Dag 1: Ankomst til Manado på Sulawesi
I ankommer til Manado på det nordlige Sulawesi, hvor Nyhavn Rejsers lokale repræsentant står klar til at byde jer velkommen i lufthavnen. En ca. 1½ times køretur bringer jer til jeres hotel i Tomohom.
En rejse til det nordlige Sulawesi byder på autentisk kultur og smuk natur både ved kysterne og i det frodige højland. Denne rejse til Sulawesi koncentrerer sig primært om naturen, men sig til jeres guide, hvis I også vil bruge tid på at udforske f.eks. lokale markeder. I skal dog være forberedt på, at her kan dagens tilbud godt være rotter, slanger, flagermus og hunde, der ikke nødvendigvis behandles efter danske forskrifter.
Først skal I på en smuk cykeltur gennem de lokale landsbyer, hvor I får et kig til dagligdagen på Sulawesi. Turen går også ud langs rismarkerne og til den store vulkansø Tondano. I vil bade i varme kilder og komme på en relativt let vandretur til toppen af Mahawu-vulkanen, før rejsen går til Tangkoko, der er en beskyttet regnskov. Her skal I nyde det utrolige fugleliv og prøve at se de bittesmå – og desværre udrydningstruede – spøgelsesaber.
Bunaken Island er en tropeø lige nord for Sulawesi. Øen er kendt for at være blandt de bedste snorkel og dykkersteder i verden. Glæd jer til en undervandsverden uden lige. Biodiversiteten er ekstrem høj og sigtbarheden ofte på helt op til 35-40 meter. En del af nationalparken er helt op til 1500 m dyb, hvilket fører til stabil strøm og dermed masser af føde i vandet. Det giver ideelle forhold for koraller, dyreliv og ikke mindst dykkere og snorklere.
Her har I 4 overnatninger og god tid til at udforske det utrolige marineliv og til at slappe af på strandene.
På Sulawesi er det oplevelserne, den storslåede natur og mødet med den lokale kultur, der er rejsens absolutte højdepunkt – ikke hotellerne. Hotelstandarden kan ikke sammenlignes med den, I finder på mange af vores øvrige destinationer i Asien, men til gengæld venter nogle af Indonesiens mest autentiske og enestående oplevelser.
Vi har derfor nøje udvalgt de hoteller, som efter vores erfaring tilbyder den bedste kombination af komfort, atmosfære og beliggenhed. På den måde er I sikret et behageligt ophold og samtidig tæt på de steder og oplevelser, der gør Sulawesi til en helt særlig destination.
Turen Inkluderer privat bil, guide og chauffør (dog ikke på Bunaken), alle nævnte udflugter og måltider (daglig morgenmad, 3 x frokost og 5 x aftensmad).
I ankommer til Manado på det nordlige Sulawesi, hvor Nyhavn Rejsers lokale repræsentant står klar til at byde jer velkommen i lufthavnen. En ca. 1½ times køretur bringer jer til jeres hotel i Tomohom.
Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel og kørt til byen Tondano, hvor cyklerne venter. Nu skal i ud på en dejligt aktiv tur i skøn natur. Når man cykler, kommer man helt tæt på de lokale liv, man kan nemt stoppe for at tage billeder og nyde udsigter, og frisk luft og lidt motion på rejsen er dejligt.
Turen går gennem små landsbyer og langs rismarkerne og til den 42 km2 store kratersø Tondano. Efter cykelturen kører I til varme kilder for at løsne op og slappe af, før turen går retur til hotellet.
Tidlig morgen kører I af sted til den 1.300 m høje vulkan Mahawu, der senest var i udbrud i 1999. Her skal i gå op til toppen. Men fortvivl ikke, I starter jeres vandretur i 1.000 meters højde, og toppen er nået en lille time senere.
Krateret er 180 m bredt, og 140 m nede kan I se en smuk kratersø. Det er fascinerende at kigge ned i en vulkan og forestille sig, at dette er en dør til jordens glødende indre.
Kigger I ud mod omgivelserne, har I panoramaudsigt til bjergene Lokon og Manado Tau, kysten og nationalparken Bunaken. På vej til fugle- og dyreparadiset Tangkoko, hvor I skal overnatte, stopper I ved en landsby for at se, hvad de lokale landmænd frembringer af alt fra muskatnød til kandiseret frugt og snacks.
Fugleelskere fra nær og fjern valfarter til Tangkoko for det rige fugleliv med kingfishers, næsehornsfugle, papegøjer, høge og omkring 150 andre arter.
Junglen huser også sorte makakaber og stjernen blandt alle pattedyrene er de bittesmå spøgelsesaber, der er truet af udryddelse. Det skyldes blandt andet en pludselig mode med at have dem som kæledyr. I har chancen for at se dem i det miljø, hvor de hører hjemme. De store øjne er skabt til skumringslys, så de kommer frem tidlig morgen og sen eftermiddag. I går af sted både morgen og eftermiddag med en naturguide.
I overnatter igen i dag i Tangkoko.
I forlader nu junglen for at tage mod nye natureventyr under havoverfladen ved Bunaken Island. På vej til havnen, stopper I ved et stort hulesystem, som japanerne tvang de lokale til at udhugge i bjerget under anden verdenskrig. Hulerne blev brugt til lagre og beskyttelsesrum og er en væsentlig del af Sulawesis historie.
En båd bringer jer til Bunaken Island, hvor I skal bo de næste 3 nætter.
De næste dage kan I slappe af ved stranden, ved poolen og i spaen, men mest af alt i vandet ved de forrygende koralrev.
Snorkler I, ligger revet på blot 3 m dybde, mens dykkere kan nyde wall dives i særklasse. Her er masser af fisk fra klovnfisk over barracudaer til rokker. I kan møde skildpadder og nyd også revets søstjerner i alle farver. Revet er samtidig kendt for sine mange arter af kæmpemuslinger.
Jeres rundtur på det nordlige Sulawesi er ved at være slut. I sejler fra Bunaken Island til Manado, hvor I bliver kørt i lufthavnen for hjem- eller vidererejse.
Alt på denne rejse til Indonesien kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Indonesien.