers butler service.

Hvis I vælger at opgradere fra Premier Rooms til Premier Rooms with Balcony, kan I glæde jer til at nyde morgenkaffen udenfor på egen balkon med udsigt til Taj Mahal – det er uforligneligt. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.